Nyheder

MUs sommerlejr – glæd dig !

MU sommerlejr 2018 – glæd dig!



MUs sommerlejr afholdes i år i København d. 30. juli til d. 4. august.

Lederne af lejren lover, at der bliver plads til både spas, grin og grimasser og masser af tid til gudstjeneste, bøn og samtaler.

Lejrens fysiske udgangspunkt bliver Jerusalemskirken, der ligger centralt placeret i København – og er let at komme til med toget. Deltagerne opfordres til at huske lommepenge til is – selvom ingen kan garantere for det danske vejr, så satses der naturligvis på højt solskinsvejr denne uge! 

Læs mere om lejren her, hvor du også kan downloade invitationen.

Nyheder


Kommentar fra tre biskopper

Pastor Finn Uth 70 år

Ordinationsgudstjeneste i KBH

Festlig ordinationsgudstjeneste i Jerusalemskirken i København.

Tilbage i maj måned blev Landsmødet afviklet online og det blev besluttet at udskyde festgudstjenesten til det igen var muligt at samles – det er det nu!

Gudstjenesten vil danne rammen om ordination og biskop Christian Alsted vil prædike. Der følger mere information om eftermiddagens program.

Alle er hjertelig velkommen!

Fasten 2021

Læs hæftet online


Årets fastemateriale i Metodistkirken er et litterært projekt, der nok bedst kan karakteriseres som en fastebog. Bogen består af en sammenhængende forstælling med fordelt på 40 afsnit, så du har et afsnit til hver dag. I bogen præsenteres vi for fragmenter og hændelser i den 15-årige Sagas liv.

Fastens 40 dage begynder med askeonsdag den 17. februar. Man læser i hæftet mandag – lørdag og springer over søndag, for igen at læse mandag – lørdag frem til påskedag. Er du ikke kommet med fra begyndelsen, eller springer over en dag eller to – skulle det være til at indhente. God læselyst og god faste!





OM FORFATTEREN

Daniel Steinvig (f. 1992)
Lægprædikant og medlem af metodistmenigheden i Solrød.
Daniel er bestyrelsesmedlem i Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund som landsleder for MU.

Cand. mag. i filosofi og socialvidenskab fra Roskilde Universitet.



OM ILLUSTRATOREN

Tine Gjessø – Tegner med kolonihave.

Naturen vidner om en generøs og mangfoldig skaber. At tegne er en intens måde at kigge på; pludseligt får man øje på ny verdener i en lille blomst og en dag opdager man, at de fugle, man har tegnet, hele tiden har været lige uden for vinduet!


Hæftet som podcast


Det er muligt at høre hæftets 40 afsnit stykke for stykke ved at afspille dem nedenfor. Fastematerialet er indtalt af Clara Steinvig.