”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn

Danmark spiser sammen i Frederikshavn



Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.

Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.

“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”

Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.

Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.

Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.

Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen  eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.

Nyheder


50 årsjubilæum

PFT 2019

Så er det igen tid til Patruljeførertræning.

Vi samles på Fyn til en uge med hygge, gode grin og en hel masse ny viden.

Som deltager på Patruljeførertræning vælger du dig ind på ét af de fire nedenstående kurser.

Tilmeldingsfrist til din nærmeste leder d. 6. september. Der gives rejsegodtgørelse efter MBUFs gældende regler ved lejrens afholdelse.

F – Færdighed(fra 12 år)
På færdighed handler det om spejderskills! Her vil du bliver undervist i alt fra kort og kompas til førstehjælp og lejrliv.

P – Planlægning (fra 14 år)
På planlægning får du et indblik i patruljeførerrollen. Her får du masser af værktøjer til at lave og afholde det fedeste patruljemøde!

T -Tur (fra 16 år)
På tur bliver du klogere på dig selv og din patrulje. Her vil du opleve nye udfordringer, både fysisk og psykisk.

U – Undervisning (fra 18 år)
På undervisning bliver du introduceret til livet som leder på PFT. Her arbejdes med at skabe god undervisning på PFT, som også kan bruges hjemme lokalt.

Pakkeliste:
Gode udendørssko samt hjemmesko
Lagen, pude og sovepose.
Kompas, knobreb, papir og blyant.

F-,T- og U-deltagere:
Vandrerygsæk

Praktisk:
Pris: 2000,-

D. 11.-17. oktober 2019
S.U. 6. september

Spørgsmål:
Anna Rani Digebjerg: Anna-rani-digebjerg@hotmail.com
Emil M. Marqversen: Emilmmarqversen@hotmail.com

Lokation:
FDF Højbjerg
Langøvej 272
5390 Martofte

Download invitationen her: PFT19 Indbydelse

TUF og konfirmandlejr