Biskoppen: Uanset hvad vil din kirke være her

Fredag d. 1. juni på Landsmødet 2018 gennemgik biskop Christian Alsted hvilke modeller biskoppernes råd anbefaler for kirken fremover. Artiklen er lang, men giver en grundig indføring i de muligheder og overvejelser som medlemmer af United Methodist Church gør sig verden over. Undervejs var der samtale og respons fra Landsmødet deltagere. 

Ved biskoppens hjørne fredag d. 1. juni på Metodistkirkens Landsmøde 2018 fortalte biskop Christian Alsted om “The One Church-plan” som biskopperne anbefaler frem mod den ekstraordinære generalkonference i 2019, der handler om, hvordan Metodistkirken fremover på verdensplan skal forholde sig og agere i forhold til vielser og ordination af homoseksuelle.

Biskop Christian Alsted startede sin præsentation med en general bemærkning om attituder og adfærd over for hinanden i debatten om kirkens videre vej frem:

• Elsk hinanden.
• Bed sammen og for hinanden.
• Udvis respekt og gensidig anerkendelse – vi er kristne brødre og søstre i Metodistkirken. Vi er ikke modstandere, og vi er slet ikke fjender.
• Anerkend at andre også er ærlige, oprigtige, og seriøse i deres holdninger – selvom vi er uenige.
• Afstå fra at tilskrive hinanden dårlige motiver og beskrive dem du er uenig med med stereotyper og i generaliseringer.
• Insister på at forblive i dialog og søg enhed i forskellighed.

Én kirke- planen (The one church)
Kommissionen for A Way Forward er kommet med en rapport med tre modeller. Biskoppernes Råd ønsker at fremme den ene model, men alle tre modeller gøres tilgængelige.

Én kirke-modellen ændrer sætningen “vi anser homoseksuel praksis som uforenelig med kristen lære” i de Sociale Principper. Modellen holder fast i kirkeordningens bestemmelser om, at kirken forventer de højeste etiske standarder hos alle, som søger ordination og gør tjeneste som ordinerede – men hvad “højeste etiske standarder” betyder tolkes på centralkonference- eller årskonferenceniveau. Beslutningen om godkendelse af en kandidat træffes i rådet for ordineret tjeneste og i præstesessionen, som det er tilfældet nu. Biskoprådet er bevidste om, at “højeste etiske standarder” kan se forskelligt ud forskellige steder i verden, fordi opfattelsen af denne præges af vores kultur, holdninger oa.

I Én kirke-modellen bestemmer præster selv hvem de vil eller ikke vil vie.

Lokale menigheder bestemmer selv, om de vil tillade vielse af personer af samme køn i deres kirkebygning.

Ingen præst eller menighed er forpligtet på at handle mod deres vilje.

Beslutningen kræver enkel majoritet i Generalkonferencen.

Én kirke-modellen kan blive vedtaget ved den ekstra generalkonference i februar 2019 med effekt i januar 2020.

Modellen kræver ingen ændringer af kirkens konstitution, dvs. grundlov.

Mulige konsekvenser
Da biskop Christian Alsted kommer til beskrivelsen af de mulige konsekvenser af Én kirke-modellen for Metodistkirken i Danmark, understreger han, at ingen kan forudsige konsekvenserne, og at det, der følger alene er hans bedømmelse.

Mulige konsekvenser af Én kirke modellen kan i følge biskop Christian Alsted være:

Hvis beslutninger skal tages på centralkonferenceniveau vil udfaldet sandsynligvis blive en såkaldt konservativ position i vores centralkonference.

Årskonferencer og lokale kirker skal træffe beslutningerne.

Lokale menigheder og hele årskonferencer forlader kirken og danner en ny kirke eller tilslutter sig en anden metodistkirke. Et estimat for USA lyder på 15-25%.

Nogle årskonferencer i Østeuropa vil sandsynligvis tilslutte sig en ny konservativ metodistkirke.

Der vil komme væsentlige reduktioner i medlemstal og ressourcer i Europa og på globalt niveau.

