Lad livet blomstre – indsamling juleaften

Juleaften samler landets Metodistkirker ind til vedligeholdelse og renovering af 5 vandværker i Mulungwishi, Congo.

Siden 2006 har Metodistkirkens Missionsråd i Danmark været med til at installere 5 vandværker i Mulungwishi, Congo og landsbyerne omkring.  Det giver rent drikkevand til over 20.000 mennesker. Dette har bl.a. har haft et fænomenalt betydning for bekæmpelsen af sygdomme.

”Der er lavet målinger på, hvordan sygdommen er faldet betydeligt i den tid, der har været adgang til rent vand. Der har været et fald i kritiske sygdomme som f.eks. mavevirus. Men også større ting som udbredelsen af sygdomme, som er reelt farlige, er blevet bremset. Faldet har været drastisk i de områder, hvor de nu har rent vand.” Sådan fortæller Mark Lewis, formand for missionsrådet.

Jette Flinck, der har været med i projektet “Rent vand – den gode forbindelse” fra starten uddyber, at det særligt har haft stor effekt på de små børns sundshed og kvindernes hverdag. “Men det rene vand giver alle håb, for det rene vand og den forbedrede sundhed påvirker langt flere mennesker end det ene menneske, der ikke blive sygt eller ligefrem dør.”

At holde vandværkerne kørende kræver konstant vedligeholdelse. Der er ansat lokale teknikere til arbejdet, som skal have løn, og derudover skal der løbende skiftes rør, vandhaner, pumper og styringer. Landsbyerne selv skaffer 50% af omkostningerne til reservedele og udvidelser, og resten skaffer Metodistkirkens Missionsråd via indsamlede midler. – bla. indsamlingen juleaften.

“Det er meget er teknisk og konkrete ting, der er brug for – men det handler altid om de mennesker, det kommer til gode.”

I år er det  10 år siden det rene drikke vand begyndte at strømme ud af de nye vandposter i den lille støvede Landsby Mununu. Og alle jublede, da vandet endelig kom. Metodistkirkens Missionsråd ønsker at vandet fortsat skal strømme og livet blomstre i landsbyerne i Mulunwishi. Derfor er der brug for din hjælp, så vandet fortsat kan gøre godt for mennesker: Giv en god gave eller et offer juleaften.

Kommer du ikke til gudstjeneste i Metodistkirken juleaften kan du overføre din gave direkte til din lokale menighed eller du kan sende pengene til Missionsrådets konto: 9551 6130256307. Husk at mærke din gave “Juleaften”.

Mere indhold

Nyt fra Landsledelsen

Lad os tale om tro - Ja!