Juridisk Råds afgørelser afslører krænkelser af konstitutionen, metodistisk tradition og teologi

Nedenstående er en reaktion og kommentar på afgørelsen fra Juridisk Råd, der i weekenden afgjorde, at en række af de vedtagne forslag fra Generalkonferencen 2019 er i strid med konstitutionen. Reaktionen kommer fra Susanne Thaarup og Jørgen Thaarup, der har været delegater fra Metodistkirken i Danmarks ved Generalkonferencen i 2016 og 2019.

Juridisk Råds afgørelser afslører krænkelser af konstitutionen, metodistisk tradition og teologi

 Metodistkirkens Juridiske Råd offentliggjorde 26. april dommen over Generalkonferencens beslutningen i februar.

Der var ingen overraskelser fra Juridisk Råd. Det havde vi heller ikke ventet. I henved et år har Juridisk Råd arbejdet med præcist de paragraffer, hvor der nu er faldet dom. Med så langt og gentagende juridisk arbejde ville det være meget mærkeligt, hvis resultatet var blevet et andet. Vore notater som delegater til Generalkonferencen er fuldstændig i overensstemmelse med Juridisk Råds domme.

Det er noget helt andet, der gør os kede af det og fortvivlede over den krise, som Metodistkirken befinder sig i. Generalkonferencens delegater blev oplyst om ulovligheden i mange foreslåede paragrafer i Kirkeordningen, heraf blev 7 vedtaget. For anden gang, i tiden op til generalkonferencen, blev delegaterne oplyst om ulovligheden i endnu flere paragrafer, som af forslagsstillerne var blevet modereret. Det var altså klokkeklart for Generalkonferencen 2019, hvilke forslag, der var i harmoni med konstitutionen, med Metodistkirkens tradition og wesleyansk, metodistisk teologi. Alligevel vælger et flertal, et lille flertal, men et flertal, gentagne gange at stemme imod kirkens konstitution, imod tradition og teologi. Da Generalkonferencens forhandlinger var i sin sidste time, stemte samme flertal med stort set samme stemmeafgivelse imod at Juridisk Råd fik lov til for tredje gang at vurdere disse nu vedtagne, men stadig ulovlige paragraffer. Kun fordi Kirkeordningen tillader et mindretal på 20% af Generalkonferencen at få afgørelser bedømt af Juridisk Råd kunne et flertal ikke majorisere Generalkonferencen til at fastholde alle disse beslutninger, som alle vidste var ulovlige.

Vi burde sende blomster til Juridisk Råd og takke dem for, at de har fastholdt deres næsten et år gamle domme og reddet kirken fra vildfarelsens flertal i Generalkonferencen 2019. Bevidst og kendt for alle valgte Generalkonferencens flertal at stemme imod konstitutionen, imod loyalitet mod traditionen og imod teologien. Det er det flertal i Generalkonferencen 2019, som er den største trussel mod kirkens enhed, for med disse stemmeafgivelser har de vist, at for dem er konstitutionen, Metodistkirkens tradition og teologi ikke afgørende i forhold til spørgsmålet om menneskets seksualitet.

Det er en tankestiller for os, hvorfor grupper blandt dette flertal søger at identificere sig og markedsføre sine synspunkter med begreber som: Metodist, Covenantal, Ortodox, Good News, og Wesleyansk. Stemmeafgivelsen ved Generalkonferencen 2019 viste nærmest det modsatte. Disse identitetsmarkører i debatten er for os direkte manipulation af den metodistkirke, som søger at finde vej i denne krise.

Og hver gang fromme formuleringer bliver fremført om, hvordan det skal være venligt, let og smertefrit at forlade kirken, så læser vi disse forslag som et stort skilt, hvorpå der står, hvor døren er, og hvordan vi hurtigst muligt kan komme ud af den.

Vores forståelse af Holy Conferencing har i hele denne proces lidt skibbrud. Det er måske første gang i Metodistkirkens historie, at vi har haft en konference, som så tydeligt er gået imod konstitutionen, traditionen og teologi, til trods for, at delegaterne var godt oplyste. Vi ved det ikke. Men i Oldkirken er det kendt, at synoder kunne gøre fejl og træffe beslutningen, som efterfølgende viste sig at være lodret kætteri. Sådan var det med det store økumeniske koncil i Efesus i 431, hvor stridighederne gjaldt Kristi menneskelige natur og forståelsen af den treenige Gud. Flertallet ex kommunicerede nogle af kirkens dygtige teologer. Historien har efterfølgende rettet på de fejlagtige beslutninger i Efesus 431 og gjort vildfarelsen god igen. Men historien kalder stadig koncilet i Efesus for ”Røversynoden.”

Nu ved vi ikke, hvad historikerne vil kalde Metodistkirkens Generalkonference 2019. Det kan historikerne først sætte navn på, når udviklingen frem for Metodistkirken har sat sit tydelige spor. Men vi kan frygte dommen.

Hvorfor skriver vi dette? Jo, foran os har vi Årskonferencer, rundbordssamtaler i biskopsområdet, Generalkonferencen 2020 og Centralkonferencen 2021. Den kommende periode skal delegater vælges eller udpeges. Kan vi lære af Juridisk Råds afgørelser, hvilke krav vi må sætte til de delegater, vi sender, og som stemmer ved vores konferencer? Vi tror, vi skal være meget bevidste om, hvem vi sender.

Det er totalt uholdbart, at et flertal i en konference imod bedre vidende stemmer imod kirkens konstitution, metodistisk tradition og teologi, og samtidigt søger at forhindre, at sådanne ulovlige beslutninger tages til dom. Vi kan ikke søge kirkens enhed og fremtid, hvis vi stemmer imod kirken selv og et mindretal sikrer, at Juridisk Råd igen redder kirken fra sin Generalkonferences flertal.

Nu får vi se.

Så er der de 8 paragraffer, som Juridisk Råd ikke har fældet nogen dom over, men har godkendt at være i harmoni med konstitutionen. Det er disse 8 paragraffer, som næste Generalkonference 2020 og Centralkonferencen 2021 skal arbejde videre med, inden vi kan se, hvilke konsekvenser det hele får for Metodistkirken i Danmark og vort biskopsområde. Der kan også komme flere nye paragraffer efter Generalkonferencen 2020, og disse paragraffer kan gå i forskellig retning og også blive underkendt eller godkendt af Juridisk Råd.

Om vi tror på kirkens enhed? Hvis vi vil, i vores biskopsområde, så kan vi bevare og styrke kirkens enhed. Det kræver vilje og mod at tilpasse de 8 godkendte paragraffer og nogle få flere. Det kan vi, hvis vi vil, og hvis Centralkonferencen 2021 gør sit arbejde. Metodistkirkens Årskonference i Danmark 2019 bliver præsenteret for et forslag (dette offentlig gøres sammen med håndbogen til Landsmødet, red.), hvor de 8 godkendte paragraffer og et par mere er tilpasset vores del af verden. Hvis det forslag kunne vedtages af Centralkonferencen 2021, så er kirkens enhed bevaret, og hvert land kan helt og fuldt drive sin mission indenfor gældende Kirkeordning.

Nu får vi se.

Susanne Thaarup & Jørgen Thaarup

Delegater Generalkonferencen 2019