Der vil være en reduktion af antallet af centralkonferencer og biskopsområder i Europa.

Der vil komme nye tilhørsforhold.

Afhængigt af hvem, der forlader kirken, kan presset for fuld inklusion i hele kirken fortsætte.

Ud over den model biskoprådet ønsker at fremme er det yderligere to modeller, som Christian Alsted også kort gennemgik.

Ved biskoppens hjørne fredag d. 1. juni på Metodistkirkens Landsmøde 2018 fortalte biskop Christian Alsted om “The One Church-plan” som biskopperne anbefaler frem mod den ekstraordinære generalkonference i 2019, der handler om, hvordan Metodistkirken fremover på verdensplan skal forholde sig og agere i forhold til vielser og ordination af homoseksuelle.

Biskop Christian Alsted startede sin præsentation med en general bemærkning om attituder og adfærd over for hinanden i debatten om kirkens videre vej frem:

• Elsk hinanden.
• Bed sammen og for hinanden.
• Udvis respekt og gensidig anerkendelse – vi er kristne brødre og søstre i Metodistkirken. Vi er ikke modstandere, og vi er slet ikke fjender.
• Anerkend at andre også er ærlige, oprigtige, og seriøse i deres holdninger – selvom vi er uenige.
• Afstå fra at tilskrive hinanden dårlige motiver og beskrive dem du er uenig med med stereotyper og i generaliseringer.
• Insister på at forblive i dialog og søg enhed i forskellighed.

Én kirke- planen (The one church)
Kommissionen for A Way Forward er kommet med en rapport med tre modeller. Biskoppernes Råd ønsker at fremme den ene model, men alle tre modeller gøres tilgængelige.

Én kirke-modellen ændrer sætningen “vi anser homoseksuel praksis som uforenelig med kristen lære” i de Sociale Principper. Modellen holder fast i kirkeordningens bestemmelser om, at kirken forventer de højeste etiske standarder hos alle, som søger ordination og gør tjeneste som ordinerede – men hvad “højeste etiske standarder” betyder tolkes på centralkonference- eller årskonferenceniveau. Beslutningen om godkendelse af en kandidat træffes i rådet for ordineret tjeneste og i præstesessionen, som det er tilfældet nu. Biskoprådet er bevidste om, at “højeste etiske standarder” kan se forskelligt ud forskellige steder i verden, fordi opfattelsen af denne præges af vores kultur, holdninger oa.

I Én kirke-modellen bestemmer præster selv hvem de vil eller ikke vil vie.

Lokale menigheder bestemmer selv, om de vil tillade vielse af personer af samme køn i deres kirkebygning.

Ingen præst eller menighed er forpligtet på at handle mod deres vilje.

Beslutningen kræver enkel majoritet i Generalkonferencen.

Én kirke-modellen kan blive vedtaget ved den ekstra generalkonference i februar 2019 med effekt i januar 2020.

Modellen kræver ingen ændringer af kirkens konstitution, dvs. grundlov.

Mulige konsekvenser
Da biskop Christian Alsted kommer til beskrivelsen af de mulige konsekvenser af Én kirke-modellen for Metodistkirken i Danmark, understreger han, at ingen kan forudsige konsekvenserne, og at det, der følger alene er hans bedømmelse.

Mulige konsekvenser af Én kirke modellen kan i følge biskop Christian Alsted være:

Hvis beslutninger skal tages på centralkonferenceniveau vil udfaldet sandsynligvis blive en såkaldt konservativ position i vores centralkonference.

Årskonferencer og lokale kirker skal træffe beslutningerne.

Lokale menigheder og hele årskonferencer forlader kirken og danner en ny kirke eller tilslutter sig en anden metodistkirke. Et estimat for USA lyder på 15-25%.

Nogle årskonferencer i Østeuropa vil sandsynligvis tilslutte sig en ny konservativ metodistkirke.

Der vil komme væsentlige reduktioner i medlemstal og ressourcer i Europa og på globalt niveau.

Der vil være en reduktion af antallet af centralkonferencer og biskopsområder i Europa.

Der vil komme nye tilhørsforhold.

