Familie- og ungdomsmedarbejder i Jerusalemskirken
Jerusalemskirken ansætter d. 1. februar 2019 Maria Thaarup i en deltidsstilling som familie- og ungdomsmedarbejder.
Maria Thaarups primære opgave bliver at udvikle et arbejde med småbørnsfamilier i centrum, på en måde så arbejdet nemt kan overtages af frivillige kræfter i menigheden. Sekundært skal Maria støtte op omkring den positive udvikling vi ser i menighedens ungdomsarbejde. Marias Thaarups ansættelse er for maksimalt tre år.
Vi er meget glade for på denne måde at kunne støtte og fremme udviklingen i menighedens arbejde med familier, børn og unge.
Jens K. Hansen, menighedsrådsformand
Louise Just, pastoraludvalgsformand
Ole Birch, menighedsforstander