Biskoppens julehilsen

Biskop Christian Alsted har delt en julehilsen med Metodistkirken i Norden og Baltikum. Du kan se biskoppens hilsen her eller ved at klikke på billedet her under. 

Biskop Christian Alsteds julehilsen er optaget i hans kontor, der ligger ved siden af MSA, Metodistkirkens Sociale arbejdes

Christian Alsted fortæller, hvordan mennesker i mange år er kommet til MSA for at få hjælp af mange grunde. “Det er et af årets højdepunkter at kunne dele julens glæde og give andre en hjælpende hånd.” 

Christian Alsted understreger også, at det sociale engagement i MSA langt fra er unikt, men findes overalt i Metodistkirken i Norden og Baltikum, fordi kirkerne er bevidste om, at behovet for hjælp også findes resten af året.

“Vores kultur er blevet formet af julens budskab om håb og glæde igennem århundreder. Og selvom mange har vendt kristendommen ryggen er dette blevet hos os,” fortsætter Christian Alsted: “Vi opfører os en smule anderledes og er villige til at dele kærlighed og omsorg med mennesker, som vi ikke engang kender.” 

Biskoppen bemærker også, at julen så er ovre de fleste steder, når vi når d. 26. og de sidste gaver er pakket ud og de sidste fester og julefrokoster er overstået.

“Men i kirken begynder julen d. 24. december og den slutter faktisk aldrig helt. 

For Jesu’ fødsel er begyndelsen på en ny ære i Guds store frelseshistorie. Gud erklærer, at der sker noget nyt. Jesu fødsel er det skinnende lys, der driver mørket væk. 

For ser du, et barn er født os,
en søn er givet os
og herredømmet skal ligge

på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.” 

Med dette citat fra Esajas’ bog runder biskoppen sin julehilsen af: 

“Dét gør en forskel. Vi er kaldede til at give denne nye ære krop ligesom det sociale arbejde bag mig gør det hver eneste dig. 

Jeg vil gerne ønske dig og vores verden en håbefuld, glædes fyldt og fredelig jul!”

Hør biskop Christian Alsteds julehilsen på engelsk her.

Mere indhold

Frivillighed i fattigdom

På lossepladsen

Skriv testamente