Framnäs slår rekord

Antallet af gæster på Framnäs fra Danmark slår alle rekorder i år. Over 150 skal holde ferie i de afslappende omgivelser omkring Framnäs – det er over 30 flere end tidligere rekorder. 

Og dét er ikke uden betydning, da der netop er blevet foretaget en lang række renoveringer på stedet. “Det var lidt af en satsning,” fortæller Kirsten Hastrup, som er med i foreningen, der driver Framnäs.

Renoveringerne var tiltrængte, men ikke desto mindre krævede det også at der kom gæster nok i år. Dét gjorde der heldigvis. Faktisk så mange, at der ikke tidligere har været så mange afsted fra Danmark i løbet af én sommer.

Renoveringerne har bl.a. været nyt tag på Grevindens hus og på Solstugan. Derudover er der blevet afhøvlet gulve i Grevindens hus og sat nye tapeter op i en del af værelserne. Sjöstugan har gået nyt køkken og er blevet malet og tapetseret.

Sjöstugan kan i øvrigt lejes med mulighed for selv at lave mad. Det kan ske allerede fra i år.  Det fungerer nu som et helt almindeligt sommerhus – blot i fantastisk, svenske omgivelser.

Udenfor sæsonen kan hele Framnäs lejes. Priser og praktiske deltaljer kan fås ved henvendelse til Kirsten Hastrup.

I år er der endnu få ledige pladser i uge 30.

Tilmelding til sæsonen 2019 begynder efter nytår. Holder trenden fra i år, er det bare om at være klar for at få en af de eftertragtede pladser på Grevindens feriested.

Mere indhold

Englesang