Eleverne på Idrætsefterskolen Lægården gjorde flere forskellige ting for at samle ind til Danmarksindsamlingen.

Eleverne samlede blandt andet flasker, var ude med raslebøsserne og skabte opmærksomhed med gymnastikopvisning på Store Torv i Holstebro gågade.

Lægårdens elever har lavet en super fin video, hvor de viser en af måderne idrætsefterskolen har valgt at samle ind til verdens fattigste. På Lægården bliver flasker med pant nemlig ikke bare smidt i storskrald. Rundt omkring på skolen er der placeret grå skraldespande, hvori man kan donere sine pantflasker i stedet for at vælge den nemme metode, som er skraldespanden. Sådan gør man hvert år på Lægården for at samle ind til Danmarksindsamlingen.

Onsdagen inden indsamlingen var almen blok A, B og C i gang med indsamlingens aktiviteter både i og udenfor huset. Torsdag var det klasserne 10d og 10e som var i fuld gang med at støtte til Danmarksindsamlingen. Her fremførte de blandt andet et stykke af deres gymnastikopvisning på Store Torv i gågaden, samt stod med raslebøtterne fremme til dem som havde lyst til at give et bidrag.

I alt har elevholdet 18/19 på Lægården fået samlet 25.796 kroner ind til dette års Danmarksindsamling.

Mere indhold

Nyt fra Landsledelsen

Lad os tale om tro - Ja!