Præsterne fik lønforhøjelse

Jan Thaarup, næstformand for Landsledelsen, fremlagde Landsledelsens forslag om ny løn til Metodistkirkens præster og fortalte om processen, der har ledt frem til forslaget.

Nedenstående er fra Landsledelsens indberetning til Landsmødet. Forslaget blev vedtaget.

Nedenstående er fra Landsledelsens indberetning (Se Håndbogen s. 18 og 21-25)

Landsledelsen påbegyndte i 2016 samtaler og analyser vedrørende præsternes ansættelsesforhold, herunder løn, pension og boligforhold. Analyserne og samtalerne med præstekollegiet tydeliggjorde et behov for at fortsætte dette arbejde med det formål at sikre vore præster gode arbejdsvilkår samt en aflønning som kan måle sig med tilsvarende stillinger uden for Metodistkirken.

Det er en udfordring, at kirkens økonomi er presset, men desuagtet er det landsledelsens opfattelse, at vi anstændigvis skal tilbyde vore medarbejdere ansættelsesvilkår, som kan måle sig med vilkår for sammenlignelige ansættelser. Dette er et hensyn til nuværende medarbejdere, men nok så vigtigt er det, at vi forbereder os til det generationsskifte der er forestående.

Det er vanskeligt at lave en en-til-en sammenligning af løn fordi vores ansættelser omfatter elementer som tjenestebolig og lige løn uanset anciennitet, men ved en sammenligning med løn til lærer i folkeskolen, præster i baptistkirken og præster i folkekirken viste det sig alligevel, at vores præster får mindre indbetalt til pension, mindre udbetalt i løn og har færre feriedage.

Analysen med anbefalinger og konsekvensberegninger, der er vedlagt som bilag til beretningen, blev præsenteret for og drøftet med repræsentanter for præsterne og repræsentanter for menighedernes finans- og pastoralkomiteer ved ERFA-dag i marts, hvor der var repræsentanter fra stort set alle menigheder. Disse drøftelser ligger bag det forslag om ny plan for løn og arbejdsvilkår, som landsledelsen lægger frem til vedtagelse på Landsmødet 2018.

Forslaget fra landsledelsen fremgår i detaljer under afsnittet ”økonomiske forslag”, men i hovedtræk er der tale om en 3-årig plan, som bringer arbejdsgivers andel af pension op på 17%, øger lønniveauet med 20.000 kr. om året, sikrer 6 ugers ferie og sikrer en fremtidig lønregulering på niveau med offentligt ansatte.

Sammenligning Præsteløn – Baggrund for diskussion

På opfordring af Biskop Chris2an Alsted blev der udarbejdet en sammenligning af udviklingen i løn 2l præster i Metodistkirken i Danmark med lønudviklingen for lærer i de danske folkeskoler. Konklusionen på analysen var at udviklingen i præstelønninger havde fulgt udviklingen i lærerlønninger. Lønniveauet for præster med embedsboliger blev vurderet 2l at være på samme niveau som lærerlønninger, men med et eEerslæb for præster uden embedsbolig. Procentuelt er pension på niveau med lærerlønninger, men p.g.a. struktur i lønnen (embedsbolig) bliver beløbet, som indbetales 2l pension lavere.

Konklusionen af analysen blev præsenteret for præstekollegiet, hvilket afslørede ”u2lfredshed” og meget stor følsomhed omkring ansæJelsesforhold generelt, hvor lønforhold er et del-element.

Sammenligning Præsteløn – Udfordringen

Den økonomiske situation i Metodistkirken i Danmark er en begrænsning for hvad en ansvarlig landsledelse kan beslutte og indstille til landsmødet.

Uddannelsen af præster i Metodistkirken har ændret sig fra en ”omkostningsfri” uddannelse på Øverås til en traditionel universitetsuddannelse.

Metodistkirken i Danmark står over for et generationsskifte i præstekollegiet, som vil kræve tilgang af flere yngre præster.

Aflønning af præster i Metodistkirken i Danmark er baseret på et solidaritetsprincip, hvor alle præster aflønnes ens uanset ancenitet, kompetancer og geografisk ansættelse. Desuden indgår embedsbolig i lønafregningen som et skattepligtigt tillæg. Disse forhold gør det vanskeligt at sammenligne direkte med andre løngrupper.

