Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet

Behov for feedback for metodister fra hele kirken verden over.

Oversættelse: Anne Thompson

Contact: Tricia Bruckbauer tbruckbauer@umcjustice.org

WASHINGTON — En kladde af de reviderede Sociale Principper blev udgivet torsdag efter års sessions med at lytte og skrive. Medlemmer verden over af The United Methodist Church (som Metodistkirken i Danmark er en del af af, red.) opfordres til at give deres besyv med til indholdet i de følgende måneder.

Kladden og muligheden for at indsende feedback er tilgængelige på www.umcjustice.org/sp2020.

Kladden og efterfølgende materiale er tilgængeligt på engelsk, fransk, portugisisk og swahili.

Generalkonferencen gav i 2012 The General Board of Church and Society (GBCS) til opgave at udføre lytte-sessions over hele verden. Fra disse sessioner med at lytte er GBCS kommet frem til at de sociale principper har behov for at være mere teologisk funderede, mere globalt relevant og mere koncise. Ved generalkonferencen i 2016 blev GBCS yderligere bedt om at bringe en revideret udgave af de sociale principper til generalkonferencen i 2020.

“Den nuværende kladde af de sociale principper er fortsat “work in progress”, udtalte Dr. Randall Miller, næstformand for GBCS og formand for gruppen, der arbejder med de sociale principper. “Ofte er det sådan i vores sammenhæng at der, der udgives offentligt er tæt på en færdig kladde, men i dette tilfælde har GBCS og medlemmerne af skrive-holdet truffet en meget bevidst beslutning om at gøre dette arbejdsmateriale tilgængeligt for kommentarer og forslag på medlemmer af The United Methodist Church fra hele verden. Så vidt som menneskelig muligt, ønsker vi at de nye sociale principper reflekterer diversiteten i vores verdensomspændende kirke.”

“De sociale principper styrer The United Methodist Church’s vidnesbyrd verden over,” sagde pastor Neal Christie, assisterende generalsekretær for uddannelse og ledelsesdannelse i GBCS. “Disse ord reflekterer hvem vi stræber efter at være som et kristens fællesskab, der engageret i realiteterne i vores verden. Jeg håber, denne revisions process giver energi til metodisternes brug af de sociale principper i deres menigheder og fællsskaber.”

De, der læser kladden, vil lægge mærke til to sektioner, som ikke er med: “Menneskets seksualitet” og “Rettigheder for mennesker af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiter”. GBCS har besluttet at blive informeret af de beslutninger, der træffes på den ekstraordinære generalkonference med hensyn til indholdet af disse sektioner. Efter den ekstraordinære generalkonference i 2019 vil indhold og sprog blive udviklet i forberedelse til generalkonferencen i 2020.

“Det har været en årelang process, og vi er begejstrede over dette næste skridt,” fortalt pastor Dr. Susan Henry-Crowe, general sekretær for GBCS. “Jeg er taknemmelig over de hundrede af metodister, der har givet tid til dette foretagende i tjeneste for kirken, og opfordrer samtidig alle til at læse kladden og give feedback.”

Muligheden for at kommenterer på kladden løber til slutningen af august. På dette tidspunkt vil et redigeringsteam samle al feedback og redigere dokumentet, så det er klar til at blive præsenteret for the General Board of Church and Society.

Her finder du mere om de sociale principper og processen

Her kan du læse kladden af de sociale principper og give feedback

Nyheder

Nye præster i Frederikshavn

28. august 2020/i Forside, Metodistkirken /af Maria Aaskov

Læs mere

Sommerminde: MS på lejr i Norge

24. august 2020/i Forside, Lejr, MBUF, Spejder /af Maria Aaskov

Læs mere

Salmestafetten – Her vil ties, her vil bies

2. august 2020/af Maria Aaskov

En salmestafet

Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.

Salme 452

Tekst: Hans Adolf Brorson

1 Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente,
kun ved at vente
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

2 Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider, det har den art;
dagene længes,
vinteren strenges,
vinteren strenges, og det er svart!
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider, det har den art.

