Pressemeddelse: Biskopperne i The United Methodist Church anbefaler en vej frem.
Oversat af Anne Thompson
Metodistkirkens Biskopsråd har været samlet i denne uge for at tage stilling til, hvilke spørgsmål den ekstra Generalkonference i februar 2019 skal arbejde med på baggrund af arbejdsgruppen A Way Forward, som er kommet med deres endelige rapport. I nedenstående pressemeddelse skriver Biskopsrådet også hvilken model Rådet vil anbefale for The United Methodist Church. Det er op til delegaterne på den ekstraordinere Generalkonference i februar 2019 at træffe den endelige beslutning.
Biskopsrådet vil komme med en endelig dagsorden og indkaldelse til den ekstraordinere Generalkonference senere. Nedenstående pressemeddelelse indikerer altså blot Biskopsrådets intentioner.
Distriktsforstander Jørgen Thaarup: “Det bliver ud fra indholdet i denne pressemeddelelse at den danske Årskonference 2018 vil blive orienteret. Her vil vi også drøfte de fremlagte forslag og Biskopsrådets prioriterede forslag.”
4. maj 2018
Biskopperne i The United Methodist Church anbefaler en vej frem.
CHICAGO – Biskopperne i The United Methodist Church mødtes i Chicago ved i en fortsat bønsfyldt process om at finde en vej frem. Ved afslutningen på denne process med at bedømme og overveje en mulig vej frem godkendte biskopperne følgende forslag og rationale:
Efter at have modtaget og overvejet det omfattende arbejde fra Komiteen A Way Forward, vil Biskopsrådet indsende en rapport til den særlige session i Generalkonferencem 2019. Denne rapport vil indeholde:
- Alle tre modeller (The Traditionalist Plan, The One Church Plan and the Connectional Conference Plan) for en mulig vej frem for kirken som er blevet behandlet af både komiteen og rådet.
- Biskopsrådets anbefaling af model One Church.
- En historisk beretning af rådets process med bedømmelse og overvejelse vedrørende hver af disse tre modeller.
Rationale: For at kunne invitere kirken til at gå dybere i denne rejse Biskopsrådet og Komiteen for A Way Forward har været på vil rådet gøre al information, som er blevet behandler af komiteen og Biskopsrådet tilgængeligt for delegaterne på Generalkonferencen og anerkender at der er støtte til alle tre modeller i rådet. Værdierne i vores globale kirke er reflekteret i alle tre modeller. Majoriteten i rådet anbefaler modellen One Church som den bedste vej frem for The United Methodist Church.
Vejledt af et dokument kaldet “Mission, vision og scope” er biskopperne blevet enige om at anbefale modellen One Church. Denne model giver konferencer, meniugheder og præster fleksibilitet til at nå deres missionale kontekst og samtidig fastholder den den konnektionale karakter af The United Methodist Church.
Modellen One Church tillader kontekstualisering af sproget om menneskets seksualitet i forbindelse med mission; og tillader central konferencerne – særligt i Afrika – med at fastholde deres disciplinære autoritet til at tilpasse Kirkeordningen og fortsætte med at bruge traditionelt sprog og værdier, som fortsat opfylder visionen i en global og multikulturel kirke.
Denne plan opmuntrer til generøs enhed ved at give United Metodister mulighed for at adressere forskellige missionale kontekster på måder som reflektere deres teologiske overbevisninger. Modellen One Church fjerner det restriktive sprog fra Kirkeordningen og forsikrer samtidig præster og konferener, som grundet deres teologiske overbevisning ikke kan forrette vielse af to af samme køn eller ordinere praktiserende homoseksuelle.
Rådets proces med at bedømme og overveje har været guided af et overordnet ønske om at strategisk at hjælpe Generalkonference med at gøre dens arbejde og imødekomme Generalkonferencens anmodning om at rådet hjælp kirken med at finde en vej frem.
“Biskopperne ønsker med bevidst ydmyghed at være præster og hyrder for hele kirken for bedst muligt at kunne gøre Metodistkirkens vidnesbyrd kendt så mange steder i verden som muligt og med så stor kontekstuel forskellighed som muligt”, sagde nyligt indsatte formand for Biskopsrådet Ken Carter.
