Nyheder

Church crawl med KEFAS i London

Church crawl med KEFAS i London



Af Benedicte Rea Kragskov, Katja Bølling, Mie og Thomas Kragskov. Samlet af Anne Thompson

Gospelkoret KEFAS brugte fem dage i påsken i London – med støtte fra bl.a. MBUF var det muligt at stable en tur på benene med seks arrangementer arrangementer og besøg hos to kor i påskedagene.  Derfor sammenligner Katja Bølling også turen med en pub crawl: “London er kendt for sine mange pubber. Men det var nu ikke dem, KEFAS crawlede gennem da vi var på gospeltour til London i påsken. Det var kirker. Og hvilken fantastisk oplevelse! Kendetegnende for alle kirkerne eller trosfællesskaber vi besøgte var, at farvede befolkningsgrupper altid var i stort overtal, samt at glæde, en stærk tro og stor kærlighed til Gud tydeligt udsprang af en fantastisk åben, naturlig og spontan tilbedelse. Ind imellem også en lille smule larmende og kaotisk, i forhold til danske normer… hvor tit oplever vi fx herhjemme, at pastoren pludselig stage-diver ud over den jublende og dansende menighed midt i en intens og medrivende lovsang med fuldt band på?!”

Benedikte Rea Kraskov fortæller om turen: “Vores dygtige arrangør, Helene Bom, havde sammensat et spændende program for dagene. Udover korprøver og koncerter medvirkede vi i fire gudstjenester i forskellige menigheder rundt om i London, og påskens budskab fulgte os på denne måde hele turen. Påsken er en fest, og det kunne mærkes, lige meget hvilken kirke vi var i.”

Et af de kor, som KEFAS besøgte var bla. koret London Community Gospel Choir, som regnes for et af de bedste gospelkor i England, KEFAS besøgte.   Om dette besøg fortæller Benedice: “Det var både spændende og lærerigt at deltage i korprøven, som på flere måder foregik noget anderledes, end vi gør det i Kefas. Det var dog fantastisk at mærke, at vi, trods disse forskelle, alligevel kunne samles om vores fælles sanginteresse og ikke mindst det budskab, gospelmusikken bærer.”

Der var flere højdepunkter  på turen for KEFAS. Mie, der var med KEFAS på tur for første gange fortæller bl.a.: “Om fredagen var vi ekstra spændte for der skulle vi synge til den første gudstjeneste, nogle af de KEFASER som havde været ude at rejse før, fortalte de nye sangere at man godt kunne blive lidt forskrækket eller rørt da en gustjeneste var meget anerledes end hjemme i Danmark, og de sagde også at det var vigtigt at hvis vi havde brug for at snakke om det stod de klar til at lytte, og det var en dejlig førelse at have.”

Den største oplevelse kom med den sidste koncert på turen, hvor KEAFS skulle synge ved ARC A Radical church, fortæller Mie: “Det var simpelthen en kæmpe fest at synge til. Publikummerne dansede og sang med os, det var som at være en popstjerne for en dag, det var så fedt.” Benedikte er enig: ” Den aften kommer mange i KEFAS til at forbinde med denne London-tur!”

“Da vi ankom, var det tydeligt at mærke, at vi var trætte efter de foregående dages program, og nogle var også blevet syge. Alligevel gjorde stemningen fra publikum og gospelmusikkens energigivende natur, at det blev en fest, og man glemte alt om træthed og ondt i halsen. Smile kunne man ikke lade være med, når man stod på scenen og så ud på de glade ansigter, og ligesom man troede, at det ikke kunne blive bedre, opdagede man, at alle på gulvet nu deltog i en dans, som tydeligvis hørte til et stort fællesskab og kultur. Det var et privilegium at blive indbudt til dette fællesskab. Jeg tror, alle gik fra The ARC med stor taknemmelighed, både over den oplevelse, vi lige havde delt, og for hele turen. Vi endte rejsen med et brag, og jeg kunne ikke have ønsket en bedre afslutning på en fantastisk, lærerig og mindeværdig tur med Kefas.”

“Det er ikke let at beskrive for folk, der ikke har haft fornøjelsen af at være på tour med KEFAS før,” slutter Katja af om turen: “Deraf sammenligningen med pup crawl: Vi var en flok på 25 sangere og musikere. Vi bevægede os energisk gennem 1-4 kirkelige eller kormæssige arrangementer med mindst én optræden hvert sted hver dag i 5 dage. Ingen besvimede heldigvis (og vi havde heller ingen slåskampe), men vi havde et par stykker som enten før, under eller efter turen måtte bukke under for sygdom, og som derved havde brug for ekstra omsorg. Vi havde alle sammen tidspunkter undervejs, hvor vi fik brug for et kærligt knus, en god snak om løst og fast, ly under en paraply, et bekræftende smil eller lidt ekstra opmærksomhed (fx en omgang nakkemassage!). Og det blev givet: Vi spiste sammen, sov sammen, sang sammen, talte sammen, lovpriste Gud sammen, pjattede sammen, vandrede sammen, blev trætte sammen, bad sammen og VAR sammen. Ingen blev efterladt.”

