Ny 1-årsarbejder på Lægården

Idrætsefterskolen Lægården og MBUF gentager succesen med en 1-årsarbejder i skoleåret 2018/19. Denne gang er det Cecilie Legaard Nielsen, der afløser Jeanne Helsinghof Andersen.

1-årsarbejderen indgår i lærerteamet, og er med til at tage hånd om eleverne. Stillingen svarer til en fuldtidsstilling med faste vagt-tider. Derudover er den primære rolle at være deltagende og nærværende i skoledagen med dens aktiviteter, undervisning, events og ikke mindst at være bindeled mellem skolen og MBUF ved bl.a. lejre.

I det kommende skole tilfalder dén opgave Cecilie Legaard Nielsen, som oprindeligt kommer fra Strandby, Nordjylland. Den knap 20-årige er netop blevet færdig med gymnasiet og har selv været på efterskole. Hun fortæller selv, at hun kan lide at møde nye mennesker:

“Jeg kan rigtig godt lide at møde nye mennesker og hele tiden skabe nye bånd.

Jeg kan også rigtig godt lide at rejse og udfordre mig selv på ny, hvilket også var grunden til at jeg valgte Explorer-linjen på Horne efterskole, da det indebar 3 uger i Afrika uden mor eller far. Det er 3 uger som jeg ved, at jeg aldrig vil være foruden, da det har givet mig selvtillid og gå-på-mod.”

Cecilie er aktiv i MBUF, og den bedste oplevelse med MBUF beskriver hun således: “Jeg syntes alle de MBUF lejre jeg har været med på, har været så forskellige, men stadig de samme på en måde, da der altid er de samme mennesker, men der også kommer nye til. Før mit år på efterskole, var der stort set ikke en eneste lejr jeg gik glip af. MBUF efter bare en fantastisk oplevelse i sig selv, og alt er altid spændende og nyt.”

Hvad glæder du dig mest til ved dit nye job?

“Den ting jeg især glæder mig til er at blive den her autoritet for de unge; at arbejde sammen og skabe en fremtid for dem og fortælle dem om, hvordan jeg greb årene an efter efterskole. Her kan man godt kan føle sig lidt ensom og forladt efter et år sammen med over 100 mennesker, hvor man aldrig er alene.”

“Jeg glæder mig utrolig meget til at starte som 1-års arbejder på Lægården og lige nu går der ikke en dag, hvor jeg ikke tænker over, hvor fedt det bliver, når det hele starter,” slutter Cecilie Legaard Nielsen.

Fire hurtige til Cecilie:

Yndlings musik: POP-musik (Pt er jeg forelsket i “These days”

Yndlings film: Serien “Gilmore Girl”

Yndlings farve: Rosa

Yndlings slik: Vingummi og marabou chokolade!

Mere indhold

Et-års-arbejder på Idrætsefterskolen Lægården

/
Det er med glæde og stolthed at MBUF og Lægården præsenterer…

Jul i familiens skød – en (pr)øvelse i selvrealisering

/
Jeg elsker jul. Og hader jul. Jeg kan godt li tanken om jul.…

Lad begejstringen smitte!

Frivillighed i fattigdom

På lossepladsen