Church crawl med KEFAS i London
Church crawl med KEFAS i London
Af Benedicte Rea Kragskov, Katja Bølling, Mie og Thomas Kragskov. Samlet af Anne Thompson
Gospelkoret KEFAS brugte fem dage i påsken i London – med støtte fra bl.a. MBUF var det muligt at stable en tur på benene med seks arrangementer arrangementer og besøg hos to kor i påskedagene. Derfor sammenligner Katja Bølling også turen med en pub crawl: “London er kendt for sine mange pubber. Men det var nu ikke dem, KEFAS crawlede gennem da vi var på gospeltour til London i påsken. Det var kirker. Og hvilken fantastisk oplevelse! Kendetegnende for alle kirkerne eller trosfællesskaber vi besøgte var, at farvede befolkningsgrupper altid var i stort overtal, samt at glæde, en stærk tro og stor kærlighed til Gud tydeligt udsprang af en fantastisk åben, naturlig og spontan tilbedelse. Ind imellem også en lille smule larmende og kaotisk, i forhold til danske normer… hvor tit oplever vi fx herhjemme, at pastoren pludselig stage-diver ud over den jublende og dansende menighed midt i en intens og medrivende lovsang med fuldt band på?!”
Benedikte Rea Kraskov fortæller om turen: “Vores dygtige arrangør, Helene Bom, havde sammensat et spændende program for dagene. Udover korprøver og koncerter medvirkede vi i fire gudstjenester i forskellige menigheder rundt om i London, og påskens budskab fulgte os på denne måde hele turen. Påsken er en fest, og det kunne mærkes, lige meget hvilken kirke vi var i.”
Et af de kor, som KEFAS besøgte var bla. koret London Community Gospel Choir, som regnes for et af de bedste gospelkor i England, KEFAS besøgte. Om dette besøg fortæller Benedice: “Det var både spændende og lærerigt at deltage i korprøven, som på flere måder foregik noget anderledes, end vi gør det i Kefas. Det var dog fantastisk at mærke, at vi, trods disse forskelle, alligevel kunne samles om vores fælles sanginteresse og ikke mindst det budskab, gospelmusikken bærer.”
Der var flere højdepunkter på turen for KEFAS. Mie, der var med KEFAS på tur for første gange fortæller bl.a.: “Om fredagen var vi ekstra spændte for der skulle vi synge til den første gudstjeneste, nogle af de KEFASER som havde været ude at rejse før, fortalte de nye sangere at man godt kunne blive lidt forskrækket eller rørt da en gustjeneste var meget anerledes end hjemme i Danmark, og de sagde også at det var vigtigt at hvis vi havde brug for at snakke om det stod de klar til at lytte, og det var en dejlig førelse at have.”
Den største oplevelse kom med den sidste koncert på turen, hvor KEAFS skulle synge ved ARC A Radical church, fortæller Mie: “Det var simpelthen en kæmpe fest at synge til. Publikummerne dansede og sang med os, det var som at være en popstjerne for en dag, det var så fedt.” Benedikte er enig: ” Den aften kommer mange i KEFAS til at forbinde med denne London-tur!”
“Da vi ankom, var det tydeligt at mærke, at vi var trætte efter de foregående dages program, og nogle var også blevet syge. Alligevel gjorde stemningen fra publikum og gospelmusikkens energigivende natur, at det blev en fest, og man glemte alt om træthed og ondt i halsen. Smile kunne man ikke lade være med, når man stod på scenen og så ud på de glade ansigter, og ligesom man troede, at det ikke kunne blive bedre, opdagede man, at alle på gulvet nu deltog i en dans, som tydeligvis hørte til et stort fællesskab og kultur. Det var et privilegium at blive indbudt til dette fællesskab. Jeg tror, alle gik fra The ARC med stor taknemmelighed, både over den oplevelse, vi lige havde delt, og for hele turen. Vi endte rejsen med et brag, og jeg kunne ikke have ønsket en bedre afslutning på en fantastisk, lærerig og mindeværdig tur med Kefas.”
“Det er ikke let at beskrive for folk, der ikke har haft fornøjelsen af at være på tour med KEFAS før,” slutter Katja af om turen: “Deraf sammenligningen med pup crawl: Vi var en flok på 25 sangere og musikere. Vi bevægede os energisk gennem 1-4 kirkelige eller kormæssige arrangementer med mindst én optræden hvert sted hver dag i 5 dage. Ingen besvimede heldigvis (og vi havde heller ingen slåskampe), men vi havde et par stykker som enten før, under eller efter turen måtte bukke under for sygdom, og som derved havde brug for ekstra omsorg. Vi havde alle sammen tidspunkter undervejs, hvor vi fik brug for et kærligt knus, en god snak om løst og fast, ly under en paraply, et bekræftende smil eller lidt ekstra opmærksomhed (fx en omgang nakkemassage!). Og det blev givet: Vi spiste sammen, sov sammen, sang sammen, talte sammen, lovpriste Gud sammen, pjattede sammen, vandrede sammen, blev trætte sammen, bad sammen og VAR sammen. Ingen blev efterladt.”
Benedicte konkluderer: “Fem dage med Kefas i London går hurtigt, men straks man tænker tilbage, virker det som uger, siden vi tog afsted. De oplevelser og minder, man samler på en sådan tur, svarer nemlig til, hvad man ville opleve over mange måneder under normale omstændigheder!”
