Hvad er tidens aktuelle teologiske temaer? Hvad kommer kirkerne, som er en del af Kirkernes Verdensråd, til at sætte fokus på i den kommende tid? Hvilke områder bliver diskuteret i de kirker, som er med i Danske Kirkers Råd? Hvad skal fagteologien ved universiteterne beskæftige sig med i de næste par år? Hvad kommer teologerne i United Methodist Church til at skrive bøger om og diskutere ved den kommende Generalkonference?

Klumme af Jørgen Thaarup, Præst i København

Hvad er tidens aktuelle teologiske temaer? Hvad kommer kirkerne, som er en del af Kirkernes Verdensråd, til at sætte fokus på i den kommende tid? Hvilke områder bliver diskuteret i de kirker, som er med i Danske Kirkers Råd? Hvad skal fagteologien ved universiteterne beskæftige sig med i de næste par år? Hvad kommer teologerne i United Methodist Church til at skrive bøger om og diskutere ved den kommende Generalkonference?

     Der tegner sig efterhånden et billede for den samlede økumeniske teologi, et billede, hvor flere og flere dele af kirken sætter de samme temaer på dagsordenen og forbereder sig til store teologiske arbejder. 

     Det drejer sig om den kristne troslære. Hvad går det kristne budskab ud på? Hvordan forstår vi den kristne dogmatik i nutiden? Hvor finder vi den rette lære, den rette norm for sand kristendom i dag? Hvad tror kirken, og hvad skal kirken forkynde i morgen?

     I 2025 markeres jubilæet for den Nikænske Trosbekendelse. Det er den ældste trosbekendelse, som alle verdens kirker står bag, både de vestlige kirker og de østlige og orientalske kirker. Her er de protestantiske kirker en lille minoritet. Metodistkirkerne er en endnu mindre minoritet. United Methodist Church en lille, lille minoritet. Metodistkirken i Danmark igen lille bitte. Men vi er fælles om den Nikænske Trosbekendelse, som det absolutte udtryk for sand kristen teologi, dogmatik, troslære, eller hvad kristendommen går ud på.

     Den Nikænske Trosbekendelse blev til på et antal kirkemøder i byer omkring det gamle Konstantinopel, den Østromerske kejserby, som i muslimsk tid blev til Istanbul. En af byerne i nærheden af Konstantinopel var Nikæa, hvor en af de vigtige økumeniske synoder fandt sted med biskopper fra hele den kendte, kristne verden i år 325, og det er fra byen Nikæa at trosbekendelsen har fået sit navn. Det var før kirken blev opsplittet i mange trossamfund. Der var kun en kirke, og kirkens enhed var den fælles ramme om al form for kristendom, selvom kristendommen havde forskellige kulturelle udtryk lige fra begyndelsen, hvor nogle kristne havde jødisk kultur med sig, andre havde græsk-romersk kultur med sig, og andre igen orientalske og afrikanske kulturer som baggrund og identitet. Kirken var fælles og en for alle.

     Den anden trosbekendelse, vi har, er den Apostolske Trosbekendelse, som også formulerer den kristne troslære. Den Apostolske Trosbekendelse kender vi fra kirken i Rom, hvor menigheden var af den opfattelse, at de kristne havde lært trosbekendelse fra de kristne, som var blevet kristne i Jerusalem, hvor den første kristne og apostolske kirke opstod. Men den Apostolske Trosbekendelse har ikke været brugt i den østlige kirke og heller ikke i de orientalske kirker. Derfor er det den Nikænske Trosbekendelse, som er samlende og fælles for alle verdens kirker og kristne mennesker, Ortodoxe, Romerske, Lutherske, Baptister, Metodister, Pinsekristne, Apostolere og frie fugle.   

     Den første store moderne teologiske reformation var i 1981, hvor verdens kirker tilsluttede sig Lima dokumentet. Den tilslutning var afslutningen på et studieforløb over mere end 30 år, hvor verdens kirker havde arbejdet på en fælles teologi på områderne: Dåb, nadver og præsteembede. Det har altid i kirkens lange historie været den fælles opfattelse, at når der er enighed om dåbsteologien, om nadverteologien og forståelsen af præstetjenesten, og dermed forkyndelsen af evangeliet, så er kirkerne ikke forskellige fra hinanden, så er kirkerne forenede og i union og med gensidig anerkendelse. I Perus hovedstad Lima fandt de afsluttende forhandlinger sted, og Lima dokumentet blev vedtaget af alle verdens kirker, som et fælles udtryk for den fælles teologi om dåb, nadver og embede. Lima dokumentet er blevet lovprist, som det første dokument efter den Nikænske Trosbekendelse, der har samme karakter og betydning for kirkernes fællesskab, enhed og økumeniske union. Som metodister kan vi være stolte af, at den teolog, som førte pennen og skriftligt formulerede teksten, var Geoffrey Wainwright, britisk metodistpræst, som blev professor på Duke University i USA.   

