Venskab satte det hele igang, og det handler stadig om venskab, når en flok århusianere hvert år i september tager afsted til Letland. I begyndelsen af årtusindet opfordrede Nils Marqversen sin kone til at tage på et stævne for at møde Gita Mednis fra Letland. Hun havde ikke rigtigt lyst, men hun gjorde det, fandt en ny ven og begyndte et særligt eventyr; eet af dem, hvor Gud sender os ud for at hjælpe, og hvor vi finder uventede skatte.

I år var jeg i Letland for 3. gang, 14. år efter, at Ulla Marqversen og en gruppe fra Aarhus første gang tog derover. Det handler om hjælp, som Metodistkirken i Letland stadig er afhængig af, for at holde deres kirke igang, men ikke mindst for at de kan hjælpe andre. I Letland koster mange ting faktisk det samme som i Danmark, men lønningerne der er væsentligt lavere. Samtidigt er det sociale system ikke nær så udviklet som i Danmark. Derfor driver Pastor Vera en slags skolefritidsordning i Liepa med spisning for børn af socialt belastede familier. Derfor bespiser menigheden i Liepaja hjemløse, derfor drives Hope Center for unge enlige mødre, som har brug for hjælp til at kunne klare sig selv… for ellers er der ingen, der gør det!

I menigheden i Cesis vil de også gerne hjælpe mødre i Kenya med hjemmestrikkede sokker til deres nyfødte. Vi kan i Danmark hjælpe dem med dette projekt ved at sende dem garn. Men jeg tager ikke til Letland for at sole mig i tak for mit ringe bidrag, jeg kommer for at møde disse seje mennesker og mærke Guds nærvær, for hvor Guds vilje gøres , der er Guds rige. Og så er det hjem igen for at samle og pakke garn og tøj, og mærke efter, hvor Guds vilje skal gøres her i Danmark.

Bonus info
Tine Gjessø rejste sammen med sin mand Jens foruden flere andre fra Aarhus og København. Kort efter gruppen fra Aarhus var hjemme igen, samledes de for at pakke tøj og garn. Ikke mindre end 50 Flyttekasser i stabelvis står nu klar til afgang – til vennerne i Letland. De lettiske menigheder deler tøjet og garnet ud til de familier, som har brug for det. Det giver mening.