Endelig blev det igen muligt at holde børne- og betweenlejr. 

I fem dage genlød Idrætsefterskolen Lægården af glade stemmer fra de omkring 70 mennesker, der tilsammen udgjorde lejren. 

Af Anne Thompson, Præst & Formand for Metodistkirkens Børnearbejde, MB

En af de første opgaver var at finde Holger rundt omkring på skolen – højt og lavt skulle der søges. For Gud er at finde både i himlen, på jorden og inden i os. Det var egentligt det, der var lejrens budskab, men Holger var en sjov og genkendelig figur, der blev brugt til at introducerer temaet.

På børnelejren har hver dag fælles træk i programmet: Der er fællessamling med lejrsangen, der synger budskabet om Guds budskab ind i både krop og sjæl. Med ord som ”Vi dykker ned i hans ord; det er noget, der gror” og ”Jesus er med” til fængende rytmer blev der sunget godt med på sangen, som forhåbentligt kommer til at give genlyd længe efter lejren er ovre.

Hver dag mødes deltagerne også i grupper inddelt efter alder. Her er tid til at lege, lytte og bede. Her blev lavet vandraketer, udvundet DNA, leget fangeleg, undersøgt blomster med lup, lavet skøre briller og kigget gennem vanddråber: Alt sammen for gennem leg at erfare, at Gud kan findes. Og gerne vil at vi finder ham.

Fordi faciliteterne på Lægården stiller springsal til rådighed blev der også brugt tid til spring, leg og vandleg på sportspladsen. 

Faciliteterne gjorde det også muligt (sammen med støtte fra Willeruplund Fonden) at lejren fik en eftermiddag med sit helt eget tivoli: Den ene hal blev fyldt med hoppeborge, fodbolddart, sumo brydning og rodeo-tyr. Som ved et rigtig tivoli var der naturligvis slush ice og candyfloss til alle. Der blev svedt bravt og leget til den store guldmedalje!

Aftenerne blev brugt på bål, ”biograf” med popcorn og fest. Sidste aften var der ansigtsmaling, fine kjoler og flotte butterflys og blazere fundet frem til et brag af en fest. Med lækker mad, der var smukt anrettet af Lægårdens køkkenpersonale, dans og gakkede konkurrencer var stemningen høj, da det  var sengetid.

Yngste deltager på dette års børne- og betweenlejr var 4 måneder – den ældste var over 60, fordi bedsteforældre er en væsentlig hjælp for nogen børn for at kunne komme på lejr. Netop det, at så mange aldre er sammen er med til at gøre lejren noget særligt. Godt nok foregår meget på børnenes præmisser, men uden voksne hænder var der meget, der ikke ville lykkes så godt. Og at kunne være kirke sammen som børn, betweens og voksne på én gang – det giver et brag af en lejr!

Vi kan allerede afsløre, at vi gør det igen næste år! Men for nu vil vi nyde genklangen af det brag dette års lejr gav: Gud elsker alle børn – og han vil gerne, at vi finder ham!