Afhængigt af hvem, der forlader kirken, kan presset for fuld inklusion i hele kirken fortsætte.

Ud over den model biskoprådet ønsker at fremme er det yderligere to modeller, som Christian Alsted også kort gennemgik.

Ved biskoppens hjørne fredag d. 1. juni på Metodistkirkens Landsmøde 2018 fortalte biskop Christian Alsted om “The One Church-plan” som biskopperne anbefaler frem mod den ekstraordinære generalkonference i 2019, der handler om, hvordan Metodistkirken fremover på verdensplan skal forholde sig og agere i forhold til vielser og ordination af homoseksuelle.

Biskop Christian Alsted startede sin præsentation med en general bemærkning om attituder og adfærd over for hinanden i debatten om kirkens videre vej frem:

• Elsk hinanden.
• Bed sammen og for hinanden.
• Udvis respekt og gensidig anerkendelse – vi er kristne brødre og søstre i Metodistkirken. Vi er ikke modstandere, og vi er slet ikke fjender.
• Anerkend at andre også er ærlige, oprigtige, og seriøse i deres holdninger – selvom vi er uenige.
• Afstå fra at tilskrive hinanden dårlige motiver og beskrive dem du er uenig med med stereotyper og i generaliseringer.
• Insister på at forblive i dialog og søg enhed i forskellighed.

Én kirke- planen (The one church)
Kommissionen for A Way Forward er kommet med en rapport med tre modeller. Biskoppernes Råd ønsker at fremme den ene model, men alle tre modeller gøres tilgængelige.

Én kirke-modellen ændrer sætningen “vi anser homoseksuel praksis som uforenelig med kristen lære” i de Sociale Principper. Modellen holder fast i kirkeordningens bestemmelser om, at kirken forventer de højeste etiske standarder hos alle, som søger ordination og gør tjeneste som ordinerede – men hvad “højeste etiske standarder” betyder tolkes på centralkonference- eller årskonferenceniveau. Beslutningen om godkendelse af en kandidat træffes i rådet for ordineret tjeneste og i præstesessionen, som det er tilfældet nu. Biskoprådet er bevidste om, at “højeste etiske standarder” kan se forskelligt ud forskellige steder i verden, fordi opfattelsen af denne præges af vores kultur, holdninger oa.

I Én kirke-modellen bestemmer præster selv hvem de vil eller ikke vil vie.

Lokale menigheder bestemmer selv, om de vil tillade vielse af personer af samme køn i deres kirkebygning.

Ingen præst eller menighed er forpligtet på at handle mod deres vilje.

Beslutningen kræver enkel majoritet i Generalkonferencen.

Én kirke-modellen kan blive vedtaget ved den ekstra generalkonference i februar 2019 med effekt i januar 2020.

Modellen kræver ingen ændringer af kirkens konstitution, dvs. grundlov.

Mulige konsekvenser
Da biskop Christian Alsted kommer til beskrivelsen af de mulige konsekvenser af Én kirke-modellen for Metodistkirken i Danmark, understreger han, at ingen kan forudsige konsekvenserne, og at det, der følger alene er hans bedømmelse.

Mulige konsekvenser af Én kirke modellen kan i følge biskop Christian Alsted være:

Hvis beslutninger skal tages på centralkonferenceniveau vil udfaldet sandsynligvis blive en såkaldt konservativ position i vores centralkonference.

Årskonferencer og lokale kirker skal træffe beslutningerne.

Lokale menigheder og hele årskonferencer forlader kirken og danner en ny kirke eller tilslutter sig en anden metodistkirke. Et estimat for USA lyder på 15-25%.

Nogle årskonferencer i Østeuropa vil sandsynligvis tilslutte sig en ny konservativ metodistkirke.

Der vil komme væsentlige reduktioner i medlemstal og ressourcer i Europa og på globalt niveau.

Der vil være en reduktion af antallet af centralkonferencer og biskopsområder i Europa.

Der vil komme nye tilhørsforhold.

Afhængigt af hvem, der forlader kirken, kan presset for fuld inklusion i hele kirken fortsætte.