     Allerede 10 år før Lima dokumentets vedtagelse i 1981, var der en udpræget positiv opfattelse, at Lima dokumentet ikke bliver det sidste skridt i den økumeniske bevægelses historie. Hvad kan næste skridt være, som forener alle kirker og kristne omkring sand kristendom?

     Det oplagte tema for næste skridt blev at formulere en moderne tolkning af den Nikænske Trosbekendelse. Den Nikænske Trosbekendelse var allerede fra gammel tid og er fremdeles den fælles tekst, som ingen sætter spørgsmålstegn ved, og som indiskutabelt er det ultimative udtryk for, hvad kristen troslære, kristen dogmatik går ud på. Det er også en tekst, som siger, at tillæg og nye temaer, ikke kan accepteres som kristen troslære og dogmatik. Det er kætteri eller vranglære, som vi siger på dansk. 

     Den lange studie- og skriveproces blev afsluttet i 1992, hvor Kirkernes Verdensråds Generalforsamling i Vancouver godkendte dokumentet og dermed besluttede, at dette dokument er den fælles kristne og økumeniske tolkning af, hvad kristen troslære går ud på, hvad kristen dogmatik indeholder og ikke indeholder. Dokumentet er ikke en holdning eller en teologisk retning, men kirkernes fælles normative tekst for sand kristendom.

     I den lange studie- og skriveproces har den ene arbejdsgruppe afløst den anden med skiftende deltagelse af mange, mange anerkendte teologer, som kirkerne har bemyndiget til dette repræsentative arbejde. 

     Blandt metodisterne finder vi navne som: John Deschner, Geoffrey Wainwright, Jorge Pantelis, Yemba Kekumba, David Trickett, Lorna Khoo, David Kerr, Zenaida P. Lumba og Jacqueline Grant.        

     I Danmark er vi så heldige, at Peder Nørgaard-Højen og Anne Marie Aagaard var lutherske teologer i den skrivende studiegruppe i den sidste periode. Derfor blev vi godt orienteret i det økumeniske Danmark i løbet af processen fra 1977, hvor den første præsentation skete i Stavanger. Og efter dokumentets godkendelse i 1992 fik vi en glimrende, dansk oversættelse, som Erik Kyndal lavede, og som blev udgivet i 2000 af Det Økumeniske Fællesråd.

     Det officielle engelske navn er: “Confessing the One Faith. An Ecumenical Explanation of the Apostolic Faith as it is Confessed in the Nicene-Constantinopolitan Creed. Faith and Order Paper No. 153. World Council of Churches, Geneva.”

     Det danske navn er: “At bekende den ene tro. En økumenisk udlægning af den apostolske tro.” 

     Når kirkerne i 2025 skal fejre jubilæet for den Nikænske Trosbekendelse, så er det dokumentet ”At bekende den ene tro,” som bliver den centrale tekst. Det er dette dokument samtalen og studierne gælder. Heri finder vi den moderne formulering: Hvad er sand kristendom? Hvori består den kristne lære? Hvad går kristen dogmatik ud på? Hvad er indeholdt i troslæren, og hvad er ikke indeholdt i troslæren? Dette er i centrum for de kristne teologer i de næste to – tre – fire år.

     For United Methodist Church bliver det specielt interessant. Vi har siden 1972 haft den formulering i Disciplinen, at ”the practice of homosexuality is incompatible with Christian teaching,” eller på dansk, at “homoseksuel adfærd er uforeneligt med kristen troslære, kristen dogmatik.” Nu får vi rig lejlighed, og vi har et rigtigt godt, normativt økumenisk instrument, som har større autoritet end nogen Disciplin, til at studere og undersøge, om kristen troslære siger noget som helst om menneskets seksualitet, eller om det er noget, som hører til morallæren og etikken? Vi får også god anledning til at undersøge og studere, om den formulering i Disciplinen, som nu medfører restriktioner for samkønnede vielser, er sand kristen lære eller noget vrøvl eller måske direkte en vranglære, som er uforenelig med kristen lære.

     For alle teologer er det bare at komme i gang. Det vil være temaet i mange teologiske sammenhænge i de kommende år, men især i 2025. Dokumentet ”At bekende den ene tro” er en fin tekst, som er trykt på dansk, selvom den er udsolgt fra forlaget. Dokumentet har været brugt som grundtekst i kristen troslære på Lægprædikantkurset. Dokumentet ligger tilgængeligt på www.Metodistkirken.dk/Værmed/Lægprædikant. Samme sted ligger Lima dokumentet i dansk oversættelse og en Lima liturgi for økumenisk gudstjeneste med nadver. 

      For alle teologer? Nej, ikke kun teologer! Alle, der interesserer sig for, hvad kristen tro går ud på i nutiden: Kom i gang!

     Dette vil også være velegnet til studiegrupper og smågrupper, som ønsker at tænke, at lære og at bede: Kristent fuldkornsbrød, som man kan udvikles af og blive voksen kristen.