Missionen lever endnu

Missionen lever endnu


Hovedbestyrelsen for The United Methodist Church, som Metodistkirken i Danmark er en del af, har holdt møde i den forgangne uge. De har ved udsendelsen af deres møde udsendt et brev (du kan læse hele brevet på engelsk her.) Hovedbestyrelsen kaldes “The Connectional Table” og biskop for Norden og Baltikum Christian Alsted er formand.

I brevet skriver Connectional Table bl.a.:

“Missionen lever endnu og vi tror…

  • At Gud fortsat kalder os til at skabe disciple af Jesus Kristus til forandring af verden på trods af den usikkerhed vi lever i.
  • At vores centrale mission er at tage del i Guds arbejde i verden. Uanset hvad er vi fortsat inviterede til at tage del i Guds mission. 
  • Vi må trofast tage skridt til at leve som en verdensomspændende kirke i mission til verden.
  • Uanset de udfordringer vi står overfor, kalder Gud stadig The United Methodist Church til at … Engagere sig i tjeneste med de fattige
     forbedre global sundhed
     udvikle principfaste kristne ledere
     skabe nye og fornyede menigheder Vi tror. Og dog kæmper vi nogle gange ligesom du med tvivl. Derfor forpligter vi os på at bede for hinanden og for hele vores kirke om at Gud må hjælpe vores tvivl, trøste vores usikkerhed og fortsat give os håb. “Straks råbte drengens far: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (Markus 9:24)

    Hver morgen vågner vi i en verden der er plaget af synder som vold, racisme, krig med mere. Børn må sulte, familier mister deres hjem, unge og gamle kæmper med afhængighed.

    Verden har brug for Jesu Kristi frelsende kærlighed og The United Methodist Church har altid været et effektivt vidne om Kristi kærlighed. Det er essentielt at vi fortsætter med at være det nu. Derfor: i dag og alle dage lever missionen endnu.”

Nyheder


Spejderskills 2024

Spejderskills 2024 bliver for vildt og ALLE storspejdere er inviteret. Vi skal på dette efterårskursus nørde færdigheder: vi skal ud og være i naturen, vi skal lære nye og anderledes skills og støve de gamle og velkendte af.

Der vil være lejrbål, natteløb, undervisning og fællesskab på tværs af spejdergrupper.

Spejderskills 2024 foregår, lørdag d. 12. okt. kl. 14 til tirsdag d. 15. okt. kl. 14: Farmen strandbyvej 91, 9970 Strandby

Overnatning kan både foregå ude og inde.

Spejderskills 2024 koster: 1500 kr. Hvis du er medlem af Metodistkirkens Spejdere, kan du få det meste af din udgift dækket af din lokalegruppe, så kontakt din gruppeleder.

Hvis du har spørgsmål, allergier eller ønsker at tilmelde dig, så skriv til Andreas Thybo på tlf. 29610715.

Tilmelding: Navn, fødselsdag og gruppe/by. SU.9/10 kl. 14.

Når kirken løfter (MBUF – medarrangør)

Når kirken løfter’ er en dagskonference for alle, der arbejder med børn og unge i kirkelige miljøer.

Konferencen finder sted i Odense Bykirke onsdag d. 15. januar 2024.

‘Når kirken løfter’
Børn og unge i kirken har det hverken værre eller bedre end andre børn og unge. Men evangeliets fortælling rummer et stærkt potentiale, som vi tror kan løfte og bære også ind i samtidens udfordringer.

I 2021 gik flere kirker og organisationer sammen om at lave konferencen ‘Når kirken svigter‘, som satte fokus på menneskers oplevelser med en kirke som indimellem har svigtet sin opgave og har udøvet negativ social kontrol.

Vi vil med konferencen ‘Når kirken løfter’ følge op på udfordringen
ved at sætte fokus på, hvordan kirken kan være en ressource ind i børn og unges liv og være med til at løfte dem og deres trivsel.

Hvad kan vi i kirken gøre for at lade evangeliets fortælling komme til orde ind i børn og unges liv og skabe trivsel for dem, og hvordan kan kirken bidrage ind i
samfundet i dag, så kirken ikke bliver en kirke, der svigter, men en kirke, der løfter?

Læs mere på https://naarkirken.dk

B-M-K (MBUF – medarrangør)

MBUF er en del af det bagland som inviterer Danmarks børnekirkemedarbejdere. MBUF er involverede i planlægningen. MBUF stiller med en af tre hovedtalere på scenen (Anne Thompson) ved fællessamlingerne. MBUF støtter økonomisk og stiller med et stærkt hold af deltagende metodister fra flere af landets menigheder.

Læs mere på www.b-m-k.dk