Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet

Behov for feedback for metodister fra hele kirken verden over.

Oversættelse: Anne Thompson

Contact: Tricia Bruckbauer tbruckbauer@umcjustice.org

WASHINGTON — En kladde af de reviderede Sociale Principper blev udgivet torsdag efter års sessions med at lytte og skrive. Medlemmer verden over af The United Methodist Church (som Metodistkirken i Danmark er en del af af, red.) opfordres til at give deres besyv med til indholdet i de følgende måneder.

Kladden og muligheden for at indsende feedback er tilgængelige på www.umcjustice.org/sp2020.

Kladden og efterfølgende materiale er tilgængeligt på engelsk, fransk, portugisisk og swahili.

Generalkonferencen gav i 2012 The General Board of Church and Society (GBCS) til opgave at udføre lytte-sessions over hele verden. Fra disse sessioner med at lytte er GBCS kommet frem til at de sociale principper har behov for at være mere teologisk funderede, mere globalt relevant og mere koncise. Ved generalkonferencen i 2016 blev GBCS yderligere bedt om at bringe en revideret udgave af de sociale principper til generalkonferencen i 2020.

“Den nuværende kladde af de sociale principper er fortsat “work in progress”, udtalte Dr. Randall Miller, næstformand for GBCS og formand for gruppen, der arbejder med de sociale principper. “Ofte er det sådan i vores sammenhæng at der, der udgives offentligt er tæt på en færdig kladde, men i dette tilfælde har GBCS og medlemmerne af skrive-holdet truffet en meget bevidst beslutning om at gøre dette arbejdsmateriale tilgængeligt for kommentarer og forslag på medlemmer af The United Methodist Church fra hele verden. Så vidt som menneskelig muligt, ønsker vi at de nye sociale principper reflekterer diversiteten i vores verdensomspændende kirke.”

“De sociale principper styrer The United Methodist Church’s vidnesbyrd verden over,” sagde pastor Neal Christie, assisterende generalsekretær for uddannelse og ledelsesdannelse i GBCS. “Disse ord reflekterer hvem vi stræber efter at være som et kristens fællesskab, der engageret i realiteterne i vores verden. Jeg håber, denne revisions process giver energi til metodisternes brug af de sociale principper i deres menigheder og fællsskaber.”

De, der læser kladden, vil lægge mærke til to sektioner, som ikke er med: “Menneskets seksualitet” og “Rettigheder for mennesker af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiter”. GBCS har besluttet at blive informeret af de beslutninger, der træffes på den ekstraordinære generalkonference med hensyn til indholdet af disse sektioner. Efter den ekstraordinære generalkonference i 2019 vil indhold og sprog blive udviklet i forberedelse til generalkonferencen i 2020.

“Det har været en årelang process, og vi er begejstrede over dette næste skridt,” fortalt pastor Dr. Susan Henry-Crowe, general sekretær for GBCS. “Jeg er taknemmelig over de hundrede af metodister, der har givet tid til dette foretagende i tjeneste for kirken, og opfordrer samtidig alle til at læse kladden og give feedback.”

Muligheden for at kommenterer på kladden løber til slutningen af august. På dette tidspunkt vil et redigeringsteam samle al feedback og redigere dokumentet, så det er klar til at blive præsenteret for the General Board of Church and Society.

Her finder du mere om de sociale principper og processen

Her kan du læse kladden af de sociale principper og give feedback

Nyheder

Pastor Jørgen Thaarup – 40 års jubilæum

1. august 2020/i Forside, Metodistkirken /af Maria Aaskov

Læs mere

Nyt fra Congo – nødhjælp uddelt

8. juli 2020/i Forside, Mission /af Maria Aaskov

Læs mere

Salmestafetten – Du som ud af intet skabte

30. juni 2020/af Maria Aaskov

En salmestafet

Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.

