Kan tro flytte bjerge – og kan bjerge flytte troen?

Kan tro flytte bjerge – og kan bjerge flytte troen? 

Professor i åndelig omsorg, Niels Christian Hvidt holdt foredrag på Sommerhøjskolen 2018. Niels Christian Hvidt har i flere år forsket i forholdet mellem tro og helbred indenfor det område, som hedder åndelig omsorg.

Siden 2004 har Niels Christian Hvidt og kolleger haft en såkaldt religionskohorte i Danmark. En kohorte er en gruppe mennesker med et bestemt fællestræk, som kan sammenlignes med statistikker for befolkningen generelt. En kohorte er eks. højt uddannede, jyder, hunde-ejere eller forældre. En kohorte er ikke nødvendigvis mennesker, man interviewer eller møder i forbindelse med forskningen – oplysninger kan trækkes direkte via CPR-numre i forskellige registre f.eks. sygdomme og indlæggelser. Fordi det danske CPR-register er så anerkendt er denne forskningsmetode internationalt anerkendt. Religionskohorten består af ca. 12.000 mennesker med baggrund i baptistkirken og adventistkirken i Danmark. Forskerne har fundet nogle interessante forskelle mellem denne gruppe mennesker og befolkningen generelt, når det handler om kræft, diabetes og skrumpelever. Her viser religionskohorten lavere tal end gennemsnittet.

For Niels Christian Hvidt er det imidlertid ikke overraskende, at der er en sammenhæng mellem helbred og tro. I sit foredrag forklarer han, hvordan koblingen af sjælens og kroppens velbefindende er en gammel erkendelse, der er under pres i det moderne, danske sundhedsvæsen, som bliver mere og mere præget af det naturvidenskabelige med fokus på korte indlæggelser. Samtidig også er sundhedsvæsenet præget af åndelige, religiøse og eksistentielle behov – simpelthen fordi det er ganske almindeligt at mennesker begynder at stille spørgsmål til meningen med deres liv, når sygdommen kommer tæt på. Den mislyd, som kommer mellem naturvidenskaben og den åndelige dimension af mennesker er dét, Niels Christian Hvidts forskning om åndelig omsorg tager sit afsæt i. Forskning i åndelig omsorg er på sin vis et forsøg på at bygge bro mellem naturvidenskaben og troens verden.

Forskningsområdet om åndelig omsorg er et område i vækst, selvom det måske ikke er et område, som mange mennesker kender til. Selvom området er i vækst er det samtidig et område som i praksis er presset, fordi der i sundhedsvæsenet bliver mindre og mindre tid ikke bare til åndelig omsorg men til omsorg i det hele taget. Omvendt er det netop af den grund væsentligt med forskningsresultater, der kan pege på, at det gør en forskel også at tage menneskers åndelighed med i behandlingen.

Niels Christian Hvidt forklarer: “Koblingen mellem krop og sjæl kendes helt tilbage til de gamle grækere, som talte om sammenhængen mellem sjælens frelse og kroppens helse. Ordet for frelse og helse havde rod i samme ord. Lige sådan på latin, hvor ‘salos’ både kunne betyde frelse og helse. Og i øvrigt er det ord, det engelske ord for frelse ‘salvation’ har sine rødder også i dag.”

“I det hebræiske ‘shalom’ kommer sammenhængen mellem krop og sjæl ligeledes til udtryk. Shalom, som ofte oversættes med fred, er større end det og indeholder også betydningen helbred, heldhed, velvære og er udtryk for Guds ønske for hele mennesket: At mennesket må trives og være hjemme hos Gud.”

“I oldkirken var en af de fremherskende forståelser af Kristus “Christus Medicus” altså Lægen Kristus og ikke blot Frelseren.”

“At denne forståelse af Jesus Kristus har været væsentlig ses også fordi et af verdens første billeder af Kristus netop er et helbredelsesbillede. Billedet viser Jesus, som helbreder den lamme mand på båren. Disciplene mener, manden er syg som et udtryk for Guds straf over hans synder. Men Jesus gør op med, at mandens lammelse skulle have noget at gøre med mandens egne eller forfædres synder.”

“Verdens første Kristus billede er et helbredelsesbillede af den lamme mand på båren. Disciplene mener, han er syg pga. synder, som udtryk for Guds straf. Jesus gør op med, at mandens lammelse skulle have at gøre med mandes egne eller forfædrenes synder. “

“Koblingen mellem tro og helbred ses også diakonien. Med lignelsen om den barmhjertige samaritaner kan vi trække historiske linjer fra nutidens supersygehuse tilbage til klostrene, hvor kirkens folk satte tid, kræfter og penge til side for at helbrede mennesker ud fra overbevisningen om, at Kristi frelse af verden også gjaldt helbredelse. “

Med lignelsen om den barmhjertige samaritaner ses også, hvorfor omsorgen er sygeplejens udgangspunkt. Utroligt mange sundhedsprofessionelle gør en enorm indsats hvad omsorg angår. Alligevel ser vi tendenser til, at omsorgen ikke i dag prioriteres, som man gjorde tidligere, i følge Niels Christian Hvidt. Dette gælder også i sygeplejerskernes uddannelse.

“En gang har vi set mennesket som en helhed. Det har vi nu opdelt: lægerne tager sig af kroppen, psykologerne tager sig af sindet og teologerne tager sig af sjælen. Men i dag vil vi gerne være dygtigere til at se helheden igen. Derfor min forskning.”

Niels Christian Hvidt påpeger, at der fortsat er en negativ indstilling til åndelige og eksistentielle tematikker i nogle naturvidenskabelige kredse. Det er ekkoer af Freud, der mente at tro var et udtryk for regression til primær narcissisme, at mennesker, som troede var neurotiske, selvoptagede og hjælpeløse.

“Men der er skrevet bøger om, hvor vidt Freud var objektiv eller ej i sin kritik. Og der findes også mennesker, som mener, at tro eller åndelighed er et udtryk for dysfunktion i temporal-lappen.”

Disse kritiske røster overtrumfes dog efter Niels Christian Hvidts mening af udækkede åndelige patient behov. Og af forskning med resultater, der tyder på, at mennesker med tro har højere velvære, større lykkefølelser, nedsat sygdomsrisiko, længere levetid og hurtigere helbredelse end andre.

Forskningen i åndelig omsorg søger at sammenfatte og sammenholde tro, håb og helbredelse. Området forholder sig til noget af det tungeste, nemlig menneskers lidelser.

“Jesus sagde i Evangeliet, at tro kan flytte bjerge. Tro er en meget stærk og dyb virkelighed i menneskers liv. Omvendt må vi også sige, at sygdomsbjerge kan flytte tro: Sygdom kan åbne døren ind til troen for mennesker.”

Se mere på:
www.hvidt.com
www.faith-health.org