Missionen lever endnu

Missionen lever endnu


Hovedbestyrelsen for The United Methodist Church, som Metodistkirken i Danmark er en del af, har holdt møde i den forgangne uge. De har ved udsendelsen af deres møde udsendt et brev (du kan læse hele brevet på engelsk her.) Hovedbestyrelsen kaldes “The Connectional Table” og biskop for Norden og Baltikum Christian Alsted er formand.

I brevet skriver Connectional Table bl.a.:

“Missionen lever endnu og vi tror…

  • At Gud fortsat kalder os til at skabe disciple af Jesus Kristus til forandring af verden på trods af den usikkerhed vi lever i.
  • At vores centrale mission er at tage del i Guds arbejde i verden. Uanset hvad er vi fortsat inviterede til at tage del i Guds mission. 
  • Vi må trofast tage skridt til at leve som en verdensomspændende kirke i mission til verden.
  • Uanset de udfordringer vi står overfor, kalder Gud stadig The United Methodist Church til at … Engagere sig i tjeneste med de fattige
     forbedre global sundhed
     udvikle principfaste kristne ledere
     skabe nye og fornyede menigheder Vi tror. Og dog kæmper vi nogle gange ligesom du med tvivl. Derfor forpligter vi os på at bede for hinanden og for hele vores kirke om at Gud må hjælpe vores tvivl, trøste vores usikkerhed og fortsat give os håb. “Straks råbte drengens far: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (Markus 9:24)

    Hver morgen vågner vi i en verden der er plaget af synder som vold, racisme, krig med mere. Børn må sulte, familier mister deres hjem, unge og gamle kæmper med afhængighed.

    Verden har brug for Jesu Kristi frelsende kærlighed og The United Methodist Church har altid været et effektivt vidne om Kristi kærlighed. Det er essentielt at vi fortsætter med at være det nu. Derfor: i dag og alle dage lever missionen endnu.”

Nyheder


Salmestafetten – Du som ud af intet skabte

En salmestafet


Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.



Salme nr. 27


Tekst og musik: Jens Rosendal, 1973



1 Du, som ud af intet skabte

lys og liv og herlighed,

paradiset, som vi tabte,

blomstrer i din kærlighed.

Livets Gud, som kun er god

sol og brød og hjerteblod.



2 Du, som satte kærligheden

over al vor skyld og død,

åbned atter evigheden

for hver slægt i hårdest nød.

Korsets himmeltræ nu gror

i det lave, hvor vi bor.



3 Tak, at huset her blev bygget

som en sang om paradis,

som et skaberglimt nedrykket

i vort lavlands tågedis.

Kom og bo her, når du kan,

livets Gud og Skabermand.



4 Lad dit ord med glæden springe

i vor høje gæstehal.

Lad din skabermagt os tvinge,

når du siger tjener, tal!

Gør os til din menighed

med dit folk i tusind led.



5 Du, som ud af intet skaber

tro og håb og kærlighed,

paradiset, som vi taber,

gror af ordets blomsterbed,

byder her den gode fred,

som kun kærligheden ved.

En sproglig ramme


Af Henning Clausen, Frederikshavn


Jeg var lige ved at starte med at beskrive Jens Rosendals salme som ”en nyere salme”, men, hold nu fast, den er allerede 47 år gammel. Men det er en salme som jeg, når jeg synger eller læser den, synes taler ind i vores tid, og sætter en sproglig ramme om det uforståelige, om skabelsen og om livet.

”Du som ud af intet skabte” leder mine tanker hen på Johannes Evangeliets start.
I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud.

I søgen efter malerier er jeg kommet over præst og maler Erik Boye, som på sin hjemmeside i sin beskrivelse af sig selv siger således: Kelterne opfatter virkeligheden som en membran til Gud. Lærredet er den kunstige version af membranen. Når penselstrøget lever, og virkelighedens symbolværdier ses, så bliver membranen porøs.
Det er, hvad en salme også kan gøre. Tage os med på vandring, på en rejse hvor man ind imellem kan opleve en lille flig af evighed. Hvor dit livs lærred bliver porøst, og du oplever at evigheden ligesom åbnes, og du hviler i den følelse.

Det som fascinerer mig ved en salme er, når den formår at tegne et billede, hvor ganske få ord siger lige netop mig fantastisk meget.
I andet vers har vi
Korsets himmeltræ nu gror – i det lave hvor vi bor.
Og i det sidste vers at
Paradiset som vi taber, gror af ordets blomsterbed,
byder her den gode fred, som kun kærligheden ved.

For mig nogle flotte billeder på hvorledes korset bliver forbindelsen mellem tid og evighed, og ikke bare som noget statisk, men som noget der gror. Det gror hos os, kærligheden er altid på spil i det lave, i vores virkelighed.
Søren Kierkegaard taler om, at ”øjeblikket” opstår når evigheden mødes med min tid. Det er evigheden, Gud, skaberen, som åbner mit øjeblik op til mere end et punkt på en tidslinje. Det er her vi finder ud af, at vi ikke selv er skabere eller opretholdere af paradiset, men at det netop gror af ”ordets” blomsterbed.
Det ord som vi indledte med, var i begyndelsen, det ord som var Gud.