Biskopperne udtrykte dyb påskønnelse af det store arbejde som den 32 personer store komite for A Way Forward har udført ved at formulere de tre modeller: the Traditionalist Plan, the One Church Plan and the Connectional Conference Plan.
Mens biskopperne anbefaler Modellen One Church bekræfter de at the Connectional Conference Plan samt the Traditionalist Plan fastholder værdier som er vigtige for kirkens liv og arbejde og at disse vil blive inkluderet i en endelige rapport til den særlige session for Generalkonferencen som biskopperne har indkaldt til d. 22.-26. februar 2019 i St. Louise, Missouri, USA.
Biskop Carter, som tjener som en af ordstyrerne i komiteen, siger at biskopperne viser et ønske om at samarbejde med komiteen, og en respektfuld indstilling til delegaterne, som vil påtage sig arbejde på vegne af hele kirken ved Generalkonferencen.
“Biskoprådets bønsfylde overvejelser reflekterer forskelligheden af en globale kirkeretning vedrørende spørgsmålet om homoseksualitet og mange andre spørgsmål. Biskopsrådet bekræfter styrken af denne diversitet og vores forpligtelse til at opretholde kirkens enhed,” siger biskop Carter.
Fuldstændige planer og tilhørende lovmæssige forslag vil blive fremlagt så snart en endelige udgave af hele rapporten er komplet og oversat til Generalkonferencens officielle sprog. Det forventes ikke at være senere end d. 8. juli 2018.
###
Media Contact: Rev. Dr. Maidstone Mulenga
Director of Communications – Council of Bishops
The United Methodist Church
mmulenga@umc-cob.org
Fejlbarlighedens fællesskab
/i Artikel, Ikke kategoriseret, Lejr, Teologi og åndelighed, Unge /af Anne ThompsonSkrevet af Daniel Steinvig
Inspireret af: ”Vi bilder os selv og vores unger ind, at et rigtigt liv kun er et godt liv, men det er løgn” (Information, 18. april, 2017)
På påskelejren er det tradition, at der Langfredag aften afholdes stillestund. Stillestunden foregår i et mørkt rum, kun oplyst af et par stearinlys, der står på et lavt bord. På bordet står også et trækors som lyser op i skæret fra de små væger. De enkelte tændte stearinlys bliver akkompagneret af flere, som stillestunden skrider frem. Flammen bliver tændt som en tanke til en man har kær, eller for de lidelser, der er i ens liv. Det lille lys bliver tændt i en bøn om at det der fylder os med smerte, og det, som virker uoverkommeligt, må blive taget fra os. Det er en bøn om hjælp hvisket i magtesløshed; en bøn til Ham.
Udover lystændig bliver der spillet musik, og man kan blive bedt for. Både fra musikken og fra de stille samtaler i mørket er det klart, at der er tale om klagesange. Der er brug for at græde, der er brug for stilhed.
Man kan forlade stillestunden, når man vil og gå ind i det tilstødende lokale, hvor brætspillene og slushicemaskinen holder til. Næsten ingen forlader stillestunden de første 30 minutter; ikke fordi at nogen føler sig forpligtet til at blive, men fordi her er rart at være. Fordi der opleves et behov for at sidde her i mørket og lytte til musikken, og mellem numrene til den sagte regn der falder på ovenlysvinduerne.
Unge og dem, som er ældre end dem, lever i en verden som flyder med Instagram-billeder. Billeder, der er redigerede, billeder, der har filtre over den virkelighed, som de forsøger at portrættere. Billeder, der er manipuleret, men smukke. Det er det smukke liv, der vises på Instagram, de øjeblikke hvor livet når sine højder. Det kan være en indkapsling af solnedgangen på en strand i Thailand, den veltrimmede overkrop eller store smil i den nystrøgede nytårsskjorte og den kolde champagne. Og det er jo dejligt, at vi kan dele disse skønne oplevelser, med dem som ønsker at følge med i, hvad vi går og foretager os.