3 Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!
Der skal du finde
forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

4 Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det kun fryse,
lad mig kun gyse,
lad mig kun gyse, det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

5 Due, kunne du udgrunde,
du udgrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes,
blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du udgrunde,
du udgrunde, hvad der nu sker!

6 Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se, nu er stunden
næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad!
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Slip længslen løs i mørket

Af Anne H. Haldan, Esbjerg

At føle sig magtesløs er ikke nogen fantastisk tilstand.

Du har sikkert også oplevet det i kortere eller længere perioder af dit liv. Nogle gange skyldes magtesløsheden udefrakommende omstændigheder, og det kan være slemt nok. Det kan være alvorlig sygdom; klimakrisen; uretfærdighed af en art.

Andre gange kommer magtesløsheden indefra. Og det føles ofte værre. Dén type magtesløshed opleves ofte som noget, man burde kunne skille sig af med. Man burde kunne tage sig sammen – kunne stoppe sit tankemylder; blive færdig med den opgave; få gjort op med sin konfliktskyhed – jeg har min egen ubehagelige liste og tænker, at du også har din.

Nej, det føles ikke fantastisk.

Derfor er salmen ”Her vil ties, her vil bies” en af mine yndlingssalmer. I bund og grund slår Brorson i sit digt fast, at det er ok at være magtesløs, og at der ikke altid er noget at sige eller gøre. Det svage, trætte sind må vente og længes. Og med god støtte af den helt vidunderlige melodi, som A.P. Berggren har skrevet, får længslen vinger og bliver både aktiv – og et aktiv i sig selv.

Hvis du ikke kender salmen, vil jeg foreslå dig straks at høre den version, du kan finde på YouTube med DRs Pigekor. Så kan du altid høre andre fortolkninger senere.

Ligesom en mental nedtur – eller troskrise – kan føles som en endeløs vinter, må det have været en prøvelse for selskabet på Noas ark at flyde rundt i vandørkenen et års tid. Udsigtsløst og uden mulighed for at gøre hverken til eller fra. Ville det nogensinde få ende? Det ved vi, at det ville; det vidste de ikke.

Brorson bruger billedet, hvor Noa sender en due ud for at spejde efter noget forårsgrønt, der eventuelt spirer op over vandet et sted. Men i sangen kommer duen kommer faktisk ikke tilbage – stunden er kun ”næsten oprunden” – det er nemlig længslen og håbet om, at den vil komme med godt nyt, Brorson vil fremhæve.

Berggrens smukke melodi er langsom og tøvende – men næsten umærkeligt snirkler den sig fra det nølende og passive til noget lyst og blomstrende. Jeg oplever nærmest fysisk, at den bærer mit sind med opad og forandrer mit perspektiv.
”Her vil ties” kan synges som et suk, næsten uden luft, når man er udmattet og overmandet af håbløshed. Den kan synges med trods i stemmen, når man tror på, at Gud vil komme til undsætning, og at syndfloden vil falde igen, og en grønnere verden vil dukke frem af vandørkenen.

Salmen rummer en dyb forståelse af en menneskelig oplevelse af magtesløshed.
Og Brorson hverken udskammer eller bagatelliserer følelsen, han minder i stedet om længslens plads i livet. Vinteren er en realitet; den kan være lang og mørk. Hverken duen eller vi kan udgrunde eller begribe, hvordan vinter bliver til vår – men blot ved at tænke på det, bliver Brorsons vinterfrysen til en forventningsfuld gysen. Ved at længes giver han duen luft under vingerne . Faktisk er den næsten allerede fremme med sit lysegrønne tegn på bedre tider.

Dén magt ligger der i længsel. Det gør mig glad.

Hans Adolf Brorson

(født 20. juni 1694 i Randerup, død 3. juni 1764 i Ribe) var en dansk pietist, salmedigter og biskop i Ribe fra 1741 til 1764.

Brorson, Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig regnes for Danmarks tre store salmedigtere.

Brorsons salmedigtning er præget af dyb interesse for troens oplevelses- og erfaringsdimensioner og af en spiritualitet, som rækker tilbage til tidligere mystikere som fx Bernhard af Clairvaux. Brorson var frem for alt julens digter med Mit Hierte altid vancker, Her kommer dine arme smaa, og I denne søde Juletid.