Indbydelse til Metodistkirkens Landsmøde 2025
Lad os tale om tro
Danskerne har et åndeligt behov. Flere af os ønsker at tale om livets store spørgsmål. Også tro. Men hvordan åbner man en samtale om tro? Og hvordan ser sådan en samtale ud?
De spørgsmål førte sidste år til kampagnen ’Lad os tale om tro’, som flere af landets kirkesamfund og kristne organisationer står bag. I Metodistkirken engagerer vi os også i kampagnen, og derfor er det helt naturligt, at Landsmødet i år fokuserer på at tale om tro.
Samtalen om tro er vigtig for både voksne og unge, når vi forsøger at navigere gennem livet – og særligt vigtig er den i en tid med stigende polarisering og splittelse. Der er behov for gode, ærlige og åbne samtaler, hvor vi lytter og forsøger at forstå hinanden.
Netop det udforsker vi sammen på årets Landsmøde den 16. til 18 maj. Hele Landsmødet foregår på den kristne kunstnerhøjskole Emmaus i Haslev på Sjælland, hvor alt program, overnatning og forplejning finder sted.
Vi glæder os til en weekend med forhandlinger, inspiration og ja … gode samtaler om tro (og trivialiteter).
Vi glæder os til at se dig.
Metodistkirkens Landsledelse og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund
Tilmelding
Tirsdag den 15. april er der deadline for tilmelding til Landsmødet.
Lokation
Emmaus,
Højskolevej 9,
4690 Haslev
Priser for deltagelse
MBUF-delegater: 1000 kr.
Årskonference delegater: 2200 kr.
Gæster: 2200 kr.
Børn 1-2 år: gratis
Børn 3-11 år: 1100 kr. (der er IKKE tilbud om børneprogram)
Frokostgæst: 145 kr.
Prisen inkluderer overnatning (enkelt eller dobbeltværelse) og forplejning.
Program
Rammen for weekendens program:
Fredag kl. 18.00 aftensmad –
Søndag kl. 15.00 eftermiddagskaffe.
(Præsternes session begynder kl. 15.30 om fredagen).
MBUFs forhandlinger finder sted lørdag kl. 13.30-18.00. Dele af forhandlingerne vil foregå sideløbende med Årskonferencens forhandlinger.
Fortryk
Glimt fra Landsmødet 2024
Foto: Marie Flinck & Maria Aaskov