Central Conference i København
The Northern Europe and Eurasia Central Conference mødes d. 2. – 6. april 2025 i København under temaet “Receive the Holy Spirit”. De danske delegater har modtaget deres indbydelser, men alle metodister i Danmark kan også opleve denne særlige begivenhed.
Af Ole Birch, Sekretær for Centralkonferencens Råd
& Maria Aaskov, kommunikationsmedarbejder
Alle inviteres til at være med, da det er muligt at deltage som gæst ved forhandlingerne. Man kan man vælge mellem at blot være til stede, men ikke deltage i måltider og kaffe og ikke have noget hotelværelse, det koster ikke noget og kræver ingen tilmelding, eller man kan tilmelde sig som gæst med måltider og med overnatning på hotelværelse, det koster 280 Euro. (ca. 2100 kr.).
Tilmelding foregår via centralkonferencens hjemmeside. Forhandlingerne foregår på hotel Capinn Apartments, Arne Jacobsens Alle 4, 2300 København.
Det er også muligt at følge med i konferencens forhandlinger via live-streaming på centralkonferencens hjemmeside. (Se ovenfor).
Endelig så er der fire festlige anledninger i Jerusalemskirken som alle kan deltage i:
Onsdag d. 2/4 kl. 19.30 – Åbningsgudstjeneste
Prædikant: biskop Christian Alsted.
Gospelkorene Kefas og Jacobs Ladder.
Fredag d. 4/4 kl. 21.00 – Gospel Celebration
Prædikant: biskop Dottie Escobedo-Frank, USA.
Lørdag d. 5/4 kl. 20.00 – Fejring af biskop Christian Alsteds tjeneste
Taler og musikalske indslag.
Søndag d. 6/4 kl. 10.00 – Festgudstjeneste med indsættelse af ny biskop
Prædikant: Den nye biskop. Reception kl. 12.00.
Både forhandlinger og anledningerne i Jerusalemskirken foregår på engelsk.
På Biskop Christian Alsteds opfordring henlægger en del af landets menigheder deres gudstjeneste til Jerusalemskirken søndag d. 6. april og gør det muligt at være med til at gøre anledningen til en festdag i den danske metodisme – se lokale opslag. Gudstjenesten vil også blive live-streamet.