”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn

Danmark spiser sammen i Frederikshavn



Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.

Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.

“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”

Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.

Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.

Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.

Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen  eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.

Nyheder


Landsmøde 2022 – Strandby

Metodistkirkens landsmøde 2022 

Velkommen til Strandby

Hjælp os at dække et langt bord i verden

I år er landsmødet placeret langt mod nord i landets nordligste menighed, og vi er i fuld gang med at planlægge og skabe fine rammer for kirkens landsmøde.

Vi vil gerne lave et landsmøde, der rækker ud over os selv og inspirerer til at være kirke og kristen i den tid, vi lever i, og derfor har vi sat et tema, som med FNs Verdensmål som omdrejningspunkt både udfordrer og opfordrer til samarbejde på tværs af kirke og samfund. Hjælp os at dække et langt bord i verden trækker på Bibelens vision om fred og ligeværdighed, for eksempel i tanken om shalom og kongesønnens bryllup, hvor Jesus inkluderer alle mennesker i Guds Rige. Hvordan vi gør det som kirke, vil vi forsøge at give et bud på i Storbededagsferien.

Og så er der 100-års jubilæum for MS. Og med én af de største spejdergrupper i landet – og en maritim hverdag for hele byen – vil der gå 100% fisk i jubilæet.

Om du er delegeret eller ej, så vil landsmødet i Strandby være både alvor, fest og hygge for hele kirken. 

Landsmødet foregår 12.-15. maj i Strandby Metodistkirke, Strandvej 36, 9970 Strandby.