Adventstanker: Lever du i konstant forventning?

Igennem advent deler lægprædikanter fra Metodistkirkens menigheder i Danmark reflektioner over adventstiden, håb og tro frem mod jul. 

Lever du i konstant forventning?

Skrevet af Bente Aalbæk, lægprædikant i Strandby Metodistkirke.

De møder mig hele tiden.

De små symboler. Jeg ser dem, når jeg går rundt i vores hjem.

Korset af drivtømmer med rav, som en kær veninde gav mig, da jeg fyldte 70 år, byder velkommen.

Jeg har ikke tænkt på det før, men nu, hvor jeg har sagt ja til at skrive, og overvejer, hvor meget julepynt, der skal hentes frem, når børn og børnebørn ikke kommer her i julen, ser jeg, at englene, korsene, fiskene, ikonerne, og andre ting, allerede er der. Ikke som julepynt, men som en del af livet hele året. Måske befinder jeg mig i en konstant advent, i en konstant forventning. Eller også har jeg fundet det, jeg måske altid har søgt, nemlig Guds grænseløse kærlighed. Kærligheden, der giver ro og overskud til at være, ikke kun noget for mig selv, men forhåbentlig også for andre.

Tilbage til mine små genstande, der stille har indtaget deres plads i mit univers. Der er ikke en eneste ting, der ikke har en historie, og som ikke er med til at holde mig fast og minde mig om, hvor jeg hører til, og at der er noget, der er større end mig selv.

Hvad er der så mest af? ENGLE

Små engle – store engle – tynde engle – buttede engle – glasengle. Alle er de en slags skytsengle, selvfølgelig.

Vi kender alle et eller andet til engle, og har en mening om dem. De optræder i de fleste religioner, og vi kender dem som små og buttede på en sky eller som mægtige krigere på en himmelsk mission. Vi kender ærkeenglene Gabriel, Mikael og Rafael. Hvoraf de to førstnævnte også optræder i Islam.

Vi har ikke i vores tradition megen fokus på engle, men de har det åbenbart med at snige sig ind i vores hjem og bevidsthed alligevel. Måske fordi de er Guds sendebude på godt og ondt, og optræder i mange skikkelser, som for eksempel, da Abraham får besøg af tre mænd, som han tror, er arabiske købmænd.

Hvordan mon han så ud Gabriel, da han foran Maria bebudede Jesu fødsel? Nok ikke som en lille buttet skikkelse på en sky.

Der kan siges meget om engle. Prøv bare at google ordet, og du får utroligt mange svar og henvisninger, som både er  meget faktuelle, pragmatiske og nogle meget spirituelle.

Mine engle er en påmindelse om Kristus, om det gode, det sande og det skønne, som rejser mig, også når jeg er fortabt. En påmindelse om Guds uendelige kærlighed, som vi alle har brug for at mærke.

Som korshærspræst Morten Aagaard siger i en samtale med Anders Laugesen: ”Vi skal stå englevagt om de svageste”. Gør vi det, har vi forstået, hvad advent betyder. Selv vil jeg tilføje, at vi skal stå englevagt om hele skabelsen, som stadig finder sted.

”Da vandre Guds engle op og ned ad salmens tonestige!
da byder Vorherre selv Guds fred!
til dem den efterhige!
Da åbner sig himlens borge-led
Da kommer ret Guds rige.”

Med englelig hilsen og Guds fred: Glædelig advent og jul.