Men det er som om vi langsomt glemmer at Instagram ikke er den virkelige verden, men kun er et glansbillede af den. Med så store mængder af billeddokumentation kan man begynde at tro, at andre mennesker faktisk lever smukke, perfekte liv. Instagram-livet fortæller den historie, som mange stræber efter i dag: det gode liv er et lykkeligt liv. ”Jeg ønsker kun, at du skal blive lykkelig”. Men hvilken byrde at skulle kunne leve et lykkeligt liv! Instagram formidler det lykkelige liv. Et liv med filter.
Problemet er at vi ikke er lykkelige. Vi triste, føler os forkerte og fejlbarlige.
Stillestunden på langfredag er det modsatte af Instagrams solgyldne verden. Stillestunden er helt uden filter, men er nærmere der, hvor huden er helt tynd. Det er et rum, der åbner for de mørke sider af livet. Et rum for tårer, modgang og sorg. Det er en påmindelse om den eksistentielle livslektie: at livet indeholder en stor mørk masse.
Af og til spørger vi os selv: hvilken kirke bør vi være? Vi bør naturligvis være mange forskellige ting.
Jeg tror dog, vi begår en stor fejl, hvis vi opfatter det som kirkens opgave alene at underholde, også når det kommer til de unge. De unge vil meget mere end underholdes. De vil ikke kun se billeder med filter, for sådan er livet ikke. Det samme gælder dem, der er ældre. De vil være stille, lytte til klagesangene, blive bedt for.
Vi bør tænke det rum, som vi som kirke skaber, som et rum, der minder om stillestunden – som et fejlbarlighedens rum. Vi bør stræbe efter og minde hinanden om at være et fællesskab, der bekymrer sig om hinandens tårer; et fællesskab hvor det er perfekt at være uperfekt; et fællesskab hvor vi kan krænge vores sjæl ud i en klagesang til Ham, som har lovet at være med os.
Det er som med elementerne, der står på det lave bord til stillestunden; jo flere lys der tændes, desto mere skinner korset.
Musik, der leer med det ene øje, mens det andet græder
/i Metodistkirken, Nyheder /af Anne ThompsonFoto: Franseska Mortensen
Metodistkirken i Rønneoplevede intens musik og levende fortællinger om jødernes skæbne i forbindelse med 2. Verdenskrig, da KlezmerDuo gav concert d. 11. marts.
KlezmerDuo hører til blandt landets førende fortolkere af den traditonelle jødiske festmusik – klezmer – i Danmark.
“Hvilke fortællinger fortælles om os om 75 år?” sluttede KlezmoDuo deres fortællingsrejse om danskernes uselviske (og selviske) hjælp for at rede de danske jøder under 2. Verdenskrig. Takket være danskernes indsats overlevede mere end 7500 af de ca. 8000 jøder, der boede i Danmark i 1942.
Foto: Maria Janiewski
“Fortællingerne tog os med i den personlige familiehistorie for duoen og illustrerer, hvordan man var meget opfindsom,” fortæller Bettina Pedersen fra Rønne. “Hvem vidste, at jøder i tusindtal blev hjulpet i sikkerhed via kapellet på Bispebjerg Hospital?”
Hele denne fortælling blev bundet sammen af den livsbekræftende jødiske musiktradition kaldet Klezmer.
Klezmerduo består af Henrik Bredhold og Ann-Mai-Britt Fjord.
Sommerens lejre 2017
/i Børn, Familie, Ikke kategoriseret, Lejr, Nyheder, Senior, Spejder, Unge /af Anne ThompsonEr du begyndt at drømme om sommerferie og planlægge, hvad du skal?
Så kommer her nogle bud på, hvad du kunne lave:
I uge 26 afholdes Børnelejr og Between lejr – mere information kommer snarest.
Spejdernes Lejr 2017 løber af stabelen i Sønderborg for 40.000 spejdere.
Er du mere til traveture i de franske alper kan du tage med seniorspejderne.
Er du til svensk landidyl, at få maden serveret og at bade i en nærliggende sø kan du tage med til Framnäs.
Eller har du lyst til minigolf og foredrag kan du tage med på Sommerhøjskole med temaet: “Du kan stadig vokse”.
God fornøjelse!