”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn

Danmark spiser sammen i Frederikshavn



Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.

Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.

“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”

Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.

Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.

Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.

Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen  eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.

Nyheder


Nyt fra Congo – nødhjælp uddelt

Salmestafetten – Du som ud af intet skabte

En salmestafet


Hvorfor ikke få en månedens salme på kirkens hjemmeside?

Derfor begynder vi i det nye år med en salmestafet. Stafetten gives videre på tværs af generationer, geografisk placering og eneste kriterium er blot at salmerne findes i Metodistkirkens Salmebog.

Kommentarer vil være velkomne fra læsere.

Knut Bjarne Jørgensen.



Salme nr. 27


Tekst og musik: Jens Rosendal, 1973



1 Du, som ud af intet skabte

lys og liv og herlighed,

paradiset, som vi tabte,

blomstrer i din kærlighed.

Livets Gud, som kun er god

sol og brød og hjerteblod.



2 Du, som satte kærligheden

over al vor skyld og død,

åbned atter evigheden

for hver slægt i hårdest nød.

Korsets himmeltræ nu gror

i det lave, hvor vi bor.



3 Tak, at huset her blev bygget

som en sang om paradis,

som et skaberglimt nedrykket

i vort lavlands tågedis.

Kom og bo her, når du kan,

livets Gud og Skabermand.



4 Lad dit ord med glæden springe

i vor høje gæstehal.

Lad din skabermagt os tvinge,

når du siger tjener, tal!

Gør os til din menighed

med dit folk i tusind led.



5 Du, som ud af intet skaber

tro og håb og kærlighed,

paradiset, som vi taber,

gror af ordets blomsterbed,

byder her den gode fred,

som kun kærligheden ved.

En sproglig ramme


Af Henning Clausen, Frederikshavn


Jeg var lige ved at starte med at beskrive Jens Rosendals salme som ”en nyere salme”, men, hold nu fast, den er allerede 47 år gammel. Men det er en salme som jeg, når jeg synger eller læser den, synes taler ind i vores tid, og sætter en sproglig ramme om det uforståelige, om skabelsen og om livet.

”Du som ud af intet skabte” leder mine tanker hen på Johannes Evangeliets start.
I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud.

I søgen efter malerier er jeg kommet over præst og maler Erik Boye, som på sin hjemmeside i sin beskrivelse af sig selv siger således: Kelterne opfatter virkeligheden som en membran til Gud. Lærredet er den kunstige version af membranen. Når penselstrøget lever, og virkelighedens symbolværdier ses, så bliver membranen porøs.
Det er, hvad en salme også kan gøre. Tage os med på vandring, på en rejse hvor man ind imellem kan opleve en lille flig af evighed. Hvor dit livs lærred bliver porøst, og du oplever at evigheden ligesom åbnes, og du hviler i den følelse.

Det som fascinerer mig ved en salme er, når den formår at tegne et billede, hvor ganske få ord siger lige netop mig fantastisk meget.
I andet vers har vi
Korsets himmeltræ nu gror – i det lave hvor vi bor.
Og i det sidste vers at
Paradiset som vi taber, gror af ordets blomsterbed,
byder her den gode fred, som kun kærligheden ved.

For mig nogle flotte billeder på hvorledes korset bliver forbindelsen mellem tid og evighed, og ikke bare som noget statisk, men som noget der gror. Det gror hos os, kærligheden er altid på spil i det lave, i vores virkelighed.
Søren Kierkegaard taler om, at ”øjeblikket” opstår når evigheden mødes med min tid. Det er evigheden, Gud, skaberen, som åbner mit øjeblik op til mere end et punkt på en tidslinje. Det er her vi finder ud af, at vi ikke selv er skabere eller opretholdere af paradiset, men at det netop gror af ”ordets” blomsterbed.
Det ord som vi indledte med, var i begyndelsen, det ord som var Gud.

Men vi er alle – på trods af alt – et mål for kærligheden. Vi bliver alle tilbudt den gode fred, som kun kærligheden ved.


Jens Rosendal

Født 17. maj 1932 i Thorshøj ved Sæby. Rosendal er opvokset i et indremissionsk hjem i Vendsyssel og har markeret sig i kristne kredse. Han var 1965-1988 lærer ved Løgumkloster Højskole og indtil 1995 ved Jaruplund Højskole i Sydslesvig. Han har været redaktør for Højskolebladet.

Jens Rosendal har bidraget med 13 sange i Højskolesangbogen, blandt andet Du kom med alt det der var dig og salmer i salmebogen, eksempelvis De dybeste lag i mit hjerte , foruden den her omtalte Du, som ud af intet skabte.


New tomorrow

Et gæstfrit Danmark