Church crawl med KEFAS i London
Church crawl med KEFAS i London
Af Benedicte Rea Kragskov, Katja Bølling, Mie og Thomas Kragskov. Samlet af Anne Thompson
Gospelkoret KEFAS brugte fem dage i påsken i London – med støtte fra bl.a. MBUF var det muligt at stable en tur på benene med seks arrangementer arrangementer og besøg hos to kor i påskedagene. Derfor sammenligner Katja Bølling også turen med en pub crawl: “London er kendt for sine mange pubber. Men det var nu ikke dem, KEFAS crawlede gennem da vi var på gospeltour til London i påsken. Det var kirker. Og hvilken fantastisk oplevelse! Kendetegnende for alle kirkerne eller trosfællesskaber vi besøgte var, at farvede befolkningsgrupper altid var i stort overtal, samt at glæde, en stærk tro og stor kærlighed til Gud tydeligt udsprang af en fantastisk åben, naturlig og spontan tilbedelse. Ind imellem også en lille smule larmende og kaotisk, i forhold til danske normer… hvor tit oplever vi fx herhjemme, at pastoren pludselig stage-diver ud over den jublende og dansende menighed midt i en intens og medrivende lovsang med fuldt band på?!”
Benedikte Rea Kraskov fortæller om turen: “Vores dygtige arrangør, Helene Bom, havde sammensat et spændende program for dagene. Udover korprøver og koncerter medvirkede vi i fire gudstjenester i forskellige menigheder rundt om i London, og påskens budskab fulgte os på denne måde hele turen. Påsken er en fest, og det kunne mærkes, lige meget hvilken kirke vi var i.”
Et af de kor, som KEFAS besøgte var bla. koret London Community Gospel Choir, som regnes for et af de bedste gospelkor i England, KEFAS besøgte. Om dette besøg fortæller Benedice: “Det var både spændende og lærerigt at deltage i korprøven, som på flere måder foregik noget anderledes, end vi gør det i Kefas. Det var dog fantastisk at mærke, at vi, trods disse forskelle, alligevel kunne samles om vores fælles sanginteresse og ikke mindst det budskab, gospelmusikken bærer.”
Der var flere højdepunkter på turen for KEFAS. Mie, der var med KEFAS på tur for første gange fortæller bl.a.: “Om fredagen var vi ekstra spændte for der skulle vi synge til den første gudstjeneste, nogle af de KEFASER som havde været ude at rejse før, fortalte de nye sangere at man godt kunne blive lidt forskrækket eller rørt da en gustjeneste var meget anerledes end hjemme i Danmark, og de sagde også at det var vigtigt at hvis vi havde brug for at snakke om det stod de klar til at lytte, og det var en dejlig førelse at have.”
Den største oplevelse kom med den sidste koncert på turen, hvor KEAFS skulle synge ved ARC A Radical church, fortæller Mie: “Det var simpelthen en kæmpe fest at synge til. Publikummerne dansede og sang med os, det var som at være en popstjerne for en dag, det var så fedt.” Benedikte er enig: ” Den aften kommer mange i KEFAS til at forbinde med denne London-tur!”
“Da vi ankom, var det tydeligt at mærke, at vi var trætte efter de foregående dages program, og nogle var også blevet syge. Alligevel gjorde stemningen fra publikum og gospelmusikkens energigivende natur, at det blev en fest, og man glemte alt om træthed og ondt i halsen. Smile kunne man ikke lade være med, når man stod på scenen og så ud på de glade ansigter, og ligesom man troede, at det ikke kunne blive bedre, opdagede man, at alle på gulvet nu deltog i en dans, som tydeligvis hørte til et stort fællesskab og kultur. Det var et privilegium at blive indbudt til dette fællesskab. Jeg tror, alle gik fra The ARC med stor taknemmelighed, både over den oplevelse, vi lige havde delt, og for hele turen. Vi endte rejsen med et brag, og jeg kunne ikke have ønsket en bedre afslutning på en fantastisk, lærerig og mindeværdig tur med Kefas.”
“Det er ikke let at beskrive for folk, der ikke har haft fornøjelsen af at være på tour med KEFAS før,” slutter Katja af om turen: “Deraf sammenligningen med pup crawl: Vi var en flok på 25 sangere og musikere. Vi bevægede os energisk gennem 1-4 kirkelige eller kormæssige arrangementer med mindst én optræden hvert sted hver dag i 5 dage. Ingen besvimede heldigvis (og vi havde heller ingen slåskampe), men vi havde et par stykker som enten før, under eller efter turen måtte bukke under for sygdom, og som derved havde brug for ekstra omsorg. Vi havde alle sammen tidspunkter undervejs, hvor vi fik brug for et kærligt knus, en god snak om løst og fast, ly under en paraply, et bekræftende smil eller lidt ekstra opmærksomhed (fx en omgang nakkemassage!). Og det blev givet: Vi spiste sammen, sov sammen, sang sammen, talte sammen, lovpriste Gud sammen, pjattede sammen, vandrede sammen, blev trætte sammen, bad sammen og VAR sammen. Ingen blev efterladt.”
Benedicte konkluderer: “Fem dage med Kefas i London går hurtigt, men straks man tænker tilbage, virker det som uger, siden vi tog afsted. De oplevelser og minder, man samler på en sådan tur, svarer nemlig til, hvad man ville opleve over mange måneder under normale omstændigheder!”
