Julen bliver ikke helt almindelig i Jerusalemskirken i København. For her har 20 unge mennesker kastet sig over muligheden for at fortælle juleevangeliet i helt nye vinkler. Metodistkirken.dk satte sig ned med to af bagmændene, Daniel Steinvig og Mathias Flinck.

Hvad handler stykket om?

Daniel: Lukasevangeliet.

Hvorfor vil I gerne fremvise det?

Mathias: Så folk ikke behøver læse Lukasevangeliet. Ej spøg til side. Det skete i de dage, at Daniel og jeg snakkede sammen for et par år siden om, at vi skulle lave et krybbespil. Ideen endte med at ligge lidt stille, men så tog Daniel irriterende nok fat i ideen, og så begyndte vi at gøre af det i sommer.

Daniel: Det er nok lidt en konklusion på, at vi gerne ville prøve noget nyt med ungdomsarbejdet i København. Det trængte til en skør ide, og det har vist sig at være fornuftigt. Det har været helt vildt fedt.

Hvorfor har det været godt?

Mathias: Jamen, vi har fra første møde været godt 20 unge, som har været hooked på ideen. Undervejs har mange virkelig taget ansvar, og der er blevet inviteret unge med, som aldrig har sat ben i en kirke før – også har det været virkelig sjovt.

Daniel: Ja, vi har nok slået et lidt stort brød op. For nogle har det været et fuldtidsarbejde den seneste måned. Det var vist ikke meningen, at det skulle blive så omfattende, men vi fik en god ide, som kastede et større arbejde af sig, og det har alle bare taget til sig. Og ja, så tror vi, at selve stykket bliver både sjovt og tankevækkende. 

Hvad er pointen med stykket?

Daniel: Det har nok været at have det sjovt for alle de involverede. Men vi har også forsøgt at overføre moderne motiver og tanker i personerne. Herodes er ikke bare ond, fordi hun – og ja, hun er en kvinde i stykket – ond, men der er en årsag til, at hun reagerer. Josef er ikke bare en glad jubelidiot, der følger Maria til Betlehem. Han har tvivl. Og mistro.

Mathias: Ja, og det er nok meget symptomatisk for vores tilgang, at hele stykket bliver fortalt gennem et får og en hyrde. De skæve vinkler er fundet frem. Vi snakker alt fra barnløshed, utroskab og ligestilling. Grundfortællingen er dog den samme. Fødslen er en skelsættende begivenhed, som får og kan få betydning for alle mennesker – og dyr.

Hvem står bag stykket?

Mathias: Det er der virkelig mange, som gør. Nogle har taget stort ansvar for sceografi, andre for musikken og nogle for manuskript og skuespil. Det er en holdindsats, og det kommer man forhåbentligt til at mærke, når det bliver spillet den 28. november og 1. december.

Daniel: Ja, eller det vil sige, at de to datoer er de eneste, der er fastlagt. Hvem ved, hvad vi finder på til næste år? 

Uddrag fra stykket:

For at få en lille fornemmelse for hvad der udspiller sig, har vi fået dette eksklusive indblik i manuskriptet:

(Vi er ved krybben, hvor alle aktører står i frys som et klassisk statisk krybbespil, da fåret og hyrden kommer ind).

Får: Vi er da vist gået forkert, min gode hyrde. Det ser ud til, at de har gang i det helt store halbal her! … Og føj for den lede hvor her lugter af gris! Kom, lad os smutte ud på marken igen.

Hyrden: Nej, den er vist god nok. Det er her vi er blevet ledt hen af stjernen. Kom! Jo, se! Der ligger det nyfødte barn!

Får: Et nyfødt barn?! Burde vi ikke give familien her lidt privatliv? Og hvorfor har de der onkler sådan noget mærkeligt tøj, når de står midt i en stald?

Heey, hyrde… Hvorfor har du egentligt overhovedet ikke fortalt mig hvorfor vi er gået hele denne lange vej?! Hvad laver vi her?

(Alle karakterer kigger på hyrden)

Josef: Har du ikke fortalt fåret, hvorfor vi er her?

Vismand 1: Helt ærligt. Fåret har da også ret til oplysning.

Vismand 2: Vi er kommet hele vejen fra Østerland, og du har ikke engang fortalt fåret hvorfor vi allesammen er her?

Vismand 3: Og jeg har lige åbnet min myrra!

Æsel: Iåh, iåh!

Får: Se! Selv æslet giver mig ret. Du har bare at give mig én god grund til, hvorfor vi er her! Og det er nu!

Hyrden: Ser du… Det er lidt svært at forklare… Øøh…

Får: Nu er jeg gået fra dejlige marker, ja, de lækreste grønne kløvermarker, og den rislende bæk. Åh, den rislende bæk, aldrig har jeg da smagt noget så frisk. Ja, for hvad? For at følge den stjerne, der skinner over den her krybbe. Og jeg kan ikke engang se nogen særlig stjerne, jeg kan ligesom ikke løfte mit hovedet mere end det her (fåret laver en minimal bevægelse med hovedet).

Hyrden: Jo, jo, jeg vil også gerne fortælle det! Det er bare … jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal begynde …

(Maria rejser sig op og siger:)
Maria: Kære hyrde, I er kommet langvejs fra! Måske vil det hjælpe, hvis jeg startede med at fortælle, hvorfor vi er her i dag. Det hele startede jo med mig…