Påskelejr i Danmark – en nordmand fortæller

Skrevet af Tonje Iversen til menighedsbladet i Porsgrunn:

Jeg elsker at møde nye mennesker, særlig på lejr og specielt unge metodister. Jeg har vært på Mbus (det norske børne- og ungdomsforbund, red) lejre siden jeg var lille.

Så da jeg fik at vide at der blev planlagt påskelejr, blev jeg vældig glad, fordi jeg synes to lejre om året er for lidt. Da lejren skulle være i Danmark, lød det vældig spændende. Desværre var der ikke så mange af dem jeg plejer at tage på lejr komme med, men jeg klarede at tage med sammen min bedste lejrveninde, Anna fra Bergen.

Vi var en god gruppe – lidt over 30 med deltagere og ledere. Fra Norge var vi 7 deltagere sammen med vores fantastiske leder Stephanie Buadu.

Som sædvanlig på lejr gik første aften ud på at lære hinanden at kende, og på denne lejr måtte vi også øve os på at forstå hinandens sprog. De andre dage indeholdt meget forskellig som morgenmøde, lovsang, andagt, aktiviteter, underholdning, badning, is-spising og gruppesamtaler. Temaet for lejren var «Greater Together». Vi havde tre ord som vi fokuserede på: Splittelse, engagement og sammenhold. Lejrpræsten snakkede meget om dette, og når vi arbejdede i grupper diskuterede vi omkring disse tre ordene.

Vi fik uddelt et hæfte med Metodistkirkens sociale principper, hvor det står meget, som vi ikke havde tænkt på, at vores kirke mente noget om. En af opgaverne var at vælge principper vi kunne lide, nogen, vi ville ændre og nogen vi ville fjerne eller noget nyt vi ville lægge til. Vi fik også en filmopgave, hvor vi fra Norge lavede film om, at alle er Guds børn. Fredag var det festmiddag med tre retter og underholdning.

Påskeaften havde vi sanseberetning om påskefortællingen. Her fik vi bind for øjnene før en leder førte os gennem en gang, mens hun læste påskefortællingen for os. De andre ledere lavede lyde, som gjorde at vi skulle bruge vores sanserne, mens vi hørte påskefortællingen. Det var en rigtig underlig oplevelse, men vældig fin også. Bagefter hørte vi på lovsang, bad for hinanden og tændte lys.

Mødet og fællesskabet med de unge metodister fra Danmark var jo ikke helt nyt, eftersom jeg er vant til at tage på lejr og møde metodister, men det var jo lidt nyt siden deres sprog er anderledes. Så der gik meget tid med at lære om landet og hinandens sprog. Jeg syntes det var vældig sjovt, og efterhånden som vi lærte hinanden at kende, var det ikke helt så svært at snakke med dem. Det var også vældig spænnende at høre lidt om hvordan det er at være metodist i Danmark. Det var et vældig fint fælleskap, og jeg fik mange nye venner. Jeg vil gerne på påskelejr igen næste år, og vil anbefale det til alle.

Mere indhold

Nyt fra Landsledelsen