Vil du se flere billeder fra turen kan du gøre det på KEFAS’ facebook side: https://www.facebook.com/KEFASGospelChoir/
Søges: Ledere til børne- og betweenlejren 2021
/i Børn, MBUF /af Maria AaskovJulehilsen fra Biskop Christian Alsted
/i Forside, Metodistkirken /af Maria AaskovSalmestafetten – Det var ikke en nat som de andre
/af Morten AaskovEn salmestafet
Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?
Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.
Kommentarer vil være velkomne fra læsere.
Knut Bjarne Jørgensen.
Salme 338
Tekst og musik: Anton Bast
1 Gå ind til de bristende hjerter,
der kender ej Gud eller ven,
der kender kun sviende smerter, –
hvis dage i sorg rinder hen.!
2 Gå ind – men gå stille og prøv dig
forsigtig til hjerterne ind –
gå varsomt til værks, du –
og øv dig, så tålmod du bærer i sind.
3 Gå ind, men gå ej med dit eget,
gå ind med en hilsen fra Gud, –
da giver du mere end meget,
og da går du rigere ud.
4 Gå ind kun – og sæt dig så stille,
og tal kun så sagte og mildt,
og vær du kun villigt den lille,
når hjertet, du møder, er vildt.
5 Gå ind med et budskab fra Himlen,
så går til en Himmel du ud,
du finder ej glæden i vrimlen, –
i stilheden møder du Gud.
6 Du møder ham der, hvor der lides,
og der, hvor der lindres i løn;
du møder ham der, hvor der strides, –
der går Guds barmhjertige Søn,
En salme kan give en AHA–oplevelse
Af Knut Bjarne Jørgensen, Pastor Emeritus, Vejle
Jeg har stor interesse i at læse salmer og søge hvad salmen kan sige mig, men også prøve at finde ud af hvorfor salmen blev skrevet. Derfor var mit valg af månedens salme meget vanskelig. Dog har jeg valgt Biskop Anton Basts salme 338, for set i ”bakspejlet” er det en af de salmer, der har relation til mange oplevelser i min studietid og præstetjeneste.
Den oplevelse, der taler stærkest er følgende:
Under min tjeneste som præst i Esbjerg/Varde, blev jeg meget tidlig bedt om at stille op til skolenævnet ved Danmarksgades skole, hvor jeg i 8 år var formand, og havde et godt samarbejde med skolen. I nævnet havde vi den procedure at, fortsætte med lidt socialt fællesskab efter dagsordenens eventuelt punkt. Ved en af disse anledninger fortalte et nævnsmedlem om, hvor svært det var at, besøge en meget syg ven. Hun sagde: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige for at trøste min ven.”
Jeg fortalte om et medlem af min menighed, som havde oplevet at miste stykke for stykke af begge sine ben. Når jeg besøgte hende, sagde hun altid med et smil; ”Jeg er så glad for at leve; Jeg kan gøre så mange ting på trods af at jeg savner mine ben. ”Jeg fortalte bestyrelsen, at jeg følte mig trøstet efter disse besøg. Jeg skulle give hende trøst, men hun gav mig meget mere. Så råbte bestyrelsesmedlemmet højt; ”Det er anderledes med dig. Du har jo noget, at komme med. ” Denne oplevelse gav mig en god lektion. Jeg var nødt til at stille mig selv et spørgsmål i forbindelse med gudstjeneste forberedelser ”Hvad skal jeg give i min prædiken ved gudstjenesten? ” Efter den dag startede jeg altid min forberedelse ved meditation over dette spørgsmål.
Søren Kirkegaard skrev: “livet skal leves forlæns, men forstås baglæns”.
Dette citat er i sandhed blevet oplevet af mig mange gange, men det er tydligt kommet som en bekræftelse på mange oplevelser i mit liv, men helt sikkert blevet understreget ved at læse, synge eller meditere over biskop Basts salme. I vers 3 skriver han:
Gå ind, men gå ej med dit eget,
gå ind med en hilsen fra Gud, –
da giver du mere end meget,
og da går du rigere ud.
Det var jo netop det jeg selv ved ovennævnte besøg og mange andre gange erfarede.
Min store passion for salmer og deres forfattere fik jeg da jeg en gang fik foræret en bog: ”Livsskæbner, der skabte sang” af pastor P. Poulsen, (præst i bl. a. Grindsted) som også skrev: ”Kendte Sange og deres forfattere.” Begge bøger har været til stor inspiration for mig.
På den baggrund har jeg også haft den glæde at holde flere foredrag om salmer og deres forfattere, blandt andet om Fanny Crosby, Charles Wesley, samt danske metodistsalmer.
For mig at se giver salmer og sange en stor oplevelse og rigdom, når man tager sig tid til at finde ud af hvorfor salmerne blev skrevet.Jeg kunne godt have valgt en anden salme, men hver gang jeg søgte var det som om jeg ikke kunne slippe Biskop Basts salme.
Anton Bast
Født i 1867. Efter sin konfirmation var Anton Bast en tid fisker, senere kom han i manufakturlære. Men meget tidligt stod det ham klart, at han ville læse til præst i Metodistkirken.
Han tog en teologisk uddannelse og fik derefter ansættelse i Vejle, Odense og siden København, her blev han den populære „fattigpræst” i opstarten af Centralmissionens arbejde.
I 1920 valgtes han til biskop over Skandinavien.
Anton Bast døde i 1937.
Læs mere om Anton Bast virke her
Pastor Ole Birch 60 år
/i Metodistkirken /af Maria AaskovMU nytårslejr 2020 – ONLINE
/i MBUF, Unge /af Maria AaskovNytårslejren 2020/21 aflyses i sin fysiske form, men vi ses virtuelt! Hold dig opdateret i Facebookgruppen MU – Metodistkirkens Unge 🙂