Ud over den model biskoprådet ønsker at fremme er det yderligere to modeller, som Christian Alsted også kort gennemgik.

Den konnektionale model
Den konnektionale konferencemodel, som også kunne kaldes paraplymodellen, vil bestå af to eller flere potentielt globale konnektionale konferencer med hver sin distinkte teologiske og etiske profil.

Der vil være én fælles overordnet paraply med en kerne bestående af fælles lære, sociale principper og biskopråd. Desuden vil der være nogle fælles organisatoriske elementer som nødhjælpsorganisationen UMCOR samt pensions- og sygeforskringsselskabet Wespath.

Med den konnektionale model vil der dannes to eller flere konnektionale konferencer med hver sine teologiske standarder, kirkeordning og organisation.

Hver enkelt årskonference vil skulle beslutte hvilken del, man ønsker at tilslutte sig.

Mulige konsekvenser ved den konnektionale konferenceplan kan være at kirken deles i to eller flere afdelinger, primært defineret af deres syn på den menneskelige seksualitet.

Beslutningen om de forskellige konnektionale konferencer træffes i USA og resten af kirken må vælge, hvor de vil høre til.

Kirkerne vil have meget lidt med hinanden at gøre, da bibelsyn, teologi og etik vil afgøre, hvem man kan samarbejde med.

De interne konflikter vil ophøre.

Der vil være omfattende omstruktureringer, som vil være kostbare og krævende, og de vil tage meget opmærksomhed over lang tid.

Der vil ske reduktioner i medlemstal og ressourcer globalt og i Europa.

Reduktionen af konferencer og biskopsområder i Europa vil betyde nye relationer.

Den traditionalistiske model
Den tredje model for en mulig fremtidig kirke kaldes den traditionalistiske model. Denne fastholder og strammer kirkens nuværende position.

Det vil sige at kirkens holdning til homoseksuel praksis fastholdes som værende uforenelig med kristen lære.

Kirkens præster må ikke foretage vielse af personer af samme køn og kirkens bygninger må ikke anvendes til sådanne formål.

Personer som identificerer sig som homoseksuelle og praktiserer deres seksualitet kan ikke blive ordineret eller være præst i kirken.

Der vil komme sanktionsmuligheder i forhold til årskonferener, som ikke vil følge kirkens orden.

Der vil komme sanktionsmuligheder i forhold til biskopper, som ikke til opretholde kirkens orden.

Der vil komme sanktionsmuligheder i forhold til bispekollegier, som ikke vil holde biskopper ansvarlige i forhold til kirkens orden.

Denne model kræver ingen ændringer af konstitutionen.

Mulige konsekvenser af den traditionalistiske model vil være et øget antal brud på kirkeordningen, som vil lede til en forøgelse af kirkelige retssager som eventuelt kan lede til civile søgsmål. Dette vil være meget ressourcekrævende og skabe negativ presseomtale i en række lande.

Nogle konferencer muligvis også i Europa vil forlade kirke.

Lokale menigheder og præster vil forlad kirken – enten på grund af skærpelsen af kirkens position eller på grund af frustration over alle bruddene på kirkeordningen.

Der vil ske reduktioner globalt og i Europa.

Reduktionen af konferencer og biskopsområder i Europa vil betyde nye relationer.

Uanset hvilken model, der vil blive valgt ved den ekstra generalkonference i 2019 og den ordinære general konference i 2020 kommer kirken til at se anderledes ud også i Europa.

En nådig vej ud
For at gøre det muligt for årskonferencer og lokale kirker at gå ud af kirken så lempeligt som muligt har man fundet det, der kaldes “En nådig vej ud” – reglerne for dette findes allerede i kirkeordningen, men det vil være en del af forslaget at forenkle processen.

“En nådig vej ud” giver en menighed mulighed for at forlade Metodistkirken og tage ejendom og formue med sig. Der vil fortsat være afregning af “gæld” til årskonferencen i form af illigninger, pensionsindbetalinger etc.

