Boganmeldelse: Den store vækkelse

Skrevet af Knut Bjarne Jørgensen, præst

“Et enestående historisk værk, der detaljeret beskriver en stor vækkelse i begyndelsen af 1900-tallet i vestkystbyen Løkken,” sådan beskriver forlaget Hosianna bogen “Den store vækkelse”. Bedre, korte beskrivelse kan ikke gives, men derfor skal der fra min side alligevel gives nogle kommentarer på en bog jeg varmt vil anbefale.

Bogen er en skildring af den dansk amerikanske evangelist Morris Carl Johnsons liv og tjeneste.

I sit forord skriver lokalhistoriker, skoleinspektør Peter Ussing: ”Denne bog er et kapitel af Løkkens historie. Den er også et vigtigt bidrag til de danske frikirkers historie.”

I det andet forord skriver Steffen Pedersen: ”Med bogen ”Den store vækkelse” giver Simon Jacobsen et væsentligt bidrag til historien om de kirkelige forhold ikke blot i Løkken, men i store dele af Jylland i begyndelsen af 1900-tallet.”

Der er mange interessante kapitler i bogen.

I en introduktion fortæller forfatteren, Simon Jacobsen om baggrunden for at skrive bogen: ”Inspirationen kom en vinteraften i 2010, da jeg sad og lyttede til min svigersøn Andreas Mathew, der talte i Sct. Catharinæ kirke i Hjørring til et møde med Evangelisk Alliance.”

Det fortælles at ved en vækkelse i Løkken blev der frelst 1000 mennesker, men der foreligger ingen dokumentationer derom.

Efter et kapitel om 1300 år med kristendom i Danmark, fortæller forfatteren i flere kapitler om Morris Carl Johnsons liv, opvækst i Amerika, om hans 2 besøg i Skandinavien, samt hans besøg i Danmark.

Bogens hovedvægt ligger på beretningen om den dansk-amerikanske evangelist Morris Carl Johnsons liv og tjeneste.

Bogen er også en god beskrivelse af Løkken og livet der i begyndelsen af 1900 tallet. Hvem skulle tro, at der på den tid var hele 15 forretninger i byen.

Når det er tale om byens åndelige tilstand er der delte meninger. Forfatter Axel Thomsen skrev: ”En vestjysk klitby med 1500 mennesker og ca. 300 huse uden noget som helst missionsvæsen, møder strid og fanatiske præster, der ellers hjemsøger fiskerbyerne kysten rundt!”

Metodistpræsten i Løkken på det tidspunkt, Laust Christensen, kunne fortælle at der var mange religiøse retninger der arbejdede i Løkken og omegn.

Afholdsbevægelsens forkæmper, Lars Larsen-Ledet skrev i sine erindringer: ”Bortset fra Bornholm er der ikke en plet på danmarkskortet, hvor der har eksisteret så mange religioner som i Løkken.”

Der er blandt andet en beskrivelse om hyrdedrengen, fiskersønnen, Anton Bast, der blev den første danske metodistbiskop.

Bogen har mange facetter: kirkehistorie, såvel som lokalhistorie med videre. Samtidig er den et bevis på værdien af at beskrive og bevare historiens gang. Derfor bør der sedes mange tanker og tak, ikke kun til Løkkens lokalhistoriker, Peter Ussing, men alle ligesindede, for deres utrættelige arbejde.

Bogen findes i to udgaver: Indbundet kr.249,00 E-Bog kr.98,00. Kan købes hos boghandlere, Forlaget Hosianna, www.hosianna.dkeller hos forfatteren Simo Jacobsen, www.besaved.dk

Mere indhold

Skriv testamente