Metodistkirkens fredspris
Biskop Christian Alsted vil modtage Metodistkirkens fredspris i forbindelse med World Methodist Conference i Göteborg i august. Metodistkirken i Danmark ønsker Biskop Christian Alsted tillykke med prisen.
Af Klaus Ulrich Rouf på www.emk.de – artiklen er oversat og trykt med tilladelse.
Oversat af Bettina Pedersen, Konferencelægleder – Landsledelsen
Biskop Christian Alsted og diakonisse Norma Dollaga modtager Metodistkirkens Verdensråds Fredspris 2023 og 2024
Christian Alsted, biskop for Nordeuropa og Baltikum i United Methodist Church modtager Metodistkirkens Verdensråds Fredspris i 2023. Prisvinder i 2024 er Norma Dollaga, som er anerkendt for sit engagement i Filippinerne, hvor hun respekteres for sin indsat for fattige og marginaliserede menneskers rettigheder. Hun er metodistdiakonisse eller diakonisse. Det engelske ord ”Diakonisse” tillader begge oversættelser.
Synligt aftryk for kristen solidaritet
Alsted hædres for sit engagement i Ukraine, hvor han for to år siden overtog det biskoppelige tilsyn for The United Methodist Church. Tidligere var biskop Eduard Khegay bosat i Moskva ansvarlig for Ukranie, men var ikke længere i stand til at udføre denne opgave grundet den russiske angrebskrig. Siden da har de provisoriske årskonferenser i Ukraine og Moldovas været en del af Nordeuropa og Baltikums biskops område og dermed Biskop Alsteds ansvarsområde.
Alsted har flere gange besøgt det krigshærgede land og satte som leder for metodisterne der et synligt aftryk for kristen solidaritet. Begrundelsen for hæderen er: ”Han vendte sig mod folket, mødte de fordrevne i landet, lyttede til dem og støttede dem med pastoral omsorg”. Dette er ikke en engangs følelsesmæssige demonstration, men snarere en konstruktiv opbygning af kirken, en støtte til at fremme kirkens tjeneste i samfundet samt styrkelse af gejstlige og lægfolk.
Proaktiv handling
Derved etablerede og udviklede Alsted internationale forbindelser og partnerskaber med de ansvarlige for den ukrainske del af UMC. Under krigen bliver de internt fordrevne ligesom de med posttraumatiske lidelser hjulpet med humanitær hjælp. Derudover har han allerede struktur klar for et UMC-engagement i Ukraine når krigen er slut. Til dette formål fremmer han konsekvent uddannelse af personer, der er i ledende stillinger til at fremme udviklingen og genopbygningen af kirken.
”Gennem sin aktive tilstedeværelse og ugentlige møder via ZOOM mødes han med de ansvarlige kirkeledere i Ukraine, hvor han opmuntrer dem til at fortsætte deres tjeneste og hjælper dem, der var såret fysisk, materielt og følelsesmæssigt”, står der i begrundelsen til prisoverrækkelsen.
En sand hyrde
Harald Rücert, biskop med ansvar for Tyskland glæder sig over hæderen til sin nordeuropæiske kollega. I en personlig hilsen roste han Alsteds ”ekstraordinære tjeneste og pleje blandt traumatiserede og fordrevne mennesker i Ukraine”. Også under vanskelige og svære omstændigheder har han besøgt mennesker og lokalsamfund i Ukraine. ”Du opmuntret kirken – den ledere – og støttet den og du stod hos dem som en sand hyrde” anerkender Rückert sin kollega. Alsted beretninger og anmodning om bøn havde ”ikke kun menneskene i Ukraine, men også befolkningen i Rusland og alle, der er berørt af denne forfærdelige krig.
»Heroisk arbejde for Herren«
Samtidig med hæderen til Alsted blev vinderen for 2024 offentliggjort. United Metodistdiakonisse Norma Dollaga. Hun kæmper for rettighederne for fattige og marginaliserede mennesker i Filipinerne. Hun var særlig aktiv under den såkaldte ”narkokrig” under Rodrigo Dutertes regering. I løbet af den periode blev adskillige fattige mennesker dræbt uden retligproces for påstået narkohandel eller stofmisbrug. Dollaga og andre modige personer stod offentligt som stærke fortalere for de fattiges ret til ikke at blive dræbt. Hun organiserede bønnevagter og mindehøjtideligheder for ofrene for volden. Hun tilbød diskret pastoral støtte til de dræbtes pårørende. Derudover motiverede og opfordrede hun mange andre til at ”melde sig ind i kampen for retfærdighed og fred”. Den tidligere biskop Ciriaco Q. Francisco i Manila-regionen beskrev prismodtagerens tjeneste for de marginaliserede som et ”heroisk arbejde for Herren”. I løbet af årtier har hun demonstreret ”mod, kreativitet og vedholdenhed”, hvilket karakteriserer hende som en sand discipel af Jesu Kristi. Dollaga legemliggør medfølelse og modstandskraft i hendes engagement for ægte fred på Filippinerne.
Forfatteren
Klaus Ulrich Ruof er PR-medarbejder og pressetalsmand for den evangeliske metodistkirke i Tyskland med base i Frankfurt am Main. Kontakt: oeffentlichkeitsarbeit@emk.de
Til orientering
Metodistkirkens Verdensråd World Methodist Council (WMC) er en paraplyorganisation af over 70 kirker af metodistiske og Wesleyanske traditioner hvor over 80 millioner mennesker har deres åndelige hjem. United Methodist Church er den største med omkring 12 millioner medlemmer og dermed den største i WMC. Omkring 400 delegerede arbejder i rådet for at fremme arbejdet med fusion (enighed/united) blandt de deltagende kirker og fælles at vidne om den kristne tro i verden. WMC støtter også økumeniske og interreligiøse aktiviteter og uddeler en årlig fredspris. WMC har til huse i Waynesville, North Carolina.
Yderligere oplysninger: worldmethodistcouncil.org