Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet

Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet



Behov for feedback for metodister fra hele kirken verden over.

Oversættelse: Anne Thompson

Contact: Tricia Bruckbauer  tbruckbauer@umcjustice.org

WASHINGTON — En kladde af de reviderede Sociale Principper blev udgivet torsdag efter års sessions med at lytte og skrive. Medlemmer verden over af The United Methodist Church (som Metodistkirken i Danmark er en del af af, red.) opfordres til at give deres besyv med til indholdet i de følgende måneder.

Kladden og muligheden for at indsende feedback er tilgængelige på  www.umcjustice.org/sp2020.

Kladden og efterfølgende materiale er tilgængeligt på engelsk, fransk, portugisisk og swahili.

Generalkonferencen gav i 2012 The General Board of Church and Society (GBCS) til opgave at udføre lytte-sessions over hele verden. Fra disse sessioner med at lytte er GBCS kommet frem til at de sociale principper har behov for at være mere teologisk funderede, mere globalt relevant og mere koncise. Ved generalkonferencen i 2016 blev GBCS yderligere bedt om at bringe en revideret udgave af de sociale principper til generalkonferencen i 2020.

“Den nuværende kladde af de sociale principper er fortsat “work in progress”, udtalte Dr. Randall Miller, næstformand for GBCS og formand for gruppen, der arbejder med de sociale principper. “Ofte er det sådan i vores sammenhæng at der, der udgives offentligt er tæt på en færdig kladde, men i dette tilfælde har GBCS og medlemmerne af skrive-holdet truffet en meget bevidst beslutning om at gøre dette arbejdsmateriale tilgængeligt for kommentarer og forslag på medlemmer af The United Methodist Church fra hele verden. Så vidt som menneskelig muligt, ønsker vi at de nye sociale principper reflekterer diversiteten i vores verdensomspændende kirke.”

“De sociale principper styrer The United Methodist Church’s vidnesbyrd verden over,” sagde pastor Neal Christie, assisterende generalsekretær for uddannelse og ledelsesdannelse i GBCS. “Disse ord reflekterer hvem vi stræber efter at være som et kristens fællesskab, der engageret i realiteterne i vores verden. Jeg håber, denne revisions process giver energi til metodisternes brug af de sociale principper i deres menigheder og fællsskaber.”

De, der læser kladden, vil lægge mærke til to sektioner, som ikke er med: “Menneskets seksualitet” og “Rettigheder for mennesker af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiter”. GBCS har besluttet at blive informeret af de beslutninger, der træffes på den ekstraordinære generalkonference med hensyn til indholdet af disse sektioner. Efter den ekstraordinære generalkonference i 2019 vil indhold og sprog blive udviklet i forberedelse til generalkonferencen i 2020.

“Det har været en årelang process, og vi er begejstrede over dette næste skridt,” fortalt pastor Dr. Susan Henry-Crowe, general sekretær for GBCS. “Jeg er taknemmelig over de hundrede af metodister, der har givet tid til dette foretagende i tjeneste for kirken, og opfordrer samtidig alle til at læse kladden og give feedback.”

Muligheden for at kommenterer på kladden løber til slutningen af august. På dette tidspunkt vil et redigeringsteam samle al feedback og redigere dokumentet, så det er klar til at blive præsenteret for the General Board of Church and Society. 

Her finder du mere om de sociale principper og processen

Her kan du læse kladden af de sociale principper og give feedback

Nyheder


anne.thompson@metodistkirken.dk

Anne
Thompson
anne.thompson@metodistkirken.dk
Anne Thompson

Salmestafetten

En salmestafet


Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.



Salme 338


Tekst og musik: Anton Bast



1 Gå ind til de bristende hjerter,

der kender ej Gud eller ven,

der kender kun sviende smerter, –

hvis dage i sorg rinder hen.!



2 Gå ind – men gå stille og prøv dig

forsigtig til hjerterne ind –

gå varsomt til værks, du –

og øv dig, så tålmod du bærer i sind.



3 Gå ind, men gå ej med dit eget,

gå ind med en hilsen fra Gud,

da giver du mere end meget,

og da går du rigere ud.