Biskopsrådet anbefaler “The One Church Plan” (på dansk Én kirke-planen), fordi den gør det muligt at kontekstualisere af hensyn til missionen. At være verdensomspændende kirke er virkelig kompliceret. Så kompliceret en organisation og en situation som vi befinder os i passer ikke ind i en “one size fits all”.

Samtidig giver The One Church Plan mulighed for at de enkelte centralkonferencer holder fast i deres positioner. Ligeledes muliggør denne model for kirkens fremtid at fastholde visionen om at være én global multikulturel kirke.

Alle modeller gøres tilgængelige i fuldt omfang, fordi alle holdninger findes i kirken. Derved afspejles diversiteten i de synspunkter, som findes i kirken, hvilket biskopsrådet ikke ønsker at undertrykke.

Hvilken vægt har dette emne?
Efter at have gennemgået de tre modeller kort vendte biskop Christian Alsted sig mod vægten af emnet. Hvor betydningsfuldt er dette spørgsmål egentligt for kirken og for os som kristne?

Grundlaget for vores tro finder vi i Bibelen, som Guds åbenbarede ord, belyst i den kristne ’tradition, levendegjort i erfaringen og vurderet af vores gudgivne fornuft.

Ovenpå bibelen har vi de oldkirkelige bekendelser som den Nikenske Trosbekendelse og den Apostolske Trobekendelse. Dernæst kirkens bekendelsesskrifter, de 25 Religionsartikler, De Generelle Regler, Wesley’s Noter til Det Ny Testamente og Wesley’s standard prædikener. Dernæst Kirkeordningen med konstitutionen, de Sociale Principper og vores teologiske opgave (her placeres de etiske spørgsmål). Og endelig den administrative og organisatoriske del af kirkeordningen, hvor implementeringen af etiske holdninger er placeret.

Spørgsmålet er, om dette emne er det, der kan kaldes “status confessionis”? Det vi skal spørge os selv er, om vores forståelse af den menneskelige seksualitet er grundlæggende for vores forståelse af den kristne  tro og vores forståelse af at være kirke. Står og falder evangeliets integritet med vores forståelse af dette spørgsmål?

Hvorvidt det er tilfældet, er der forskellige bud på. Nogle vil klart sige, Nej det er det ikke. Andre vil sige, at der kan være etiske holdninger, som bygger på en  fejlagtig teologisk grundforståelse. Et eksempel på dette kan være det tidligere Apartheid styre i Sydafrika, som bygger på et ubibelsk menneskesyn.

Nogle vil sige, at vores forståelse af den menneskelige seksualitet griber ind i vores forståelse af skabelsen og skaberværket. Andre vil sige bibelen ikke er klar på dette punkt, og at der findes bibelske tekster, som fremhæver andre væsentlige aspekter af troen.

I denne kirke lever vi med forskellige forståelse af mange ting, som eksempelvis krig, våben, rygning, alkohol, kvindelige præster, barnedåb, skilsmisse, ægteskab efter skilsmisse, barnedåb, miljø med mere.

Hvis vi skal være en global kirke er det svært at se hvordan vi skal kunne finde en vej frem uden at finde en måde at give plads til samtalen om at være forskellige.

Bøn og faste
Verden over opfordres kirkens medlemmer til at stoppe op hver dag i bøn kl. 14.23-14.26 svarende til d. 23.-26- februar 2019, hvor konferencen holdes.

Derudover opfordres metodisterne til at genoptage Wesleys fastemønster ved at faste fra torsdag solnedgang til fredag kl. 15.00 i det omfang det er muligt.

Og endelig opfordres alle til at bede for kirken og for generalkonferencen ved menighedernes gudstjeneste.

Respons fra bordene
Efter samtale ved bordene, hvor delegater og deltagere på Landsmødet 2018 sad fordelt ca. 8 personer om hvert bord, blev der giver respons fra hvert bord. Der var bl.a. følgende feed back:

“Den tredje løsning er ikke en løsning for os – det er enten model et eller to. Noget af det vi diskuterede, var det positive ved den første model er fastholdelsen af enheden – en fælleskirke. Men konsekvenserne kan også blive, at vi bliver så forskellige at det ikke giver mening at vi er en fælles kirke.”

