En udtalelse fra tre europæiske biskopper.

Af Harald Rückert, Tyskland/ Patrick Streiff, Central og Sydeuropa/ Christian Alsted, Norden og Baltikum

Vi befinder os på et afgørende tidspunkt i Metodistkirkens (United Methodist Church) historie. I løbet af kirkens historie har kristne adskillige gange haft teologiske diskussioner og uoverensstemmelser om troslæren og etiske spørgsmål, som til tider har ført til reformer og endog splittelser. I Metodistkirken har vi gennem næsten 50 år været uenige om, hvordan vi forstår den menneskelige seksualitet, hvilket har medført stor smerte og sorg for mange mennesker. Vores manglende evne til at løse denne uoverensstemmelse har bragt os i en situation, hvor en form for splittelse synes uundgåelig.

Metodister over hele verden er både liturgiske, moderne, karismatiske, social-aktivistiske, lavkirkelige og højkirkelige. Vi findes i både store og små byer, i forstæderne og på landet. Vi er børn, unge, midaldrende, gamle, vi er nye kristne og erfarne kristne. Vi er en smeltedigel af forskellige etniske grupper og kulturer. Vi er til stede på 4 kontinenter i mere end 45 lande, og vi består af et ukendt antal kulturer og sprog. På trods af alle disse forskelligheder er vi alle Metodister – og med alle de udfordringer det måtte medføre, er vi biskopper stadig forpligtede til at være hyrder for hele flokken og til at lede frem mod forståelse, forsoning og enhed i Kristi legeme.

Vi vil utvetydigt slå fast, at alle vore medlemmer, præster, lokale kirker og årskonferencer fortsat vil have et hjem i fremtidens Metodistkirke, uanset om de opfatter sig som liberale, evangeliske, progressive, traditionelle, midt i mellem, konservative, eller noget helt andet. Vi har alt for længe sat etiketter på hinanden og tillagt hinanden bestemte teologiske standpunkter og holdninger på en overfladisk måde, som har været respektløs i forhold oprigtigheden i den enkeltes tro.  Vi holder fast i vores Wesleyanske arv, som siger, at den kristne tro er åbenbaret i Biblen, belyst af traditionen, levendegjort i erfaringen og bekræftet af fornuften.

Som biskopper vil vi stadig være forpligtet over for Metodistkirken, og vi lover at fortsætte vores biskoppelige ledelse med respekt for de medlemmer og præster, der ønsker at holde fast i den nuværende holdning til homoseksualitet. Vi forventer, at Metodistkirkens nuværende syn på den menneskelige seksualitet vil ændre sig i fremtiden, og vi vil udøve vores lederskab på en sådan måde at de, som vælger at blive i Metodistkirken, kan udtrykke deres personlige holdning i tråd med kirkens nuværende position og ikke vil blive tvunget til at deltage i kirkelige handlinger, der strider mod deres personlige overbevisning.

Vi længes efter en Metodistkirke, som vil bevæge sig fremad mod nye måder at fungere på som  konnektional kirke,  en Generalkonference fokuseret på væsentlige globale spørgsmål, og en styrkelse af den regionale selvstændighed med henblik på at udvikle vores fælles mission i kontekstuelt relevante former. Vi vil med rødder i vores bekendelsesskrifter forpligte os til at forvalte vores biskopembede på en måde, som gør, at så mange lægfolk og præster som muligt vil være i stand til at blive i Metodistkirken, for at vi sammen kan fortsætte med at gøre mennesker til Jesu Kristi efterfølgere for derved at forandre verden.

På trods af en mulig splittelse vil vi stadig være trofaste vidner om det kristne budskab. Vi forpligter os til at gøre mennesker til Jesu Kristi efterfølgere for derved at forandre verden.

Vi tre biskopper, som har taget initiativ til at udforme og underskrive denne udtalelse, gør tjeneste i meget forskellige biskopområder i Nord- Vest- Central- og Østeuropa og i Nordafrika.

Februar 2021, underskrevet af
Harald Rückert, Tyskland
Patrick Streiff, Central og Sydeuropa
Christian Alsted, Norden og Baltikum