Church crawl med KEFAS i London

Church crawl med KEFAS i London



Af Benedicte Rea Kragskov, Katja Bølling, Mie og Thomas Kragskov. Samlet af Anne Thompson

Gospelkoret KEFAS brugte fem dage i påsken i London – med støtte fra bl.a. MBUF var det muligt at stable en tur på benene med seks arrangementer arrangementer og besøg hos to kor i påskedagene.  Derfor sammenligner Katja Bølling også turen med en pub crawl: “London er kendt for sine mange pubber. Men det var nu ikke dem, KEFAS crawlede gennem da vi var på gospeltour til London i påsken. Det var kirker. Og hvilken fantastisk oplevelse! Kendetegnende for alle kirkerne eller trosfællesskaber vi besøgte var, at farvede befolkningsgrupper altid var i stort overtal, samt at glæde, en stærk tro og stor kærlighed til Gud tydeligt udsprang af en fantastisk åben, naturlig og spontan tilbedelse. Ind imellem også en lille smule larmende og kaotisk, i forhold til danske normer… hvor tit oplever vi fx herhjemme, at pastoren pludselig stage-diver ud over den jublende og dansende menighed midt i en intens og medrivende lovsang med fuldt band på?!”

Benedikte Rea Kraskov fortæller om turen: “Vores dygtige arrangør, Helene Bom, havde sammensat et spændende program for dagene. Udover korprøver og koncerter medvirkede vi i fire gudstjenester i forskellige menigheder rundt om i London, og påskens budskab fulgte os på denne måde hele turen. Påsken er en fest, og det kunne mærkes, lige meget hvilken kirke vi var i.”

Et af de kor, som KEFAS besøgte var bla. koret London Community Gospel Choir, som regnes for et af de bedste gospelkor i England, KEFAS besøgte.   Om dette besøg fortæller Benedice: “Det var både spændende og lærerigt at deltage i korprøven, som på flere måder foregik noget anderledes, end vi gør det i Kefas. Det var dog fantastisk at mærke, at vi, trods disse forskelle, alligevel kunne samles om vores fælles sanginteresse og ikke mindst det budskab, gospelmusikken bærer.”

Der var flere højdepunkter  på turen for KEFAS. Mie, der var med KEFAS på tur for første gange fortæller bl.a.: “Om fredagen var vi ekstra spændte for der skulle vi synge til den første gudstjeneste, nogle af de KEFASER som havde været ude at rejse før, fortalte de nye sangere at man godt kunne blive lidt forskrækket eller rørt da en gustjeneste var meget anerledes end hjemme i Danmark, og de sagde også at det var vigtigt at hvis vi havde brug for at snakke om det stod de klar til at lytte, og det var en dejlig førelse at have.”

Den største oplevelse kom med den sidste koncert på turen, hvor KEAFS skulle synge ved ARC A Radical church, fortæller Mie: “Det var simpelthen en kæmpe fest at synge til. Publikummerne dansede og sang med os, det var som at være en popstjerne for en dag, det var så fedt.” Benedikte er enig: ” Den aften kommer mange i KEFAS til at forbinde med denne London-tur!”

“Da vi ankom, var det tydeligt at mærke, at vi var trætte efter de foregående dages program, og nogle var også blevet syge. Alligevel gjorde stemningen fra publikum og gospelmusikkens energigivende natur, at det blev en fest, og man glemte alt om træthed og ondt i halsen. Smile kunne man ikke lade være med, når man stod på scenen og så ud på de glade ansigter, og ligesom man troede, at det ikke kunne blive bedre, opdagede man, at alle på gulvet nu deltog i en dans, som tydeligvis hørte til et stort fællesskab og kultur. Det var et privilegium at blive indbudt til dette fællesskab. Jeg tror, alle gik fra The ARC med stor taknemmelighed, både over den oplevelse, vi lige havde delt, og for hele turen. Vi endte rejsen med et brag, og jeg kunne ikke have ønsket en bedre afslutning på en fantastisk, lærerig og mindeværdig tur med Kefas.”

“Det er ikke let at beskrive for folk, der ikke har haft fornøjelsen af at være på tour med KEFAS før,” slutter Katja af om turen: “Deraf sammenligningen med pup crawl: Vi var en flok på 25 sangere og musikere. Vi bevægede os energisk gennem 1-4 kirkelige eller kormæssige arrangementer med mindst én optræden hvert sted hver dag i 5 dage. Ingen besvimede heldigvis (og vi havde heller ingen slåskampe), men vi havde et par stykker som enten før, under eller efter turen måtte bukke under for sygdom, og som derved havde brug for ekstra omsorg. Vi havde alle sammen tidspunkter undervejs, hvor vi fik brug for et kærligt knus, en god snak om løst og fast, ly under en paraply, et bekræftende smil eller lidt ekstra opmærksomhed (fx en omgang nakkemassage!). Og det blev givet: Vi spiste sammen, sov sammen, sang sammen, talte sammen, lovpriste Gud sammen, pjattede sammen, vandrede sammen, blev trætte sammen, bad sammen og VAR sammen. Ingen blev efterladt.”

