Tale ved Charlotte Thaarups 40 års jubilæum

Tale ved distriktsforstander Thomas Risager ved højtidssession, landsmødet 2019.  Charlotte Thaarup 40 års jubilæum. 

Kære Charlotte

På Årskonferencen i 1979 stod du foran biskoppen og distriktsforstanderne og lod dig ordinere til diakon. Ved den samme gudstjeneste sad du sammen med præsterne i det højtidelige øjeblik, hvor byerne Horsens og Vonge blev nævnt efterfulgt af dit navn. 

Teologisk set betragter Metodistkirken ordinationen som en gave i forlængelse af dåben. En gave, der tilfalder både ordinanden og kirken. Vi præster ved, at en er en gave, der forpligter, en opgave, og at det er stort at give sit liv til en tjeneste som præst i Metodistkirken. 

Der stod du, frisk og nyuddannet fra Överås -helt klar til at gå ind i den tjeneste, som du klart fornemmede Gud kaldte dig til. 

Den idealisme, ildhu, kærlighed til kirken og brænd for evangeliet har du bevaret gennem hele din præstetjeneste; på den måde er det klart, at din ordination blev en gave til hele kirken. Du er en af de præster, som har oplevet at din tjeneste bærer frugt. 

Efter to års konferencestudier blev du ordineret til ældste. Du var den første kvinde i dansk metodisme, der opnåede det, og jeg ved, at du til stadighed er et forbillede for mine andre gode kvindelige kolleger. 

I 1984 modtog du udnævnelse til Vejle og Vonge og fra 1988 begyndte din lange tjeneste i Strandby, hvor du nåede at fejre 25 års jubilæum, inden du i 2013 blev regional kirkeleder i region Syd for Equmeniakyrkan i Sverige. 

Teologisk holder du dig i gang. I 2003 fik du kompletteret dine studier, så du har en Master of Divinity med afhandlingen: Genkendelsens Glæde – Metodistisk Teologi Spejlet i Kirkefædrenes tro.

Du har skrevet til, og fremlagt på Oxford Institute hele to gange (2013 og 2018). Til næste samling er du ovenikøbet i Steering Committee. 

For Metodistkirken har du tjent mange af bestyrelserne. I mange år var du en aktiv del af Rådet for Ordineret Tjeneste. Du har haft en lang periode som evangelisationssekretær. Det var den gang kirkens udgav bibelstudiematerialer til smågrupperne. Derudover må jeg også nævne at du har været kirkens Generalkonference- og Centralkonference delegat. 

Charlotte, du er en dygtig forkynder. Du er altid aktuel og dog tekstnær. Du formår, måske fordi du sjældent har brug for et manuskript, at have et helt særligt nærvær, når du prædiker. På trods af de manglende manuskripter har du alligevel fået udgivet nogle af dine prædikener i prædikensamlingen “Som sagt”

Du er god til mennesker i alle livets situationer og som præst har du altid haft gang i masser af sjælesorgssamtaler. De mennesker du har hjulpet gennem livet er mange. 

Jeg er sikker på at Equmeniakyrkan påskønner din ledelse. Du er genvalgt én gang og der er optræk til endnu et genvalg. 

Tillad mig en personlig bemærkning her mod slutningen. 

I 1988 var jeg 19 år. Jeg var patruljefører i spejderne og pludselig var både du og Jørgen med på spejderlejrene. På den måde kom vi som unge mennesker til at kende jer og det var fantastisk. 

Du kunnet tale om Jesus på en sådan måde, at den barnetro, jeg havde med mig, blev vækket til live, blev udfordret og udviklet. Jørgen lærte os nye sange. Bl.a. Du som åbner bøgehækkens blade. Din måde at tale på, din og Jørgens måde at være præster på, gør at jeg uden tøven i dag vil sige, at jeg skylder dig (og Jørgen) min tro. 

Du har en stor finger med i spillet omkring det, at jeg skulle finde mine ben i det at bære rundt på et kald til tjenesten som præst. Da jeg blev ældste, stod du bag mig som min fader. 

Min historie er ikke enestående. Der er mange mennesker i Metodistkirken for hvem, din tjeneste har gjort en afgørende forskel. 

På vegne af Metodistkirken i Danmark vil jeg takke dig af hele mit hjerte, ønske dig Guds rige velsignelse over din fortsatte tjeneste og dit liv iøvrigt.

Og jeg vil prise Gud for de 40 år, som er gået med dig som præst.

“Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.” (1. Thessalonikerbrev 5:25)

Tak og tillykke med dit jubilæum.