”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn
”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn
Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.
Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.
“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”
Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.
Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.
Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.
Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.
Salmestafetten – Du fylder mig med glæde
/af Maria AaskovEn salmestafet
Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?
Derfor begyndte vi året med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.
Kommentarer vil være velkomne fra læsere.
Knut Bjarne Jørgensen.
Salme 25
Tekst: Holger Lissner
1 Du fylder mig med glæde,
for glæden er fra dig,
du Gud, der helst vil give,
så glæden bor i mig.
2 Du løfter op min smerte,
så smerten er hos dig,
du Gud, der kender sorgen
og deler den med mig.
3 Du fylder mig med undren,
forunderlige Gud,
du åbner altid udvej,
når alt ser håbløst ud.
4 Du løfter mine tanker,
så de får fred i dig,
du er der, når jeg synes,
at du forlader mig.
5 Du bærer mig i livet,
hvor alt kan ske med mig.
Gud, lad mig altid vide,
at jeg tilhører dig!
Du fylder mig med glæde
Af Dorte Bhutho, Strandby
Jeg elsker at synge salmer, og en af mine favoritter (jeg har mange) er: ”Du fylder mig med glæde”.
Mange af jer, der kender mig, ved, at jeg lever med en medfødt hjerte/lungefejl, og ingen havde forventet, at jeg ville blive en dag over 30! Men vi snød dem – Gud og jeg! Jeg er lige fyldt 60 år i år, så de seneste 30 kan vi måske kalde ”bonusår”?
Der har naturligvis været op- og nedture, som der er i alles liv. Jeg har været ude og ”se ud over kanten” mere end én gang, men jeg har altid bevaret min optimisme og mit lyse syn på tilværelsen. Alligevel vil jeg fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, for en del år siden, hvor det i situationen var lidt svært at holde humøret oppe.
Jeg var begyndt at hoste blod, som jeg havde gjort flere gange før i mit liv, og var blevet indlagt på Ålborg sygehus. Jeg husker ikke, hvor mange dage, jeg havde ligget der, men der blev ved med at komme små blødninger, hver gang mine lunger skulle arbejde lidt. Der løb mange tanker igennem mit hoved i de dage, som i virkeligheden nok kun var omkring 3. Det var ind under jul, og en morgen – det var d. 13. December – kom sygeplejerskerne fra afdelingen rundt og sang ”Du bærer lyset frem”, og tårerne begyndte at løbe ned ad mine kinder, fordi jeg tænkte: ”Åh nej, jeg kommer aldrig til at synge mere”, og det ville være helt forfærdeligt for mig. Sang har altid betydet meget for mig og min familie.
Lidt senere kom der en sygeplejerske hen til mig, så på mig og sagde: ”Nu er det vist på tide, at vi får dig sendt hjem”. Som sagt, så gjort, og jeg har sunget rigtig mange sange siden da, både til Gudstjenester, i sangkor og faktisk også som solist!
Efter denne oplevelse kom salmen ”Du fylder mig med glæde”, til at betyde endnu mere for mig end før. Den første melodi, jeg lærte til den, var skrevet af Carsten Morsbøl. Det var en frisk og glad melodi. Senere lærte jeg Peter Steinvigs melodi at kende, og den gav mig en anden oplevelse af ordene, men konklusionen er den samme: ”Hvad enten vi lever eller dør, så tilhører vi Herren!”
”Du bærer mig i livet,
Hvor alt kan ske med mig.
Gud lad mig altid vide,
At jeg tilhører dig!”
Holger Lissner
Født 15. juli 1938 i Rynkeby, dansk præst og salmedigter.
Han har bl.a. været højskolelærer i Løgumkloster i 1971-79 og præst i Sønder Bjert i 1980-2003. Pensioneret i 2003.
Holger Lissner har arbejdet meget med salmer, både som salmedigter og som (med)udgiver af samlinger af nye salmer og af korværker. Han har også skrevet de gendigtninger af gudstjenestens led, som indgår i Spillemandsmessen, en gudstjeneste med dansk spillemandsmusik.
Se tidligere bidrag til salmestafetten
Januars udgave af salmestafetten – af Knut Bjarne Jørgensen
Februars udgave af salmestafetten – af Daniel Steinvig
Marts udgave af salmestafetten – af Finn Erik Pedersen
Postkort fra Helligånden – ungdomsgudstjeneste
/i MBUF, Unge /af Maria Aaskovhttps://www.facebook.com/events/480960582590740/permalink/538871806799617/
Via Zoom, link offentliggøres i begivenheden på Facebook.
{{unknown}}
MSA Familielejr
/i Børn, Lejre /af Maria AaskovFamilielejr er for enlige forsørgere med børn op til 12 år, der er økonomisk og socialt udfordrede, og hvor Familielejren er eneste mulighed for at komme på sommerferie.
Lejren afholdes på Solborgen i Vig.
Det er en skøn uge, hvor alle børn og voksne kommer hjem rige på minder, succeser og venskaber.
Ønsker du at komme med på Familielejr eller høre nærmere, kontakt da:
Cafeleder
Sanne Damborg
2985 4462
cafe@centralmissionen.dk
Læs mere om lejren, se indbydelse og tilmelding her!
Nødråb fra Congo
/af Morten AaskovNødråb fra Congo
Af Mark Lewis, præst i Strandby, Missionsrådet
I den anledning er der nu kommet et nødråb fra vores samarbejdspartnere i Syd Congo, hvor COVID-19 pandemien har betydet at en del af befolkningen bliver ramt af sult. Ifølge biskop Kasap er de ca. 1000 præstefamilier i hans biskops område særlig hårdt presset. På grund af nedlukninger har præsterne ingen eller meget lidt indtægt, mens priser på madvare såsom mel og ris stiger drastisk.
Derfor vil vi gå i gang med en nødhjælpsindsamling til støtte for præstefamilier og menigheder i Den sydlige Congo. Målet er, at rejse $10.000 (ca. 70.000 kr.), som vil gøre en stor forskel for vores kolleger og venner i området.
Alle bidrag kan sendes til de lokale menighedskasserer eller til landskasseren via mobilepay eller andre betalingsmetoder, øremærket “nødhjælp til Congo”. Indsamlingen vil fortsætte hele juni.
Tak for alle bidrag og for støtte for verdensmission i øvrigt!
You might also like
Søg
Mød os på facebook
Metodistkirken i Danmark
Metodistkirken i Danmark
… er en kristen frikirke
… lægger vægt på personlig tro
… tror at Gud kan forandre menneskers liv
… praktiserer barnedåb
… er en åben kirke, hvor du kan blive medlem
… tilbud til børn og unge
… optaget af socialt engagement
… afhængig af økonomisk støtte
… er statsanerkendt trossamfund