Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet
Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet
Behov for feedback for metodister fra hele kirken verden over.
Oversættelse: Anne Thompson
Contact: Tricia Bruckbauer tbruckbauer@umcjustice.org
WASHINGTON — En kladde af de reviderede Sociale Principper blev udgivet torsdag efter års sessions med at lytte og skrive. Medlemmer verden over af The United Methodist Church (som Metodistkirken i Danmark er en del af af, red.) opfordres til at give deres besyv med til indholdet i de følgende måneder.
Kladden og muligheden for at indsende feedback er tilgængelige på www.umcjustice.org/sp2020.
Kladden og efterfølgende materiale er tilgængeligt på engelsk, fransk, portugisisk og swahili.
Generalkonferencen gav i 2012 The General Board of Church and Society (GBCS) til opgave at udføre lytte-sessions over hele verden. Fra disse sessioner med at lytte er GBCS kommet frem til at de sociale principper har behov for at være mere teologisk funderede, mere globalt relevant og mere koncise. Ved generalkonferencen i 2016 blev GBCS yderligere bedt om at bringe en revideret udgave af de sociale principper til generalkonferencen i 2020.
“Den nuværende kladde af de sociale principper er fortsat “work in progress”, udtalte Dr. Randall Miller, næstformand for GBCS og formand for gruppen, der arbejder med de sociale principper. “Ofte er det sådan i vores sammenhæng at der, der udgives offentligt er tæt på en færdig kladde, men i dette tilfælde har GBCS og medlemmerne af skrive-holdet truffet en meget bevidst beslutning om at gøre dette arbejdsmateriale tilgængeligt for kommentarer og forslag på medlemmer af The United Methodist Church fra hele verden. Så vidt som menneskelig muligt, ønsker vi at de nye sociale principper reflekterer diversiteten i vores verdensomspændende kirke.”
“De sociale principper styrer The United Methodist Church’s vidnesbyrd verden over,” sagde pastor Neal Christie, assisterende generalsekretær for uddannelse og ledelsesdannelse i GBCS. “Disse ord reflekterer hvem vi stræber efter at være som et kristens fællesskab, der engageret i realiteterne i vores verden. Jeg håber, denne revisions process giver energi til metodisternes brug af de sociale principper i deres menigheder og fællsskaber.”
De, der læser kladden, vil lægge mærke til to sektioner, som ikke er med: “Menneskets seksualitet” og “Rettigheder for mennesker af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiter”. GBCS har besluttet at blive informeret af de beslutninger, der træffes på den ekstraordinære generalkonference med hensyn til indholdet af disse sektioner. Efter den ekstraordinære generalkonference i 2019 vil indhold og sprog blive udviklet i forberedelse til generalkonferencen i 2020.
“Det har været en årelang process, og vi er begejstrede over dette næste skridt,” fortalt pastor Dr. Susan Henry-Crowe, general sekretær for GBCS. “Jeg er taknemmelig over de hundrede af metodister, der har givet tid til dette foretagende i tjeneste for kirken, og opfordrer samtidig alle til at læse kladden og give feedback.”
Muligheden for at kommenterer på kladden løber til slutningen af august. På dette tidspunkt vil et redigeringsteam samle al feedback og redigere dokumentet, så det er klar til at blive præsenteret for the General Board of Church and Society.
Her finder du mere om de sociale principper og processen
Her kan du læse kladden af de sociale principper og give feedback
Lægården møder kirken
/i MBUF, Metodistkirken /af Maria AaskovBogudgivelse – NPM:03
/i Nyheder /af Morten AaskovSchool of Congregational Development
/i Nyheder /af Maria AaskovSkabelsestid
/af Morten AaskovSkabelsestid
Fokus på Gud som skaber og skaberværket
Skabelsestiden er en periode i kirkeåret. Kirker i Danmark, og mange steder i resten af verden fejrer skabelsestid med fokus på naturen, klima, høst og forbrug. Læs om Metodistkirken i Odense, der er en grøn kirke. Lad dig udfordre af Ole Birchs artikel med et bud på grøn Wesleyansk teologi. Åben Bibelen fra en grøn vinkel, og få indblik i Metodistkirkens tilgang til naturen som Guds håndværk.
Det er et international økumenisk initiativ vedtaget af den 3. Europæiske Økumeniske Forsamling i Sibiu, Rumænien. Forsamlingen opfordrede til, at perioden fra 1. september til 4. oktober helliges lovprisning og bøn for skabningen – For at fremme en mere bæredygtig og enkel livsstil og derigennem vende vores bidrag til klimaforandringer.
Kilde: Organisationen Grøn kirke, under Danske Kirkers råd. Grøn Kirke-Gruppens formål er med et kirkeligt og teologisk udgangspunkt at inspirere og motivere individer, menigheder, kirker og kirkelige organisationer til at taget et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.