Benedicte konkluderer: “Fem dage med Kefas i London går hurtigt, men straks man tænker tilbage, virker det som uger, siden vi tog afsted. De oplevelser og minder, man samler på en sådan tur, svarer nemlig til, hvad man ville opleve over mange måneder under normale omstændigheder!”

Vil du se flere billeder fra turen kan du gøre det på KEFAS’ facebook side:  https://www.facebook.com/KEFASGospelChoir/


Og lidt mere fra festen i ARC A Radical Church, London ?? ✝️ #kefaspåtur #london

Slået op af KEFAS Gospel Choir i 1. april 2018

Nyheder


Nye præster i Frederikshavn

Sommerminde: MS på lejr i Norge

Salmestafetten – Her vil ties, her vil bies

En salmestafet


Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.



Salme 452


Tekst: Hans Adolf Brorson



1 Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente,
kun ved at vente
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!



2 Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider, det har den art;
dagene længes,
vinteren strenges,
vinteren strenges, og det er svart!
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider, det har den art.



3 Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!
Der skal du finde
forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!



4 Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det kun fryse,
lad mig kun gyse,
lad mig kun gyse, det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!



5 Due, kunne du udgrunde,
du udgrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes,
blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du udgrunde,
du udgrunde, hvad der nu sker!



6 Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se, nu er stunden
næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad!
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Slip længslen løs i mørket


Af Anne H. Haldan, Esbjerg


At føle sig magtesløs er ikke nogen fantastisk tilstand.

Du har sikkert også oplevet det i kortere eller længere perioder af dit liv. Nogle gange skyldes magtesløsheden udefrakommende omstændigheder, og det kan være slemt nok. Det kan være alvorlig sygdom; klimakrisen; uretfærdighed af en art.

Andre gange kommer magtesløsheden indefra. Og det føles ofte værre. Dén type magtesløshed opleves ofte som noget, man burde kunne skille sig af med. Man burde kunne tage sig sammen – kunne stoppe sit tankemylder; blive færdig med den opgave;  få gjort op med sin konfliktskyhed – jeg har min egen ubehagelige liste og tænker, at du også har din.

Nej, det føles ikke fantastisk.

Derfor er salmen ”Her vil ties, her vil bies” en af mine yndlingssalmer. I bund og grund slår Brorson i sit digt fast, at det er ok at være magtesløs, og at der ikke altid er noget at sige eller gøre. Det svage, trætte sind må vente og længes. Og med god støtte af den helt vidunderlige melodi, som A.P. Berggren har skrevet, får længslen vinger og bliver både aktiv – og et aktiv i sig selv.

Hvis du ikke kender salmen, vil jeg foreslå dig straks at høre den version, du kan finde på YouTube med DRs Pigekor. Så kan du altid høre andre fortolkninger senere.

Ligesom en mental nedtur – eller troskrise – kan føles som en endeløs vinter, må det have været en prøvelse for selskabet på Noas ark at flyde rundt i vandørkenen et års tid. Udsigtsløst og uden mulighed for at gøre hverken til eller fra. Ville det nogensinde få ende? Det ved vi, at det ville; det vidste de ikke.

Brorson bruger billedet, hvor Noa sender en due ud for at spejde efter noget forårsgrønt, der eventuelt spirer op over vandet et sted. Men i sangen kommer duen kommer faktisk ikke tilbage – stunden er kun ”næsten oprunden” – det er nemlig længslen og håbet om, at den vil komme med godt nyt, Brorson vil fremhæve.

Berggrens smukke melodi er langsom og tøvende – men næsten umærkeligt snirkler den sig fra det nølende og passive til noget lyst og ­­blomstrende. Jeg oplever nærmest fysisk, at den bærer mit sind med opad og forandrer mit perspektiv.
”Her vil ties” kan synges som et suk, næsten uden luft, når man er udmattet og overmandet af håbløshed. Den kan synges med trods i stemmen, når man tror på, at Gud vil komme til undsætning, og at syndfloden vil falde igen, og en grønnere verden vil dukke frem af vandørkenen.

Salmen rummer en dyb forståelse af en menneskelig oplevelse af magtesløshed.
Og Brorson hverken udskammer eller bagatelliserer følelsen, han minder i stedet om længslens plads i livet. Vinteren er en realitet; den kan være lang og mørk. Hverken duen eller vi kan udgrunde eller begribe, hvordan vinter bliver til vår – men blot ved at tænke på det, bliver Brorsons vinterfrysen til en forventningsfuld gysen. Ved at længes giver han duen luft under vingerne . Faktisk er den næsten allerede fremme med sit lysegrønne tegn på bedre tider.

Dén magt ligger der i længsel. Det gør mig glad.


Hans Adolf Brorson

(født 20. juni 1694 i Randerup, død 3. juni 1764 i Ribe) var en dansk pietist, salmedigter og biskop i Ribe fra 1741 til 1764.

Brorson, Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig regnes for Danmarks tre store salmedigtere.

Brorsons salmedigtning er præget af dyb interesse for troens oplevelses- og erfaringsdimensioner og af en spiritualitet, som rækker tilbage til tidligere mystikere som fx Bernhard af Clairvaux. Brorson var frem for alt julens digter med Mit Hierte altid vancker, Her kommer dine arme smaa, og I denne søde Juletid.


Nyt fra Congo – nødhjælp uddelt