Missionen lever endnu

Missionen lever endnu


Hovedbestyrelsen for The United Methodist Church, som Metodistkirken i Danmark er en del af, har holdt møde i den forgangne uge. De har ved udsendelsen af deres møde udsendt et brev (du kan læse hele brevet på engelsk her.) Hovedbestyrelsen kaldes “The Connectional Table” og biskop for Norden og Baltikum Christian Alsted er formand.

I brevet skriver Connectional Table bl.a.:

“Missionen lever endnu og vi tror…

  • At Gud fortsat kalder os til at skabe disciple af Jesus Kristus til forandring af verden på trods af den usikkerhed vi lever i.
  • At vores centrale mission er at tage del i Guds arbejde i verden. Uanset hvad er vi fortsat inviterede til at tage del i Guds mission. 
  • Vi må trofast tage skridt til at leve som en verdensomspændende kirke i mission til verden.
  • Uanset de udfordringer vi står overfor, kalder Gud stadig The United Methodist Church til at … Engagere sig i tjeneste med de fattige
     forbedre global sundhed
     udvikle principfaste kristne ledere
     skabe nye og fornyede menigheder Vi tror. Og dog kæmper vi nogle gange ligesom du med tvivl. Derfor forpligter vi os på at bede for hinanden og for hele vores kirke om at Gud må hjælpe vores tvivl, trøste vores usikkerhed og fortsat give os håb. “Straks råbte drengens far: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (Markus 9:24)

    Hver morgen vågner vi i en verden der er plaget af synder som vold, racisme, krig med mere. Børn må sulte, familier mister deres hjem, unge og gamle kæmper med afhængighed.

    Verden har brug for Jesu Kristi frelsende kærlighed og The United Methodist Church har altid været et effektivt vidne om Kristi kærlighed. Det er essentielt at vi fortsætter med at være det nu. Derfor: i dag og alle dage lever missionen endnu.”

Nyheder


Nye præster i Frederikshavn

Sommerminde: MS på lejr i Norge

Salmestafetten – Her vil ties, her vil bies

En salmestafet


Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.



Salme 452


Tekst: Hans Adolf Brorson



1 Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente,
kun ved at vente
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!



2 Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider, det har den art;
dagene længes,
vinteren strenges,
vinteren strenges, og det er svart!
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider, det har den art.



3 Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!
Der skal du finde
forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!



4 Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det kun fryse,
lad mig kun gyse,
lad mig kun gyse, det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!



5 Due, kunne du udgrunde,
du udgrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes,
blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du udgrunde,
du udgrunde, hvad der nu sker!



6 Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se, nu er stunden
næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad!
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Slip længslen løs i mørket


Af Anne H. Haldan, Esbjerg


At føle sig magtesløs er ikke nogen fantastisk tilstand.

Du har sikkert også oplevet det i kortere eller længere perioder af dit liv. Nogle gange skyldes magtesløsheden udefrakommende omstændigheder, og det kan være slemt nok. Det kan være alvorlig sygdom; klimakrisen; uretfærdighed af en art.

Andre gange kommer magtesløsheden indefra. Og det føles ofte værre. Dén type magtesløshed opleves ofte som noget, man burde kunne skille sig af med. Man burde kunne tage sig sammen – kunne stoppe sit tankemylder; blive færdig med den opgave;  få gjort op med sin konfliktskyhed – jeg har min egen ubehagelige liste og tænker, at du også har din.

Nej, det føles ikke fantastisk.

Derfor er salmen ”Her vil ties, her vil bies” en af mine yndlingssalmer. I bund og grund slår Brorson i sit digt fast, at det er ok at være magtesløs, og at der ikke altid er noget at sige eller gøre. Det svage, trætte sind må vente og længes. Og med god støtte af den helt vidunderlige melodi, som A.P. Berggren har skrevet, får længslen vinger og bliver både aktiv – og et aktiv i sig selv.

Hvis du ikke kender salmen, vil jeg foreslå dig straks at høre den version, du kan finde på YouTube med DRs Pigekor. Så kan du altid høre andre fortolkninger senere.

Ligesom en mental nedtur – eller troskrise – kan føles som en endeløs vinter, må det have været en prøvelse for selskabet på Noas ark at flyde rundt i vandørkenen et års tid. Udsigtsløst og uden mulighed for at gøre hverken til eller fra. Ville det nogensinde få ende? Det ved vi, at det ville; det vidste de ikke.

Brorson bruger billedet, hvor Noa sender en due ud for at spejde efter noget forårsgrønt, der eventuelt spirer op over vandet et sted. Men i sangen kommer duen kommer faktisk ikke tilbage – stunden er kun ”næsten oprunden” – det er nemlig længslen og håbet om, at den vil komme med godt nyt, Brorson vil fremhæve.

Berggrens smukke melodi er langsom og tøvende – men næsten umærkeligt snirkler den sig fra det nølende og passive til noget lyst og ­­blomstrende. Jeg oplever nærmest fysisk, at den bærer mit sind med opad og forandrer mit perspektiv.
”Her vil ties” kan synges som et suk, næsten uden luft, når man er udmattet og overmandet af håbløshed. Den kan synges med trods i stemmen, når man tror på, at Gud vil komme til undsætning, og at syndfloden vil falde igen, og en grønnere verden vil dukke frem af vandørkenen.

Salmen rummer en dyb forståelse af en menneskelig oplevelse af magtesløshed.
Og Brorson hverken udskammer eller bagatelliserer følelsen, han minder i stedet om længslens plads i livet. Vinteren er en realitet; den kan være lang og mørk. Hverken duen eller vi kan udgrunde eller begribe, hvordan vinter bliver til vår – men blot ved at tænke på det, bliver Brorsons vinterfrysen til en forventningsfuld gysen. Ved at længes giver han duen luft under vingerne . Faktisk er den næsten allerede fremme med sit lysegrønne tegn på bedre tider.

Dén magt ligger der i længsel. Det gør mig glad.


Hans Adolf Brorson

(født 20. juni 1694 i Randerup, død 3. juni 1764 i Ribe) var en dansk pietist, salmedigter og biskop i Ribe fra 1741 til 1764.

Brorson, Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig regnes for Danmarks tre store salmedigtere.

Brorsons salmedigtning er præget af dyb interesse for troens oplevelses- og erfaringsdimensioner og af en spiritualitet, som rækker tilbage til tidligere mystikere som fx Bernhard af Clairvaux. Brorson var frem for alt julens digter med Mit Hierte altid vancker, Her kommer dine arme smaa, og I denne søde Juletid.


Nyt fra Congo – nødhjælp uddelt