Metodistkirken i Odense er Grøn Kirke
Uddrag fra Metodistkirkens i Odenses hjemmeside
At være grøn kirke betyder, at vi som kirke har forpligtet os til i ord og handling at tage ansvar for de klima- og miljøproblemer, som truer vores planet.
Vi mener, at vi som forvaltere af Guds skaberværk har et ansvar for at passe på jorden, at beskytte naturen og tage ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer.
I praksis betyder det, at vi løbende arbejder på at gøre vores kirke grønnere. Eksempelvis bruger vi kun svanemærkede rengøringsmidler, serverer udelukkende økologisk kaffe og te, bruger svanemærket papir, sorterer affald mv.
Mindst en gang om året afholder vi en temagudstjeneste med fokus på Guds skaberværk, f.eks. i form af en høstgudstjeneste eller en friluftsgudstjeneste.
Vi bruger løbende vores kirkerum til at synliggøre problemstillinger omkring klima og miljø, informerer om hvad man som enkeltindivid kan gøre og har blandt andet haft et genbrugshjørne med tøjbyttebørs.
Ansvarlighed i forhold til natur og miljø indgår ligeledes i børnekirkens undervisning.
Som Grøn Kirke er vi del af et økumenisk fællesskab af over 100 danske grønne kirker. Læs mere på www.gronkirke.dk
Hvordan kan metodister tale om klimaforandringer?
Af Ole Birch, præst i Metodistkirken i København
Hvad gemmer der sig i vores wesleyanske teologi og i de bibelske tekster som kan inspirere os til at møde vor tids store klimaudfordring? Ole Birch giver en håndfuld bud på dette i denne engelsksprogede artikel.
Ole Birch hævder at wesleyansk teologi taler om åndelig forandring, der også kan forandre kulture. At wesleyansk teologi forstår frelse som et kald til gensidig forpligtelse og social hellighed, og at den bibelske forståelse af skabelse holder os fast på, at mennesket ikke er universets centrum – naturen er ikke til for vor fornøjelses skyld, men har værdi i sin egen ret som værende skabt af Gud. Endelig fastholder Ole Birch at vi har ansvar for vores handlinger i naturen, særligt når det leder til klimaændringer, der forværre situationen for fattige mennesker i udviklingslande.
Læs hele Ole Birchs artikel fra det Nordiske tidsskrift for wesleyansk teologi her.
Forslag til grøn bibellæsning
Af Jørgen Thaarup, præst i Metodistkirken i København
Fra det Gamle Testamente, Hoseas Bog kapitel 4 vers 1-3. Hvor Hoseas sætter menneskes etiske forfald i direkte forbindelse med ødelæggelse af naturen. Tænk, allerede 700 år før Kristus kunne Hoseas se, at den måde mennesker levede på påvirkede økosystemet direkte.
Fra det Nye Testamente, Romerbrevet kapitel 8 vers 19-23. Her kalder Paulus naturens forfald og nedbrydning, naturkatastrofer og klimaændringer for ”fødselsveer.” Fødselsveer er smerter og bestemt ikke noget godt, men de varsler, at sådan skal det ikke fortsat være. Noget godt og glædeligt er på vej. Paulus ser og tolker fænomener i naturen og ser i de smertefulde og ødelæggende ting, at Gud vil frelse, Gud vil hele og befri.
Naturens verden er Guds håndværk
Metodistkirken er på verdensplan fælles om en række Sociale Principper, disse afsluttes med Den sociale Bekendelse, som kommer omkring synet på naturen og mennesket ansvar herfor.
Vi bekræfter, at naturens verden er Guds håndværk, og vi indvier os selv til dens bevarelse, dens forbedrelse og menneskeslægtens trofaste anvendelse af den.
Vi vier os til fred i hele verden, til frihed for alle folkeslag og til retfærdighedens og lovens herredømme blandt nationerne og til individets frihed i hele verden.
Med dette som afsæt er der formuleret en liturgisk tekst, som kan anvendes i gudstjenesten. De citerede afsnit har i den liturgiske formuleringen følgende:
Today is the day
God cares for the integrity of creation,
wills the healing and wholeness of all life,
weeps at the plunder of earth’s goodness.
And so shall we!
Today is the day
God calls for nations and peoples to live in peace,
celebrates where justice and mercy embrace,
exults when the wolf grazes with the lamb.
And so shall we!
Today is the day
God brings good news to the poor,
proclaims release to the captives,
gives sight to the blind, and
sets the oppressed free.
And so shall we!
Sommerhøjskole 2019
/i Artikel, Metodistkirken, Senior /af Morten AaskovSøg
Mød os på facebook
Metodistkirken i Danmark
Metodistkirken i Danmark
… er en kristen frikirke
… lægger vægt på personlig tro
… tror at Gud kan forandre menneskers liv
… praktiserer barnedåb
… er en åben kirke, hvor du kan blive medlem
… tilbud til børn og unge
… optaget af socialt engagement
… afhængig af økonomisk støtte
… er statsanerkendt trossamfund