4 Gå ind kun – og sæt dig så stille,

og tal kun så sagte og mildt,

og vær du kun villigt den lille,

når hjertet, du møder, er vildt.



5 Gå ind med et budskab fra Himlen,

så går til en Himmel du ud,

du finder ej glæden i vrimlen, –

i stilheden møder du Gud.



6 Du møder ham der, hvor der lides,

og der, hvor der lindres i løn;

du møder ham der, hvor der strides, –

der går Guds barmhjertige Søn,

En salme kan give en AHA–oplevelse


Af Knut Bjarne Jørgensen, Pastor Emeritus, Vejle


Jeg har stor interesse i at læse salmer og søge hvad salmen kan sige mig, men også prøve at finde ud af hvorfor salmen blev skrevet. Derfor var mit valg af månedens salme meget vanskelig. Dog har jeg valgt Biskop Anton Basts salme 338, for set i ”bakspejlet” er det en af de salmer, der har relation til mange oplevelser i min studietid og præstetjeneste.

Den oplevelse, der taler stærkest er følgende:

Under min tjeneste som præst i Esbjerg/Varde, blev jeg meget tidlig bedt om at stille op til skolenævnet ved Danmarksgades skole, hvor jeg i 8 år var formand, og havde et godt samarbejde med skolen. I nævnet havde vi den procedure at, fortsætte med lidt socialt fællesskab efter dagsordenens eventuelt punkt. Ved en af disse anledninger fortalte et nævnsmedlem om, hvor svært det var at, besøge en meget syg ven. Hun sagde: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige for at trøste min ven.”

Jeg fortalte om et medlem af min menighed, som havde oplevet at miste stykke for stykke af begge sine ben. Når jeg besøgte hende, sagde hun altid med et smil; ”Jeg er så glad for at leve; Jeg kan gøre så mange ting på trods af at jeg savner mine ben. ”Jeg fortalte bestyrelsen, at jeg følte mig trøstet efter disse besøg. Jeg skulle give hende trøst, men hun gav mig meget mere. Så råbte bestyrelsesmedlemmet højt; ”Det er anderledes med dig. Du har jo noget, at komme med. ” Denne oplevelse gav mig en god lektion. Jeg var nødt til at stille mig selv et spørgsmål i forbindelse med gudstjeneste forberedelser ”Hvad skal jeg give i min prædiken ved gudstjenesten? ” Efter den dag startede jeg altid min forberedelse ved meditation over dette spørgsmål.

Søren Kirkegaard skrev: “livet skal leves forlæns, men forstås baglæns”.

Dette citat er i sandhed blevet oplevet af mig mange gange, men det er tydligt kommet som en bekræftelse på mange oplevelser i mit liv, men helt sikkert blevet understreget ved at læse, synge eller meditere over biskop Basts salme. I vers 3 skriver han: 

Gå ind, men gå ej med dit eget,
gå ind med en hilsen fra Gud, –
da giver du mere end meget,
og da går du rigere ud.

Det var jo netop det jeg selv ved ovennævnte besøg og mange andre gange erfarede.

Min store passion for salmer og deres forfattere fik jeg da jeg en gang fik foræret en bog: ”Livsskæbner, der skabte sang” af pastor P. Poulsen, (præst i bl. a. Grindsted) som også skrev: ”Kendte Sange og deres forfattere.” Begge bøger har været til stor inspiration for mig.

På den baggrund har jeg også haft den glæde at holde flere foredrag om salmer og deres forfattere, blandt andet om Fanny Crosby, Charles Wesley, samt danske metodistsalmer.

For mig at se giver salmer og sange en stor oplevelse og rigdom, når man tager sig tid til at finde ud af hvorfor salmerne blev skrevet.Jeg kunne godt have valgt en anden salme, men hver gang jeg søgte var det som om jeg ikke kunne slippe Biskop Basts salme.


Anton Bast

Anton Bast

Født i 1867. Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken.

Han tog en teologisk uddannelse og fik derefter ansættelse i Vejle, Odense og siden København, her blev han den populære „fattigpræst” i opstarten af Centralmissionens arbejde.

I 1920 valgtes han til biskop over Skandinavien.

Anton Bast døde i 1937.

Læs mere om Anton Bast virke her

Julens indsamling 2019