”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn

Danmark spiser sammen i Frederikshavn



Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.

Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.

“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”

Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.

Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.

Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.

Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen  eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.

Nyheder


MS Patrulje Fører Træning 2022

KALDER ALLE SPEJDERE og andet godtfolk!
igen i år vil verdens bedste spejderkursus blive afholdt lige her i Danmark!
Så hvis du har lyst til at komme med på en lejr, hvor du kan lærer helt nye eller gamle færdigheder, lærer om dig selv og dine venner og bare have den fedeste efterårsferie! så er det den her lejr du skal tilmelde dig!
Alle spejdere er velkommen også alle dem der ikke er spejder endnu, men føler de har en spejder inden i! du skal bare være fyldt 12 år!
PS. så vil der være rejsegodtgørelse efter MBUF’s regler.

Praktisk info
Pris: 2500,-
14.-20. oktober
SU: 29.september
Spørgsmål:
Sofie Holgersen
fieholgersen@live.dk
Anna Lind
annaflind@hotmail.com

Betragtninger fra Sommerhøjskolen

Landsmøde 2023

Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund og Metodistkirkens Landsledelse inviterer til Landsmøde 2023 den 17. – 21. maj 2023 på Lægården i Holstebro.

Med afsæt i HVAD STÅR VI PÅ? skal vi sammen undersøge, snakke om og reflekterer over hvad vi som kirke, menighed og mennesker står på, hvad vores grundlag er, og hvad vi drømmer om. Med udgangspunkt i Grundfortællingens tre budskaber, skal vi sammen afholde Metodistkirkens årsmøde og MBUF´s delegeretmøde og mødes på tværs af menigheder, snakke, afholde forhandlinger og ikke mindst have det sjovt sammen.

DU er inviteret til at være med.

TILMELDINGEN ER LUKKET, der er givet endelig besked til Lægården og køkken.

Sommerhøjskole 2023

Sommerhøjskolen – med fællesskab og glæde, 30. juli til 5. august 2023 på Solborgen. Der er store forventninger til Sommehøjskolen 2023 – et spændende program er på vej – bl.a. med besøg af journalist og forfatter Charlotte Rørth og salmedigter Iben Krogsdal, biskop Christian Alsted og lejrpræst Jørgen Thaarup.

Detaljeret programfolder med info kommer i marts. Vi gør opmærksom på, at vi i år begynder søndag eftermiddag i stedet for som tidligere lørdag. Men sæt allerede nu kryds udfor dagene i juli/august i kalenderen.