I Påsken bliver vi opfordret til at tro det utrolige – for det bliver hævdet at det umulige er muligt- det der aldrig kunne ske er sket – Jesus er opstået fra de døde.

Af Christian Alsted, biskop

Døden forstår vi, vi bryder os muligvis ikke om den, men vi ved hvad den er – og der er nok af den i vores verden, mere end nok – vi ser den på billeder og hører om den fra Ukraine og fra mange andre steder i verden – meningsløst, chokerende, forfærdende og grufuldt – både når døden rammer på slagmarken, når uskyldige slås ihjel under et bombardement, eller når en af vores kære bliver ramt af alvorlig sygdom eller pludselig dør. 

Døden Langfredag kender vi – uanset hvor voldsom og smertefuld den var – genkender vi den fra vores virkelighed – og vi ved den er uigenkaldelig, den er den endegyldige afslutning. 

Men Påskemorgen hører vi noget andet.  Det lyder for godt til at være sandt. Det lyder så usandsynligt og utroligt, at det virker umuligt at tro det.

Tro spiller en vigtig rolle, den er faktisk ikke til at komme udenom… 

I middelalderen sagde teologen Thomas Aquinas:

”For den som har tro, er ingen forklaring nødvendig. For den som er uden tro, er ingen forklaring mulig.”  

Jeg tror han har helt ret – jeg kan forklare og fremføre det ene argument efter det andet for Jesu opstandelse , men til slut  gør det igen forskel – alverdens forklaringer og argumenter kan ikke fremkalde tro. Tro er et svar, en reaktion på det vi ser eller hør. 

Her er en historie om opstandelse, om befrielse fra det destruktive i livet.  Marina var en meget ung kvindelig narkoman, da hun kom ind på et af Metodistkirkens afvænningssteder for misbrugere ved Aseri i Estland. Dengang vejede Maria 47 kg, og hun var så afkræftet, at hendes ben ikke var istand til at bære hende. Gradvis blev Marina fri. Gradvis fik hun et nyt liv. Hun blev en kristen og blev et helt menneske. 

Jeg mødte Marina for et år siden og hørte hendes historie. Da jeg mødte hende var hun sammen med sin mand og deres to små piger. Det var ikke til at se på hende, at hendes liv havde været i laser, og at hun havde stået på gravens rand blot få år tidligere. I dag ser hun ud som en helt almindelig ung mor. 

Det er kraften i Jesu opstandelse. Den kan give mennesker livet tilbage, den kan sætte dem i en levende forbindelse med Gud.

Det er sandt – der var ingen, der så det ske. Ikke desto mindre bliver hans opstandelse ved med at give mennesker nyt liv. Det er sandt – ingen kan forklare, hvordan Jesu opstandelse gik til. Ikke desto mindre har troen på Jesu opstandelse altid være kernen i kirkens bekendelse. 

Jeg siger som Johannes gør i slutningen af sit evangelium. Jeg har skrevet dette for, at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når i tror, skal have livet i Hans navn. 

Jesus Kristus er opstanden, ja Han er sandelig opstanden.