Vil du se flere billeder fra turen kan du gøre det på KEFAS’ facebook side: https://www.facebook.com/KEFASGospelChoir/
Pastor Jørgen Thaarup – 40 års jubilæum
/i Forside, Metodistkirken /af Maria AaskovNyt fra Congo – nødhjælp uddelt
/i Forside, Mission /af Maria AaskovSalmestafetten – Du som ud af intet skabte
/af Maria AaskovEn salmestafet
Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?
Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.
Kommentarer vil være velkomne fra læsere.
Knut Bjarne Jørgensen.
Salme nr. 27
Tekst og musik: Jens Rosendal, 1973
1 Du, som ud af intet skabte
lys og liv og herlighed,
paradiset, som vi tabte,
blomstrer i din kærlighed.
Livets Gud, som kun er god
sol og brød og hjerteblod.
2 Du, som satte kærligheden
over al vor skyld og død,
åbned atter evigheden
for hver slægt i hårdest nød.
Korsets himmeltræ nu gror
i det lave, hvor vi bor.
3 Tak, at huset her blev bygget
som en sang om paradis,
som et skaberglimt nedrykket
i vort lavlands tågedis.
Kom og bo her, når du kan,
livets Gud og Skabermand.
4 Lad dit ord med glæden springe
i vor høje gæstehal.
Lad din skabermagt os tvinge,
når du siger tjener, tal!
Gør os til din menighed
med dit folk i tusind led.
5 Du, som ud af intet skaber
tro og håb og kærlighed,
paradiset, som vi taber,
gror af ordets blomsterbed,
byder her den gode fred,
som kun kærligheden ved.
En sproglig ramme
Af Henning Clausen, Frederikshavn
Jeg var lige ved at starte med at beskrive Jens Rosendals salme som ”en nyere salme”, men, hold nu fast, den er allerede 47 år gammel. Men det er en salme som jeg, når jeg synger eller læser den, synes taler ind i vores tid, og sætter en sproglig ramme om det uforståelige, om skabelsen og om livet.
”Du som ud af intet skabte” leder mine tanker hen på Johannes Evangeliets start.
I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud.
I søgen efter malerier er jeg kommet over præst og maler Erik Boye, som på sin hjemmeside i sin beskrivelse af sig selv siger således: Kelterne opfatter virkeligheden som en membran til Gud. Lærredet er den kunstige version af membranen. Når penselstrøget lever, og virkelighedens symbolværdier ses, så bliver membranen porøs.
Det er, hvad en salme også kan gøre. Tage os med på vandring, på en rejse hvor man ind imellem kan opleve en lille flig af evighed. Hvor dit livs lærred bliver porøst, og du oplever at evigheden ligesom åbnes, og du hviler i den følelse.
Det som fascinerer mig ved en salme er, når den formår at tegne et billede, hvor ganske få ord siger lige netop mig fantastisk meget.
I andet vers har vi
Korsets himmeltræ nu gror – i det lave hvor vi bor.
Og i det sidste vers at
Paradiset som vi taber, gror af ordets blomsterbed,
byder her den gode fred, som kun kærligheden ved.
For mig nogle flotte billeder på hvorledes korset bliver forbindelsen mellem tid og evighed, og ikke bare som noget statisk, men som noget der gror. Det gror hos os, kærligheden er altid på spil i det lave, i vores virkelighed.
Søren Kierkegaard taler om, at ”øjeblikket” opstår når evigheden mødes med min tid. Det er evigheden, Gud, skaberen, som åbner mit øjeblik op til mere end et punkt på en tidslinje. Det er her vi finder ud af, at vi ikke selv er skabere eller opretholdere af paradiset, men at det netop gror af ”ordets” blomsterbed.
Det ord som vi indledte med, var i begyndelsen, det ord som var Gud.
Men vi er alle – på trods af alt – et mål for kærligheden. Vi bliver alle tilbudt den gode fred, som kun kærligheden ved.
Jens Rosendal
Født 17. maj 1932 i Thorshøj ved Sæby. Rosendal er opvokset i et indremissionsk hjem i Vendsyssel og har markeret sig i kristne kredse. Han var 1965-1988 lærer ved Løgumkloster Højskole og indtil 1995 ved Jaruplund Højskole i Sydslesvig. Han har været redaktør for Højskolebladet.
Jens Rosendal har bidraget med 13 sange i Højskolesangbogen, blandt andet Du kom med alt det der var dig og salmer i salmebogen, eksempelvis De dybeste lag i mit hjerte , foruden den her omtalte Du, som ud af intet skabte.
Se tidligere bidrag til salmestafetten
Januars udgave af salmestafetten – af Knut Bjarne Jørgensen
Februars udgave af salmestafetten – af Daniel Steinvig
Marts udgave af salmestafetten – af Finn Erik Pedersen
Juni udgave af salmestafetten – af Dorte Bhutho
Beatrice Wittlinger & Claus Kofoed Nielsen er godt begyndt i Rønne
/i Metodistkirken, Nyheder /af Maria AaskovNew tomorrow
/i Forside, Gospel, Metodistkirken /af Maria Aaskov