Bog releases: NPM:03
Fra morgenstunden skrev School of Congregational Development historie med endnu en bogudgivelse i serien “Nordic Perspectives on Methodism”, med titlen “The Younger generation and their walk with God” – En bog om teologi og børn, om arbejdet med børn i kirken fra et nordisk og baltisk perspektiv.
Af Maria Bræstrup Aaskov, kommunikationsmedarbejder og præst i Odense
Flere af bogens bidragsydere var til stede, og Anne Thompson og Meeli Tankler gav bogen ord med på vejen. Bogen rummer artikler af forfattere fra Norden og Baltikum, fra Danmark har Anne Thompson skrevet om bibelske perspektiver på børn og barndom, og om børn og vores opfattelse af at være hellig. Maria Thaarup har skrevet en artikel om forkyndelse til børn med muslimsk baggrund med erfaring fra sin tid i Solrød Frikirke
Christina Preisler, præst i Metodistkirken i Esbjerg har været redaktør på bogen: “Det har været et spændende stykke arbejde. Det har været en fornøjelse at have gode folk omkring mig – og de har arbejdet hårdt! Både forfattere, grafikker og korrekturlæser. Det ser ud til, at vi har ramt et emne som vi som Metodistkirke har brug for at lære mere om, for det er ikke så tit, at Metodister er så stille som de har været i denne process.”
Et uddrag af bogens indledning fremhæver dens omdrejningspunkt: Børn har mange spørgsmål og tanker, og hvis vi som voksne lærer at lytte og svarer på bedste vis, vil vi alle vokse i troen og forståelsen af Gud. Det er vigtigt at være en del af en menighed for at vokse i tro – dette er også en sandhed for børn. Menighedens fællesskab har en vigtig rolle i at hjælpe børn til at vokse op sammen med Gud. Som kirke er vi nød til at huske og tage dette ansvar meget seriøst.
ANBEFALING AF BOGEN: “Børn er kirken i dag og håbet for den kristne tro. Vi er nødt til at tage dem og deres plads plads i Guds rige alvorligt. Denne bog er et brugbart bidrag til undersøgelserne af, hvordan det kan se ud i forskellige omgivelser og omstændigheder. Det er godt at se, at kapitlerne omhandler både teologi og praksis, da vi har brug for begge dele til at hjælpe os med at møde børns åndelige behov og lære af børnene, der er en del af vore menigheder og fællesskaber. Denne smukke bog skal læses af nordiske og baltiske kristne, der ønsker at se Guds rige vokse i både visdom og fysik.
Carolyn Edwards – Rådgiver om børn og unge for York stift, UK, og forfatter af ‘Slugs and Snails and Puppy Dogs’ Tails – helping boys connect with God’ og ‘Re-thinking Children’s work in Churches” (ses på billedet nedenfor sammen med Anne Thompson)
Bogen kan købes i Danmark, ved at kontakte Christina Preisler via christina.preisler@metodistkirken.dk
Bogen koster 20 euro. I løbet af oktober kommer den til salg på Amazon som e-bog.