Men vi er alle – på trods af alt – et mål for kærligheden. Vi bliver alle tilbudt den gode fred, som kun kærligheden ved.


Jens Rosendal

Født 17. maj 1932 i Thorshøj ved Sæby. Rosendal er opvokset i et indremissionsk hjem i Vendsyssel og har markeret sig i kristne kredse. Han var 1965-1988 lærer ved Løgumkloster Højskole og indtil 1995 ved Jaruplund Højskole i Sydslesvig. Han har været redaktør for Højskolebladet.

Jens Rosendal har bidraget med 13 sange i Højskolesangbogen, blandt andet Du kom med alt det der var dig og salmer i salmebogen, eksempelvis De dybeste lag i mit hjerte , foruden den her omtalte Du, som ud af intet skabte.


New tomorrow

Et gæstfrit Danmark

Salmestafetten – Du fylder mig med glæde

En salmestafet


Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begyndte vi året med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.



Salme 25


Tekst: Holger Lissner



1 Du fylder mig med glæde,

for glæden er fra dig,

du Gud, der helst vil give,

så glæden bor i mig.



2 Du løfter op min smerte,

så smerten er hos dig,

du Gud, der kender sorgen

og deler den med mig.



3 Du fylder mig med undren,

forunderlige Gud,

du åbner altid udvej,

når alt ser håbløst ud.



4 Du løfter mine tanker,

så de får fred i dig,

du er der, når jeg synes,

at du forlader mig.



5 Du bærer mig i livet,

hvor alt kan ske med mig.

Gud, lad mig altid vide,

at jeg tilhører dig!

Du fylder mig med glæde


Af Dorte Bhutho, Strandby


Jeg elsker at synge salmer, og en af mine favoritter (jeg har mange) er: ”Du fylder mig med glæde”.

Mange af jer, der kender mig, ved, at jeg lever med en medfødt hjerte/lungefejl, og ingen havde forventet, at jeg ville blive en dag over 30! Men vi snød dem – Gud og jeg! Jeg er lige fyldt 60 år i år, så de seneste 30 kan vi måske kalde ”bonusår”?

Der har naturligvis været op- og nedture, som der er i alles liv. Jeg har været ude og ”se ud over kanten” mere end én gang, men jeg har altid bevaret min optimisme og mit lyse syn på tilværelsen. Alligevel vil jeg fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, for en del år siden, hvor det i situationen var lidt svært at holde humøret oppe.

Jeg var begyndt at hoste blod, som jeg havde gjort flere gange før i mit liv, og var blevet indlagt på Ålborg sygehus. Jeg husker ikke, hvor mange dage, jeg havde ligget der, men der blev ved med at komme små blødninger, hver gang mine lunger skulle arbejde lidt. Der løb mange tanker igennem mit hoved i de dage, som i virkeligheden nok kun var omkring 3. Det var ind under jul, og en morgen – det var d. 13. December – kom sygeplejerskerne fra afdelingen rundt og sang ”Du bærer lyset frem”, og tårerne begyndte at løbe ned ad mine kinder, fordi jeg tænkte: ”Åh nej, jeg kommer aldrig til at synge mere”, og det ville være helt forfærdeligt for mig. Sang har altid betydet meget for mig og min familie.

Lidt senere kom der en sygeplejerske hen til mig, så på mig og sagde: ”Nu er det vist på tide, at vi får dig sendt hjem”. Som sagt, så gjort, og jeg har sunget rigtig mange sange siden da, både til Gudstjenester, i sangkor og faktisk også som solist!

Efter denne oplevelse kom salmen ”Du fylder mig med glæde”, til at betyde endnu mere for mig end før. Den første melodi, jeg lærte til den, var skrevet af Carsten Morsbøl. Det var en frisk og glad melodi. Senere lærte jeg Peter Steinvigs melodi at kende, og den gav mig en anden oplevelse af ordene, men konklusionen er den samme: ”Hvad enten vi lever eller dør, så tilhører vi Herren!”

”Du bærer mig i livet,
Hvor alt kan ske med mig.
Gud lad mig altid vide,
At jeg tilhører dig!”


Holger Lissner

Født 15. juli 1938 i Rynkeby, dansk præst og salmedigter.

Han har bl.a. været højskolelærer i Løgumkloster i 1971-79 og præst i Sønder Bjert i 1980-2003. Pensioneret i 2003.

Holger Lissner har arbejdet meget med salmer, både som salmedigter og som (med)udgiver af samlinger af nye salmer og af korværker. Han har også skrevet de gendigtninger af gudstjenestens led, som indgår i Spillemandsmessen, en gudstjeneste med dansk spillemandsmusik.