Benedicte konkluderer: “Fem dage med Kefas i London går hurtigt, men straks man tænker tilbage, virker det som uger, siden vi tog afsted. De oplevelser og minder, man samler på en sådan tur, svarer nemlig til, hvad man ville opleve over mange måneder under normale omstændigheder!”

Vil du se flere billeder fra turen kan du gøre det på KEFAS’ facebook side:  https://www.facebook.com/KEFASGospelChoir/


Og lidt mere fra festen i ARC A Radical Church, London ?? ✝️ #kefaspåtur #london

Slået op af KEFAS Gospel Choir i 1. april 2018

Nyheder


Tro derhjemme

Tro derhjemme


Troderhjemme.dk er Metodistkirkens gave til dig, der er forælder eller på anden måde har med børn at gøre enten i familien eller i kirken – her vil vi dele inspiration, artikler, idéer og anmeldelser og ressourcer, så troen kan få en naturlig og ubesværet plads derhjemme. 

Børn udvikler sig hele tiden, og derfor er siden delt op i forskellige aldersgrupper, ligesom der sideløbende er indhold til forældre og andre voksne.

Metodistkirken er for alle generationer. Når det lille barn bæres til dåben eller går selv, lover menigheden som omsorgsfuldt fælleskab at bakke jer som forældre op i jeres ønske og løfte om at oplære barnet i den kristne tro. Det er også derfor troderhjemme.dk findes – fordi vi som kirke gerne vil hjælpe, som vi har lovet. 

Derfor er I også altid velkomne til kirkens forskelligartede tilbud og fællesskaber som findes lokalt. 

Troderhjemme er tænkt som en håndsrækning til den gave og opgave det er at være forælder, så I kan finde jeres egen måde at dele troen derhjemme på.


Hold fast i dåben


Dåben er en gave, du som forælder kan give dit barn. Få hjælp til at holde fast i dåbens betydning! Det er en festdag, når vi fejre dåb i kirken. Selve dagen markeres ofte med familie og venner, god mad og gaver til dåbsbarnet og talrige fotos. Gør det eventuelt til en tradition at markere dåbsdagen, også de følgende år. Læs en række gode ideer!
Og stå ikke alene med dåbsløfterne: Da jeres barn blev døbt, lovede i at I ville oplære barnet i den kristne tro, så snart det er i stand til at forstå det. Få perspektiv på dette!



Go’ samtale


90 illustrerede samtalekort om livets store og små̊ spørgsmål. Hvert kort har sit eget emne, og tre spørgsmål hjælper jer i gang med spændende samtaler, eksempelvis om selvtillid, sociale medier, ansvar, miljø, udseende, respekt, mod, skærmtid, bekymring, døden, tillid, tålmodighed og mange flere.

Træk et kort og styrk jeres forståelse og sammenhold i familien ved at lytte til hinandens tanker, følelser og holdninger. Brug fx kortene, når I spiser sammen eller på køreturen.



December


Hvorfor er det vi holder jul? Hvordan kan det også komme til at handle om Jesu fødselsdag? Dette er inspiration til at give troen form og afsæt!

Julekalender: Magnetisk julekalender med juleevangeliet. I løbet af de 24 dage finder børnene hver dag en ny magnetisk figur bag lågerne. Med disse kan de lege krybbespil eller opbygge et julekrybbe scenarie på den medfølgende panoramaplade. Læs anmeldelse!

Ide: Brug tid på i fællesskab at glæde andre – lav fine kort I kan dele ud, bag småkager som overraskelse eller inviter gæster.


En blog om børns åndelige udvikling og tro


En af drivkrafterne bag troderhjemme er Anne Thompson, hun samler og reflekterer over viden om børns tro, åndelighed og indre liv med udgangspunkt i den kristne tro og kirke og er aktiv blogger og på instagram. Anne er præst i Metodistkirken, kursusleder for kurset om børns åndelige udvikling og tro for B-M-K og mor til tre.

Digogmigogvitro er en notesbog om livet med børn, om at tro på Gud, om at formidle kristendommen i børnehøjde.

Inspiration til at dele tro – hele livet


En fase er en periode i et barns liv hvor du har unikke muligheder for at påvirke barnets tro… Der er inspiration at hente i det på siden omtale materialet bestående af fem foldere, som hver beskriver en livsfase fra barn til ung voksen, pædagogisk, psykologisk og åndeligt.

I hver fase beskrives forældrenes og kirkens betydning for barnet og den unges trosvandring samt vigtigheden i, at kirke og hjem samarbejder herom. Få et samlet overblik her.

MSA – nu i Aarhus

Gensyn med venner i Letland

Lægården møder kirken

Bogudgivelse – NPM:03