Begyndelsen er nær: 4. søndag i advent

Begyndelsen er nær!
I morgen er det første søndag og i advent – tiden op til jul, hvor vi forbereder os på at Jesus skal komme. Ikke kun som barnet i Betlehem, men som hele verdens konge.
Metodistkirken.dk deler hver søndag i advent en tanke om, hvordan begyndelsen er nær. For vi tror på, at Guds rige er lige om hjørnet. Også hos dig. Begyndelsen er nær! Glæd dig, for Jesus kommer med glæde og frem – også til dig.

(Videoen her under er produceret af Isabella Hønnicke til Metodistkirken i Danmark)

Begyndelsen er nær. Eller det en slutning?

På vejen igennem advent kommer vi i år til det særlige, at den 4. søndag i advent også er juleaften. Det er langt fra hvert år det sker, at de to falder sammen.

”Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.” Sådan står der i Esajas’ bog kap. 7 vers 14 om hvordan Kristus skulle komme til verden som menneske. Esajas så det for sig mange år før det skete.

Juleaften ser vi Maria tung og højgravid på vej til Betlehem for at lade sig tælle sammen med Josef. Maven er stor; veerne er på vej. Om lidt begynder barnets liv for alvor.

Men denne begyndelse er også en afslutning. Graviditeten er ikke længere; en mor bliver; et barn baner sig vej ind i verden.

Gad vide, om det for barnet føles som en begyndelse eller en afslutning – eller begge dele? For med fødslen afsluttes alt det kendte og det verden, som barnet er komme til at kende til. Men det er klart – i det mindste for os, der står omkring, at barnet ikke kan fortsætte med at leve igennem sin mor. Det skal blive sin egen person; uafhængig af næring og ilt fra moderen. Kun på den måde kan dets liv rigtigt begynde.

Gad vide, om en begyndelse for os kan være på samme måde? At livet med Gud ikke blot her på jorden men i evigheden kan føles som en død, fordi vi ikke aner, hvad der gemmer sig på den anden side?

Gad vide, om det kan være sådan at det vi ser som en afslutning egentlig er en fødsel set fra barnets vinkel?

De første kristne fejrede ikke fødselsdage – heller ikke Kristus’. Til gengæld fejrede de martyrenes dødsdage som deres himmelske fødselsdage. En smule makabert, kan det synes, på den anden side kan det også være en markering af tillid til den virkelighed, vi også lever i: At døden netop ikke er en afslutning, men en fortsættelse af livet med Gud; en begyndelse på evigheden med Kristus.

Når nu 4. søndag i advent i år falder sammen med juleaften kan vi jo passende bruge det til at reflektere over, om Jesus mon fødes mere end én gang? Er der mon mere end én begyndelse?

Vi siger i den nikænske trosbekendelse, at Kristus blev født ikke skabt af Faderen forud for alle tider. Kristus blev også født som Jesus. Og endelig kan han fødes i vores hjerter.

Da Esajas forudså at Gud skulle fødes som menneske, så han samtidig noget af det forunderlige ved at Gud og mennesker kom til at ligne hinanden: At i dét at Gud blev menneske lå menneskers frelse. Når Kristus er blevet menneske kan vi genkende os selv i Gud. Når Kristus endda kan fødes i vores hjerter betyder, at vi selv kan lægge krop til Jesus Kristus.

Dermed bliver vi selv en del af svaret på vores bønner. Når vi beder: ”Kom, Herre Jesus” så forpligter vi også os selv til at tage del i det, der skal til for at vores bønner bliver til virkelighed.

Det fine ved at advent og jul flettes sammen som i år er, at vi ikke kan skille vores forberedelse på at tage imod den konge, der skal komme fra det barn, der blev født. Det understreger, at vi lever i advent. Ikke bare op til jul, men hele året rundt. Hele livet. Vi forventer og tror på, at Jesus Kristus er virkelig og kan fødes ikke blot i stalden i Betlehem men i dit liv og i mit liv.

Her er fem ting du kan gøre for at leve i advent:

• Inviter et andet menneske på æbleskiver, kaffe eller noget helt andet.
• Lyt til sange om livet på tværs af døden. Prøv f.eks. at lytte til Johnny Cash ”Ain’t no grave”.
• Bliv en del af dine egne bønner for fred og retfærdighed: Giv til indsamlingen juleaften i Metodistkirkens menigheder til rent vand i Mulungwishi. 
• Syng “Vi synger med Maria” (nr. 81 i Metodistkirkens salmebog) eller ”Lad det klinge sødt i sky: Længe leve Kongen ny!” (nr. 102 i Metodistkirkens salmebog).
• Læs Lukas kapitel 2:1-21, der handler om Jesus’ fødsel.