Biskoppens reflektioner over beslutningen om en vej frem

I nedenstående brev (på engelsk) deler biskop Christian Alsted sine refleksioner over Biskoprådets beslutning om at anbefale The One Church model som en mulig vej frem for The United Methodist Church. I brevet skriver Christian Alsted bl.a.: 

I sidste uge tog jeg del i det meget bønsfyldte og intensive møde i Biskopsrådet. Vores kristne konference var kendetegnet af et ønske om at hjælpe Generalkonferencen med at gøre dens arbejde og dermed hjælpe kirken finde en vej frem med at tjene sammen med LGBTQ-brødre og søstre.

At mødes som en verdensomspændende kirke med meget forskellige missionale og kulturelle realiteter med et væld af erfaringer, forståelser og praksis når det gælder en række områder – herunder menneskets seksualitet – er i sig selv udfordrende. Og selvom vi er forenet af et fælles metodistisk fundament har jeg aldrig oplevet det være så udfordrende som i rådsmødet sidste uge. 

Samtalerne var oprigtige og smerteligt ærlige. Vi gjorde vores bedste for at lytte og forstå hinanden, og bøn var en central del af vores arbejde.

Missionen, visionen og omfanget af komiteen for A Way Forward vejledte vores beslutninger til: At skabe mulighed for at være kirke som maksimerer vidnesbyrdet af The United Methodist Church. At give plads til så stor kontekstuel differentiering som muligt og samtidig skabe så stor enhed som muligt.’ 

Biskop Christian Alsted viderebringer herefter det forslag og rationale, som biskopsrådet fremlagde i deres pressemeddelse. 

Læs biskopsrådets pressemeddelelse her.

Biskop Christian Alsted skriver også: 

Biskopsrådet frigiver ikke den eksakte fordeling af stemmerne, men jeg kan sige at stemmerne for at fremlægge alle tre modeller og at anbefale One Church-modellen var overvældende.

‘One Church-modellen giver konferencer, kirker og præster fleksibilitet til at nå deres missionale kontekst og samtidig fastholde den konnektionale natur af The United Methodist Church. One Church-modellen fjerner det restriktive sprog om homoseksualitet fra Kirkeordningen og giver United Metodister mulighed for at adressere forskellige missionale kontekster på måder som reflekterer deres teologiske overbevisninger. Derudover sikrer den præster og konferencer, der grundet deres teologiske overbevisninger ikke kan vie homoseksuelle eller ordinere praktiserende homoseksuelle.’

Endelig afslutter biskop Christian Alsted sit brev med denne reflektion over Norden og Baltikum: ‘Dybden af tro, engagement og forskellighed jeg oplever i Norden og Baltikum er en velsignelse for mig på mange måder. Selvom vi ikke tænker ens, er vi dybt engagerede i mission, i fælleskab og i at lære sammen. Vi har forskellige overbevisninger og dog deler vi mange fundamentale teologiske overbevisninger.

Jeg opfordrer United Methodists i det nordiske og baltiske område til at være i bøn for de delegater der skal til Generalkonferencens særlige session i St. Louis, Missouri d. 23.-26. februar 2019. 

Vi er alle indbudt til at deltage i en ugentlig faste fra solnedgang torsdag til kl. 15.00 fredag, og til dagligt at bede fra kl. 14.23-14.26 for kirkens fremtidige vidnesbyrd.

Jeg minder jer om at uanset hvad fremtiden vil bringe, så ved vi, at Guds mission fortsætter, og at Han fortsat vil kalde os til at tage del i Hans mission til en brudt og smertende verden til trods for vore forskelligheder. Jeg glæder mig over dette kald, og jeg forpligter mig på at tjene og lede gennem denne vanskelige tid i kirkens liv med fortsat fokus på Guds mission. United Methodists i de nordiske og baltiske lande er mennesker kendetegnet af håb, nåde og kærlighed, og dét vil ikke ændre sig. Guds mission lever fortsat! ‘

Læs biskop Christian Alsteds samlede reflektion her på engelsk:  

Statement from bishop Alsted 7th May 2018

Spejder på skoleskemaet