Metodistkirken i Danmark
  • Forside
  • Landsmøde
    • Materiale fra tidligere år
    • Officielle vedtægter
  • Om os
    • Grundfortælling
    • Find din lokale metodistkirke
    • Børne- og Ungdomsforbund
    • Konfirmation i Metodistkirken
    • Metodistkirkens aftale med Folkekirken
    • Retningslinjer, tavshedspligt og whistleblow-ordning
  • Vær med
    • Gør en forskel
    • Giv en gave
    • Skriv testamente
    • Bliv medlem af MBUF
    • Bliv lægprædikant
  • Tro derhjemme
  • Nyheder
    • Kalender
  • Kontakt os
    • Find din lokale metodistkirke
    • Landsledelsen
    • MBUF-styrelsen
    • Biskop og præster
    • Presse og kommunikation
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram

Mindeord for pastor Finn Uth

Du er her: Start1 / Nyheder2 / Forside3 / Mindeord for pastor Finn Uth

Mindeord for pastor Finn Uth

Natten til søndag d. 17. november 2024 døde pastor Finn Uth fredfyldt, omgivet af sin nærmeste familie efter et kort sygdomsforløb.

Af Thomas Risager, Distriktsforstander

I slutningen af oktober sendte Finn Uth en mail til alle sine kolleger i Metodistkirken. Han beskrev, at han efter et ophold på sygehuset var blevet diagnosticeret med cancer, og at han ikke kendte prognoserne. Forbøn ville han dog sætte pris på. I mellemtiden ville han og Lilli tage en dag ad gangen.

Pastor Finn Uth har holdt mange prædikener, hvor han beskrev det himmelske liv. Her gav han udtryk for sin egen store forventning og tillid til en dag at skulle møde Jesus i himlen. Håbet om det gode, evige liv, som det beskrives i Johannes’ Åbenbaring 21,3-4, var et levende håb hos Finn Uth.

“Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.«
(Åb 21,3-4)

Det viste sig, at canceren var ganske udbredt. Finn var fuldstændig afklaret med, at et nej tak til behandling ville medføre, at han i løbet af kort tid ville dø. I tillid til den tro, han som præst havde forkyndt og levet, tog Finn og Lilli en dag ad gangen mod evigheden. Natten til søndag d. 17. november døde Finn Uth fredfyldt, omgivet af sin nærmeste familie.

Ved Metodistkirkens landsmøde i foråret blev Finn Uths 50-års jubilæum som præst fejret.
Han begyndte sine teologiske studier på universitetet i Aarhus, men skiftede hurtigt over til Metodistkirkens Teologiske Seminarium – Överås i Göteborg, hvorfra han dimitterede i 1974. Gennem de mange års tjeneste har Finn Uth betjent mange menigheder, bl.a. Aalborg, Brønderslev, Løkken, Odense, Svendborg og Fåborg. Senere kom han og Lilli til Københavnsområdet, hvor Finn betjente Golgatha på Frederiksberg samt Betania på Nørrebro. Han var en af arkitekterne bag fusionen af de to københavnske kirker til Wesleykirken i Gladsaxe.

Finn Uth fungerede også som kirkens evangelisationssekretær i en årrække. I denne rolle udnyttede han både sin evne til at formulere sig og sin kunstneriske sans til at producere talrige velskrevne og flot layoutede bibelstudiematerialer, som blev anvendt i de lokale menigheder.

På trods af at Finn Uth havde en indbygget aversion mod autoriteter, blev han selv udnævnt til distriktsforstander og var som sådan helt central i Metodistkirkens ledelse gennem en årrække. I The United Methodist Church har han også været delegat til flere centralkonferencer. Desuden var han i mange år repræsentant i Metodistkirkens Europaråd.

Pastor Finn Uth havde en retfærdighedssans og en social indignation, som kom mange til gavn i de år, hvor han var generalsekretær i MSA – Metodistkirkens Sociale Arbejde. Myndighederne – og det var lige meget, hvem det var – fik at høre for det, hvis ikke de behandlede Finns udsatte venner ordentligt og retfærdigt.

Finn Uth havde sin pensionisttilværelse sammen med sin Lilli i landsbyen Nim, hvor deres søn er præst i folkekirken.

Metodistkirken har med pastor Finn Uths død mistet en dygtig og afholdt præst og leder.

Må Gud lyse sin fred over hans minde iblandt os.

Fotoet er fra Landsmøde i Holstebro 2023, af Isabella Hønnicke.

Søg

Search Search
  • Nyheder
  • Børne- og Ungdomsforbund
  • Kontakt os

Mød os på facebook

Metodistkirken i Danmark

Metodistkirken i Danmark
… er en kristen frikirke
… lægger vægt på personlig tro
… tror at Gud kan forandre menneskers liv
… praktiserer barnedåb
… er en åben kirke, hvor du kan blive medlem
… tilbud til børn og unge
… optaget af socialt engagement
… afhængig af økonomisk støtte
… er statsanerkendt trossamfund

© Copyright - Metodistkirken i Danmark - Enfold WordPress Theme by Kriesi
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram
Link to: Nyt fra Landsledelsen Link to: Nyt fra Landsledelsen Nyt fra Landsledelsen Link to: Årets julekollekt går til sundhedsklinikken i Mulungwishi Link to: Årets julekollekt går til sundhedsklinikken i Mulungwishi Årets julekollekt går til sundhedsklinikken i Mulungwishi
Scroll to top Scroll to top Scroll to top