Salme nr. 27

Tekst og musik: Jens Rosendal, 1973

1 Du, som ud af intet skabte

lys og liv og herlighed,

paradiset, som vi tabte,

blomstrer i din kærlighed.

Livets Gud, som kun er god

sol og brød og hjerteblod.

2 Du, som satte kærligheden

over al vor skyld og død,

åbned atter evigheden

for hver slægt i hårdest nød.

Korsets himmeltræ nu gror

i det lave, hvor vi bor.

3 Tak, at huset her blev bygget

som en sang om paradis,

som et skaberglimt nedrykket

i vort lavlands tågedis.

Kom og bo her, når du kan,

livets Gud og Skabermand.

4 Lad dit ord med glæden springe

i vor høje gæstehal.

Lad din skabermagt os tvinge,

når du siger tjener, tal!

Gør os til din menighed

med dit folk i tusind led.

5 Du, som ud af intet skaber

tro og håb og kærlighed,

paradiset, som vi taber,

gror af ordets blomsterbed,

byder her den gode fred,

som kun kærligheden ved.

En sproglig ramme

Af Henning Clausen, Frederikshavn

Jeg var lige ved at starte med at beskrive Jens Rosendals salme som ”en nyere salme”, men, hold nu fast, den er allerede 47 år gammel. Men det er en salme som jeg, når jeg synger eller læser den, synes taler ind i vores tid, og sætter en sproglig ramme om det uforståelige, om skabelsen og om livet.

”Du som ud af intet skabte” leder mine tanker hen på Johannes Evangeliets start.
I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud.

I søgen efter malerier er jeg kommet over præst og maler Erik Boye, som på sin hjemmeside i sin beskrivelse af sig selv siger således: Kelterne opfatter virkeligheden som en membran til Gud. Lærredet er den kunstige version af membranen. Når penselstrøget lever, og virkelighedens symbolværdier ses, så bliver membranen porøs.
Det er, hvad en salme også kan gøre. Tage os med på vandring, på en rejse hvor man ind imellem kan opleve en lille flig af evighed. Hvor dit livs lærred bliver porøst, og du oplever at evigheden ligesom åbnes, og du hviler i den følelse.

Det som fascinerer mig ved en salme er, når den formår at tegne et billede, hvor ganske få ord siger lige netop mig fantastisk meget.
I andet vers har vi
Korsets himmeltræ nu gror – i det lave hvor vi bor.
Og i det sidste vers at
Paradiset som vi taber, gror af ordets blomsterbed,
byder her den gode fred, som kun kærligheden ved.

For mig nogle flotte billeder på hvorledes korset bliver forbindelsen mellem tid og evighed, og ikke bare som noget statisk, men som noget der gror. Det gror hos os, kærligheden er altid på spil i det lave, i vores virkelighed.
Søren Kierkegaard taler om, at ”øjeblikket” opstår når evigheden mødes med min tid. Det er evigheden, Gud, skaberen, som åbner mit øjeblik op til mere end et punkt på en tidslinje. Det er her vi finder ud af, at vi ikke selv er skabere eller opretholdere af paradiset, men at det netop gror af ”ordets” blomsterbed.
Det ord som vi indledte med, var i begyndelsen, det ord som var Gud.

Men vi er alle – på trods af alt – et mål for kærligheden. Vi bliver alle tilbudt den gode fred, som kun kærligheden ved.

Jens Rosendal

Født 17. maj 1932 i Thorshøj ved Sæby. Rosendal er opvokset i et indremissionsk hjem i Vendsyssel og har markeret sig i kristne kredse. Han var 1965-1988 lærer ved Løgumkloster Højskole og indtil 1995 ved Jaruplund Højskole i Sydslesvig. Han har været redaktør for Højskolebladet.

Jens Rosendal har bidraget med 13 sange i Højskolesangbogen, blandt andet Du kom med alt det der var dig og salmer i salmebogen, eksempelvis De dybeste lag i mit hjerte , foruden den her omtalte Du, som ud af intet skabte.