Nyheder

Church crawl med KEFAS i London

Church crawl med KEFAS i London



Af Benedicte Rea Kragskov, Katja Bølling, Mie og Thomas Kragskov. Samlet af Anne Thompson

Gospelkoret KEFAS brugte fem dage i påsken i London – med støtte fra bl.a. MBUF var det muligt at stable en tur på benene med seks arrangementer arrangementer og besøg hos to kor i påskedagene.  Derfor sammenligner Katja Bølling også turen med en pub crawl: “London er kendt for sine mange pubber. Men det var nu ikke dem, KEFAS crawlede gennem da vi var på gospeltour til London i påsken. Det var kirker. Og hvilken fantastisk oplevelse! Kendetegnende for alle kirkerne eller trosfællesskaber vi besøgte var, at farvede befolkningsgrupper altid var i stort overtal, samt at glæde, en stærk tro og stor kærlighed til Gud tydeligt udsprang af en fantastisk åben, naturlig og spontan tilbedelse. Ind imellem også en lille smule larmende og kaotisk, i forhold til danske normer… hvor tit oplever vi fx herhjemme, at pastoren pludselig stage-diver ud over den jublende og dansende menighed midt i en intens og medrivende lovsang med fuldt band på?!”

Benedikte Rea Kraskov fortæller om turen: “Vores dygtige arrangør, Helene Bom, havde sammensat et spændende program for dagene. Udover korprøver og koncerter medvirkede vi i fire gudstjenester i forskellige menigheder rundt om i London, og påskens budskab fulgte os på denne måde hele turen. Påsken er en fest, og det kunne mærkes, lige meget hvilken kirke vi var i.”

Et af de kor, som KEFAS besøgte var bla. koret London Community Gospel Choir, som regnes for et af de bedste gospelkor i England, KEFAS besøgte.   Om dette besøg fortæller Benedice: “Det var både spændende og lærerigt at deltage i korprøven, som på flere måder foregik noget anderledes, end vi gør det i Kefas. Det var dog fantastisk at mærke, at vi, trods disse forskelle, alligevel kunne samles om vores fælles sanginteresse og ikke mindst det budskab, gospelmusikken bærer.”

Der var flere højdepunkter  på turen for KEFAS. Mie, der var med KEFAS på tur for første gange fortæller bl.a.: “Om fredagen var vi ekstra spændte for der skulle vi synge til den første gudstjeneste, nogle af de KEFASER som havde været ude at rejse før, fortalte de nye sangere at man godt kunne blive lidt forskrækket eller rørt da en gustjeneste var meget anerledes end hjemme i Danmark, og de sagde også at det var vigtigt at hvis vi havde brug for at snakke om det stod de klar til at lytte, og det var en dejlig førelse at have.”

Den største oplevelse kom med den sidste koncert på turen, hvor KEAFS skulle synge ved ARC A Radical church, fortæller Mie: “Det var simpelthen en kæmpe fest at synge til. Publikummerne dansede og sang med os, det var som at være en popstjerne for en dag, det var så fedt.” Benedikte er enig: ” Den aften kommer mange i KEFAS til at forbinde med denne London-tur!”

“Da vi ankom, var det tydeligt at mærke, at vi var trætte efter de foregående dages program, og nogle var også blevet syge. Alligevel gjorde stemningen fra publikum og gospelmusikkens energigivende natur, at det blev en fest, og man glemte alt om træthed og ondt i halsen. Smile kunne man ikke lade være med, når man stod på scenen og så ud på de glade ansigter, og ligesom man troede, at det ikke kunne blive bedre, opdagede man, at alle på gulvet nu deltog i en dans, som tydeligvis hørte til et stort fællesskab og kultur. Det var et privilegium at blive indbudt til dette fællesskab. Jeg tror, alle gik fra The ARC med stor taknemmelighed, både over den oplevelse, vi lige havde delt, og for hele turen. Vi endte rejsen med et brag, og jeg kunne ikke have ønsket en bedre afslutning på en fantastisk, lærerig og mindeværdig tur med Kefas.”

