Metodistkirken i Nordtyskland afholdt sin udsatte årskonference d. 9. til 12. september i Hamborg under temaet ”Et levende håb”. Jeg havde den fornøjelse at være officiel gæst fra den danske årskonference. 

Af Ole Birch, præst i Jerusalemskirken i København

Den nordtyske årskonference kæmper, ligesom vi, med vigende medlemstal og hårdt pressede finanser. En del menigheder er efterhånden ret små og har en stærk overvægt at ældre medlemmer. Andre steder er der sket nybrud og nye initiativer har ført til vækst. Med færre medlemmer tales der en del om at finde besparelse gennem nye arbejdsformer og strukturer. Mindre centraladministration og færre distriktsforstandere er nogle af muligheder. En arbejdsgruppe fik vedtaget en plan for tilpasning af struktur og økonomi under overskriften ”Systemskifte”. Planen bygger på følgende overordnede principper.  Adskillelse af kirkens almindelige kirkelige drift fra driften af de betydelige ejendomsbesiddelser som kirken har. Fremover skal driften af disse ejendomme udelukkende finansiere udgifterne til pensionsudbetalinger. Samtidig skal alle driftstilskud til lokale kirker afvikles over de næste 3 år. Man forestiller sig at velstående menigheder også i fremtiden kan støtte motiverede projekter for kirkevækst og -udvikling, men ikke med faste driftstilskud.

 Spørgsmålet om at være en kirke der er åben for LGBT+ personer optog en del plads i den Nordtyske Årskonference. Ikke i form af en direkte diskussion af sagen, men i form af en samtale om det forslag og foreløbige beslutning den tyske centralkonferences eksekutiv komite har truffet om sagen. 

I Tyskland indkaldte biskop Harald Rückert efter den ekstraordinære generalkonference 2019 til rundbordssamtaler, disse førte til en forslag om ikke bare at afvise de stramninger af kirkens praksis vedr. forbud mod samkønnede ægteskaber som den vedtagne ”Traditionel Plan” indebar, men også at fjerne alle henvisninger til LGTB+ spørgsmål i kirkeordningen og dermed lade det være op til den enkelte præst og menighed at afgøre for sig selv. Samtidig vil det være op til hver årskonferences ”Råd for ordineret Tjeneste” at bedømme om præstekandidater kan ordineres. Forslaget er foreløbigt trådt i kraft og den kommende centralkonference (formodentlig i 2023) skal afgøre sagen endeligt. Som en del af pakken er der givet mulighed for at mere konservative metodister kan organisere sig omkring deres konservatisme i et ”bund”, en forening indenfor kirkens rammer. Foreløbig har ca. 500 af kirkens 33.000 medlemmer i Tyskland meldt sig ind. En længere debat om hvorvidt menigheder, og ikke kun enkeltpersoner, skulle kunne melde sig ind i foreningen udspillede sig. Af hensyn til det samlede forslags integritet vedtog et stort flertal at støtte forslagsteksten og tillade at menigheder også kan blive medlemmer. 5-10 menigheder har benyttet sig af denne mulighed. Der er dog en del bekymring om hvad de langsigtede konsekvenser af denne forening kan blive og det heller ikke særlig klart hvad det indholdsmæssige formål kommer til at være. Man har kunnet finde link til den kirkesplittende konservative amerikanske bevægelse Wesleyan Covenant Association på foreningens hjemmeside. 

Generelt må man sige at de tyske metodister står i en mere overskuelig situation end vi gør i den nordiske og eurasiske metodisme. Vores Centralkonference vil sandsynligvis ikke være i stand til at finde fælles fodslag om denne sag og løse problemet ved at tilpasse kirkeordningen. Og da det kun er centralkonferencen, ikke årskonferencer, der har denne myndighed, er vi låst fast.

De nordtyske metodister er ligesom vi opmærksomme på de mange internationale forandringer vi sikkert kommer til at opleve de kommende år og de er ligesom vi interesserede i at finde fælles europæiske løsninger.