Christina Preisler afslutter sin tjeneste som præst
Christina Preisler har efter årskonferencen valgt at opsige sin stilling og trække sig tilbage som præst med udgangen af Juni måned 2021.
Af Christian Alsted, biskop
Christina Preisler har gjort tjeneste som præst i Metodistkirken i Danmark gennem næsten 10 år, først i Metodistkirken i Esbjerg og i Århus, dernæst i Metodistkirken i Esbjerg.
Christina har desuden udført tillidshverv som Sekretær for Årskonferencen, og som medlem af landsledelsen og af rådet for ordineret tjeneste.
Det er med dyb beklagelse, at jeg har modtaget Christina Preislers beslutning om at opsige sin stilling som præst og træde ud af årskonferencen. Jeg er sammen med Metodistkirken i Danmark taknemmelig for Christinas tjeneste – hun er værdsat i sin menighed som præst og forkynder, hun er en dygtig teolog, og hun har ydet en væsentlig indsats i de opgaver hun har udført for Metodistkirken i Danmark.
Jeg ønsker Christina Preisler og hendes familie Guds styrke og velsignelse over den kommende tid.