“Vi taler for den anden løsning – en fælles kirke men med grene, den samme fælleskirke men med forskellige positioner.”

“Vi drøftede bl.a. det forhold, som var nyt for os, at det var centralkonferencens beslutning og ikke årskonferencens beslutning, hvis vi vælger model 1 “én kirke”. Det gør det vigtigt at tænke, at vores centralkonference delegater kan komme i en situation, hvor den situation kan blive bestemt. Betyder det at vi som årskonference ikke kan udnytte fordelene ved “en kirke-modellen” – det mener vi er katastrofalt for os.”

“Vi drømme om en kirke med plads til forskelligheder”

“Vi er vrede over at enhed og den verdensomspændende kirke blive korrumperet af mennesker, der misbruger magt og paragraffer til at følge et efter deres mening højere kald.”

“For mig har det altid været væsentligt, hvad Wesley siger er kendetegnet for en metodist, at det er at tro på Jesus som herre og frelser – det er min søster eller bror og det er det eneste kriterium for at være kirke. For mig er det et af det vigtigste grundlag.

Der kommer store beslutninger og forandringer også i den etiske opfattelse. Jeg ville nødigt have talt imod slaveriet, men kirken tog en holdning og det gav givet store splittelser. Og vi er nu sådan et sted igen. Verden vil bevæge sig videre. Det vil rulle ud over verden. Vi er nødt til at være der, hvor vi mener, vi er nødt til at være og tænke mindre taktisk. Bede for velsignelse og Guds hjælp til at komme igennem en hård og voldsom proces som vil gøre ondt. Vi må spørge os selv om, hvad er det rigtige og så holde fast i det.”

“Vi tager det for givet at det bliver “Én kirke-modellen”, der går igennem. Vi tror ikke på de andre modeller. Samtalen gik videre til hvad fokus er på centralkonferencen. At vi i centralkonferencen kan have plads til hinanden. Vi kan give plads til hinanden og ikke få en strammer politik i centralkonferencen.”

“Vi stillede os selv et spørgsmål om, hvorvidt vi bliver defineret ud fra dette spørgsmål som kirke. Vi synes ikke selv, at det definerer os, men det blevet det vi defineres ud fra. Så hvad sker, når vi er færdige med denne proces? Bliver vi så delt op af andre områder fordi et område i USA ikke vil være med til at ryge, danse, skilles eller noget andet?

Vi har gjort det her til et problem som måske splitter det hele ad.  Hvis vi havde gjort det samme med andre ting, var vi havnet i samme situation. Vi skal passe på at bevare enheden.”

“Er det overhovedet et problem at kirken bliver smadret i atomer? I år 70, da kirken blev drevet fra Jerusalem – det var som at smide såsæd ud over jorden. Tidligere har Gud brugt det, når noget er blevet spredt.  Vi tror på Treenigheden; at Gud er fællesskab – det er en guddommelig sandhed, og udtryk af Guds natur – gå og vær forenet i forskellighed.”

Afsluttende bemærkninger:
Da responsen fra bordene var blevet givet, sluttede biskop Christian Alsted af med følgende bemærkninger:

”Uanset hvad, så kommer vi stadig væk til at være her. Uanset hvad vil din menighed stadig være har som dit kristne fællesskab. Der vil stadig være en dansk årskonference. Dem vi har relationer til – de relationer kan vi stadig have uanset hvad.

Jeg har det sådan, at jeg har bestemt mig for, at uanset hvad der sker så kommer jeg til stadigvæk at være en del af Metodistkirken. Jeg kommer stadig til at være metodist i The United Methodist Church. Jeg holder rigtig meget af denne her kirke. Den har givet mig så utroligt meget. Og jeg har tænkt mig at kæmpe for denne her kirke. Uanset hvad. Og jeg har tænkt mig at kæmpe for, at vi som kirke må være en del af Guds mission i verden. Jeg synes, det er det, vi forsøger på at gøre i Metodistkirken i Danmark. Det ønsker jeg også at være en del af i fremtiden”.