Vil du være præst – så tal med en præst

Vejen til at blive præst i Metodistkirken begynder forskelligt: For nogen er det en indre overbevisning om, at det er opgaven som præst, Gud kalder én til at tage på sig. For andre kan det være en opmuntring fra andre, der sætter tankerne i gang. Men uanset hvordan overvejelserne tager form er der retningslinjer for, hvordan processen skal foregår i kirken. I metodistkirken opereres nemlig med det, der kaldes dobbelt kald: Mennesker omkring en person, der føler sig kaldet skal kunne bekræfte, at dette menneske kender Gud som en nådig Gud og at personen bærer frugt i sit liv og sin tjeneste, der peger på Guds kærlighed. Derfor skal den, der går med et kald til tjeneste gennem samtaler i menigheden og i Rådet for Ordineret Tjeneste. Hertil kommer uddannelsesmæssige krav, som også skal opfyldes.

I et forsøg på at skabe klarhed over processen har Rådet for Ordineret Tjeneste (ROT) udarbejdet materiale, der gør trinene frem mod ordination mere overskuelige – både for menigheden, der skal godkende; den lokale præst, som skal vejlede og den, der går med et kald i maven.

Materialet gøres i første omgang tilgængeligt på metodistkirken.dk og kan senere trykkes.

Det drejer sig om “Vil du være præst – så tal med en præst”: Tal med en præst – om at blive præst i Metodistkirken samt “Systematisk opstilling af de 5 trin mod præstetjenesten”:At blive præst i Metodistkirken SYSTEMATISK opstilling af de 5 trin mod præstetjenesten

Mere indhold

Håbet er større!