Missionen lever endnu

Missionen lever endnu


Hovedbestyrelsen for The United Methodist Church, som Metodistkirken i Danmark er en del af, har holdt møde i den forgangne uge. De har ved udsendelsen af deres møde udsendt et brev (du kan læse hele brevet på engelsk her.) Hovedbestyrelsen kaldes “The Connectional Table” og biskop for Norden og Baltikum Christian Alsted er formand.

I brevet skriver Connectional Table bl.a.:

“Missionen lever endnu og vi tror…

  • At Gud fortsat kalder os til at skabe disciple af Jesus Kristus til forandring af verden på trods af den usikkerhed vi lever i.
  • At vores centrale mission er at tage del i Guds arbejde i verden. Uanset hvad er vi fortsat inviterede til at tage del i Guds mission. 
  • Vi må trofast tage skridt til at leve som en verdensomspændende kirke i mission til verden.
  • Uanset de udfordringer vi står overfor, kalder Gud stadig The United Methodist Church til at … Engagere sig i tjeneste med de fattige
     forbedre global sundhed
     udvikle principfaste kristne ledere
     skabe nye og fornyede menigheder Vi tror. Og dog kæmper vi nogle gange ligesom du med tvivl. Derfor forpligter vi os på at bede for hinanden og for hele vores kirke om at Gud må hjælpe vores tvivl, trøste vores usikkerhed og fortsat give os håb. “Straks råbte drengens far: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (Markus 9:24)

    Hver morgen vågner vi i en verden der er plaget af synder som vold, racisme, krig med mere. Børn må sulte, familier mister deres hjem, unge og gamle kæmper med afhængighed.

    Verden har brug for Jesu Kristi frelsende kærlighed og The United Methodist Church har altid været et effektivt vidne om Kristi kærlighed. Det er essentielt at vi fortsætter med at være det nu. Derfor: i dag og alle dage lever missionen endnu.”

Nyheder


Indvielsen af lesbisk biskop i modstrid med kirkeordning

En verden til forskel

Udnævnelser fra sommeren 2017

Ekstraordinær generalkonference

Metodist Festicval 2018 Staunen!

I dagene 9.-13. maj 2018 samles kristne fra hele Europa til fire dage sammen i smukke omgivelser direkte ud til Østersøen.

Staunen! regner med at samle 1000 mennesker, der sammen kan opleve forskellighederne og fællesskabet blandt metodister fra hele Europa.

Hver morgen er der samlet bibelstudie med forskellig form på forskellige sprog, og samtidig program for børn og unge. Hver eftermiddag er programmet frit med mulighed for afslapning, ture, sport eller deltagelse i et væld af workshops. Om aftenen er der igen samlet program med musik og kor fra forskellige kor fra Europa. Se et mere udførligt program her.

Læs mere om festivalen her (på engelsk) og tilmeld dig allerede nu.