“Det er ikke let at beskrive for folk, der ikke har haft fornøjelsen af at være på tour med KEFAS før,” slutter Katja af om turen: “Deraf sammenligningen med pup crawl: Vi var en flok på 25 sangere og musikere. Vi bevægede os energisk gennem 1-4 kirkelige eller kormæssige arrangementer med mindst én optræden hvert sted hver dag i 5 dage. Ingen besvimede heldigvis (og vi havde heller ingen slåskampe), men vi havde et par stykker som enten før, under eller efter turen måtte bukke under for sygdom, og som derved havde brug for ekstra omsorg. Vi havde alle sammen tidspunkter undervejs, hvor vi fik brug for et kærligt knus, en god snak om løst og fast, ly under en paraply, et bekræftende smil eller lidt ekstra opmærksomhed (fx en omgang nakkemassage!). Og det blev givet: Vi spiste sammen, sov sammen, sang sammen, talte sammen, lovpriste Gud sammen, pjattede sammen, vandrede sammen, blev trætte sammen, bad sammen og VAR sammen. Ingen blev efterladt.”

Benedicte konkluderer: “Fem dage med Kefas i London går hurtigt, men straks man tænker tilbage, virker det som uger, siden vi tog afsted. De oplevelser og minder, man samler på en sådan tur, svarer nemlig til, hvad man ville opleve over mange måneder under normale omstændigheder!”

Vil du se flere billeder fra turen kan du gøre det på KEFAS’ facebook side:  https://www.facebook.com/KEFASGospelChoir/


Og lidt mere fra festen i ARC A Radical Church, London ?? ✝️ #kefaspåtur #london

Slået op af KEFAS Gospel Choir i 1. april 2018

Nyheder


Generalkonference 2024

Sted: Charlotte Convention Center i Charlotte, North Carolina.

Konfirmationsforberedelse

Udpluk af relevante emner


Af Louise Aaen, præst i Frederikshavn og Strandby



  • Er Gud en trekant? (Trosbekendelsens indhold)

    Fader – Det særlige ved kristendommen – vi må kalde Gud for Far!

    Søn – Jesus Kristus: Hvem var han? Hvad sagde han? Hvad gjorde han?

    Helligånd – Guds kraft og nærvær

  • Hvad vil det sige at være kristen? (At følge i Jesu fodspor)

    Tro

    Håb

    Kærlighed

  • Har du husket at tage dine B-vitaminer?

    Bibelen – En bog for dig

    Bøn – Samtale med Gud

    Brødre – Gå i kirke

    Bad – Dåb

    Brød – Nadver

  • Meto-hva-for-noget? (Metodistkirkens særpræg)

    John Wesley

    Et kirkesamfund – Et helhedssyn på livet


MU Nytårslejr 22/23

ALT det praktiske:

hvor? SOLBORGEN (Strandgårdsleddet 2, 4560 Vig)

hvornår? 28. december 2022 – 01. januar 2023

pris? 500 kr.

pakkeliste:
varmt tøj til inde og ude, sportstøj, hjemmesko, håndklæde, sengelinned og en den eventyrlige bog – bibelen.

det med småt:
hvis man er medlem af MBUF dækker de dine transportudgifter over 200 kr. Har du spørgsmål til dette så kontakt Agnethe Marqversen ( 60 51 31 12 )

hvis du har problemer mht. betalingen af lejren, er du altid velkommen til at kontakte Jonatan Steinvig ( 21 12 49 56 ) eller din præst – så finder vi ud af det.

Vi glæder os til at se dig, det bliver et kæmpe eventyr!

MS Patrulje Fører Træning 2022

KALDER ALLE SPEJDERE og andet godtfolk!
igen i år vil verdens bedste spejderkursus blive afholdt lige her i Danmark!
Så hvis du har lyst til at komme med på en lejr, hvor du kan lærer helt nye eller gamle færdigheder, lærer om dig selv og dine venner og bare have den fedeste efterårsferie! så er det den her lejr du skal tilmelde dig!
Alle spejdere er velkommen også alle dem der ikke er spejder endnu, men føler de har en spejder inden i! du skal bare være fyldt 12 år!
PS. så vil der være rejsegodtgørelse efter MBUF’s regler.

Praktisk info
Pris: 2500,-
14.-20. oktober
SU: 29.september
Spørgsmål:
Sofie Holgersen
fieholgersen@live.dk
Anna Lind
annaflind@hotmail.com