Sammenligning Præsteløn – konklusion på analyse

Mellem præsterne i Metodistkirken, henholdsvis med og uden embedsbolig, er der en forskel i udbetalt løn på 44.820 kr. om året eller 3.735 kr. om måneden. Det er stadig opfattelsen at der ikke kan holdes en bolig for dette beløb. Hvis der regnes et normalt boligbidrag vil præster med embedsbolig placere sig et sted i midten af sammenligningsfeltet og præster uden embedsbolig er lønmæssigt ikke på niveau med de sammenlignelige stillinger. Desuden har det indgået i anbefalingen, at præster med embedsbolig ikke har mulighed for opsparing i egen bolig gennem et livsforløb.

Indbetaling til pension for præster i Metodistkirken er procentuelt på niveau med de sammenlignelige stillinger, men beløbsmæssigt er indbetalingen til pension mindre.

Sammenligning Præsteløn – Anbefaling

Som grundlag for vores anbefaling indgår et ønske om at motivere til anvendelse af den nuværende model med embedsbolig fordi:

  •  Ordningen er økonomisk fordelagtig for både præst og menighed. 

  •  Ordningen udligner geografiske forskelle i omkostning ved bolighold. 

  •  Ordningen sikrer at præsten bosætter sig tæt på kirken 

  •  Ordningen understøtter ønsket om at holde præsterne ”flytbare” 
Udbetaling af et løntillæg til præster uden embedsbolig, som beregnes er der samme princip som skattepligtigt tillæg for embedsbolig, fastholdes. 
Målet er at sikre en aflønning, som er markedskonform og anerkender uddannelsesniveau, men også anerkender at ”solidaritets princippet” medfører et lønniveau, som er lavere end slutløn for de sammenlignelige stillinger. 
Det er vores anbefaling, at der laves en 3-årig aftale om tilpasning af lønniveauet for præster i Metodistkirken. 


Sammenligning Præsteløn – Anbefaling

År 1

  •  Arbejdsgivers indbetaling til pension hæves 2l 17%, så den samlede indbetaling til pension bliver på 20%. 

  •  Antal feriedage øges med 5 dage så ferie ialt udgør 6 uger. Ferie skal sikre at præsten rekreerer sammen med sin familie, derfor skal ferie afholdes og kan ikke udbetales. Efter aftale med lokal pastoral komite kan 1 uges ferie overføres til efterfølgende ferieår, men der kan ikke akkumuleres mere end 1 uges ferie til overførsel. 

  •  Fremtidig lønregulering følger regulering af præster i folkekirken, dog med et års forsinkelse. 

  •  Lønregulering i.h.t. ovenstående forslag 


År 2

  •  Lønregulering i.h.t. ovenstående forslag 

  •  Ekstraordinær lønregulering på 10.000 kr. om året. 


År 3 


  •  Lønregulering i.h.t. ovenstående forslag 

  •  Ekstraordinær lønregulering på 10.000 kr. om året. 


Sammenligning Præsteløn – konsekvens

Når forslaget er fuldt implementeret er lønnen til vores præster hævet med 30.000 kr. om året.

Samlet årlig indbetaling til pension vil være på 73.325 kr., hvilket er 4.000 kr mere end for præster i Baptistkirken, 3.000 kr mere end for lærer i folkeskolen og 1.000 kr. mindre end for præster i folkekirken i løngruppe 1.

For en præst med embedsbolig vil udbetalt løn stige fra 157.592 kr. til 167.023 kr. Hvis en præst i folkekirken i løngruppe 1 skal betale bolig ud fra cirkulære om embedsbolig, vil udbetalt løn beløbe sig til 190.112 kr. Forskel i udbetalt løn på 23.089 kr. begrundes med konsekvens af ”solidaritetsprincip” for præsterne i Metodistkirken. Det er vores opfattelse at boligbidraget for præsten i Folkekirken på 5.155 kr. om måneden er lavt i forhold til faktiske omkostninger ved at holde bolig. Ved en sammenligning af løn for en præst med embedsbolig og en præst i folkekirken i løngruppe 1 uden embedsbolig er det vores opfattelse at vi aflønner bedre idet udbetalt løn vil være ligestillet ved en husleje på 6.640 kr. pr. måned og hertil kommer fordelene ved ”solidaritetsprincippet”.

For en præst uden embedsbolig stiger udbetalt løn fra 202.402 kr. til 214.844 kr. I forhold til en præst i folkekirken i løngruppe 1 vil der være en forskel i udbetalt løn på 37.135 kr., som delvist begrundes medkonsekvens af ”solidaritetsprincip” og delvist en motivationsfaktor for valg af ansættelse med embedsbolig, hvor det er præstens valg om ansættelsen er med eller uden bolig.

Landsledelsens forslag blev vedtaget af Landsmødet.

Mere indhold

Turen til Honduras